Til lovforslag nr.
L 207
Folketinget 2008 - 09
Ændringsforslag stillet den 27. maj 2009 uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige
andre love
(Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af
central og decentral kraft-varme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
Af
skatteministeren:
Til § 3
55)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»08.
I
§ 5, stk. 11,
indsættes som
2.-7. pkt.:
»Virksomheder, som producerede både elektricitet og varme i 2008, og som bortkølede produce-
ret varme i 2008, kan opnå et fradrag i den producerede varme, jf. 1. pkt., for efterfølgende kalen-
derår. Dette fradrag opgøres som mængden af den bortkølede varme i 2008 fratrukket en mængde
svarende til 10 pct. af summen af den producerede elektricitet og den producerede varme, inklusive
den bortkølede varme, i 2008. Fradraget i den producerede varme kan dog ikke overstige to gange
produktionen af elektricitet i 2008. Endvidere kan fradraget ikke overstige mængden af bortkølet
varme i et kalenderår, hvori fradraget udnyttes. Uudnyttet fradrag udbetales ikke og kan ikke over-
føres til andre år. Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af fradraget og på forlangende
fremvise dokumentationen over for told- og skatteforvaltningen.««
[Lempelse i tillægsafgiften på affald til forbrænding for ikke CO2-kvoteomfattede virksomheder,
der bortkøler varme]
56)
Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»09.
§ 7 a, stk. 2-4,
affattes således:
»Stk. 2.
Fritaget for afgift, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, er:
1) Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald, i læs, der
udelukkende indeholder denne type affald.
2) Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald og tilføres et for-
brændingsanlæg i hele selvstændige læs fra en godkendt forarbejdningsvirksomhed. Det er en
betingelse for afgiftsfritagelsen, at kød- og benmelet ikke må anvendes i foderet til dyr, der an-
vendes til fødevareproduktion.
Stk. 3.
Følgende affald er fritaget for afgift, jf. § 1, stk. 1, nr. 7. Affald nævnt under nr. 4 er dog
kun omfattet af dette stykke i perioden 2010-2014: