København den 29. april 2009

Vedr. L180. Forslag til ændring af en lov om ændring af en lov om en

Rejsegarantifond og lov om finansiel virksomhed.

Til Folketingets Erhvervsudvalg og stedfortrædere.Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) har med forundring kunnet konstatere,at det fremsatte ændringsforslag til lov om en Rejsegarantifond( Rejsegarantifondsloven ) i forhold til de diskussioner der har været om endenne lovændring, er ganske anderledes i sin udformning, end det lovforslagder blev sendt i høring i februar 2009. Dette burde efter DRF s opfattelse havemedført, at lovforslaget i sin nye form blev sendt i fornyet høring, da det ikkeer acceptabelt at et lovforslag fremsættes i Folketinget uden en forudgåendemulighed for de involverede parter til at kommentere indholdet.DRF har følgende kommentarer til udformningen af det lovforslag om enRejsegarantifond, der fremsattes i Folketinget fredag den 17. April 2009:

1. Frivillig tegning af flykonkursforsikring.

Lovforslaget er nu udformet således, at tegningen af en flyrejseforsikring skalvære et frivilligt tilvalg for den enkelte rejsende, som også kun skal dækkeferierejsende med fly. En frivillig ordning er efter DRF s opfattelse ikkeanvendelig, da en sådan løsning dels vil være meget omkostningstung forbranchen at indføre, da der jo skal investeres i bl.a. IT-udvikling som kanunderstøtte en tilvalgsforsikring, dels vil være en løsning som vil være megetsvær at afgrænse til kun at dække ferierejser, da mange af de rejser med flysom danskere foretager jo er en blanding af ferie- og forretningsrejser.Desuden vil hele afrapporteringen til Rejsegarantifonden af rejser solgt medfrivillig forsikringsdækning være meget byrdefuld for branchen, da det kræver1

gennemgang af de solgte (ferie-) rejser på individuelt niveau or at kunnekonstatere, om der er tilkøbt konkursdækning eller ej.DRF ønsker på den baggrund, således som det også er angivet i DRF s tidligereafgivne høringssvar, i stedet indført en meget mere simpel forsikringsordning,som dækker alle købte flyrejser afgående fra en dansk lufthavn. Den ordningder foreslås skal pålægge ALLE flyselskaber der flyver passagerer ud afDanmark, at betale et mindre gebyr formodentlig 5 - 10 Kroner pr. rejsende- via det lufthavnsafgiftssystem, der er allerede er etableret til betaling afskatter & afgifter. Den foreslåede gebyrordning vil medføre, atalleflyselskaberder flyver til Danmark vil være omfattet af en Rejsegaranti, og dermed altsåogså de flyselskaber, som i henhold til det foreliggende lovforslag ikke vilkunne omfattes af en frivillig garantiordning (det drejer sig eksempelvis omRyanair , som hverken er et flyselskab der er etableret i Danmark ellersælgesgennemdanskerejsebureauer).Etgebyropkrævetvialufthavnsafgifterne vil desuden have de fordele, at der bliver tale om enkonkurrenceneutral forsikring (da alle flyselskaber jo skal betale det sammebeløb for at være omfattet ordningen) og, at alle rejsende, uanset årsagen tilderes rejse vil være omfattet af forsikringen, hvorved det undgås at der i hvertenkelt tilfælde skal afgøres om en flyrejse har haft et rekreativt ellerforretningsmæssigt formål.Med en obligatorisk ordning vil det desuden være let at kommunikereforsikringsdækningens omfang for køberne, d.v.s. forbrugere og virksomheder.En obligatorisk ordning har desuden den positive effekt, at det ikke bliversvært at kontrollere om alle (udenlandske) flyselskaber betaler det korrektebeløb ind til Rejsegarantifonden. For det beløb der indbetales svarer tilflyselskabernes faktiske passagerantal, da alle flyselskaber jo betaler i henholdtil det antal rejsende det rent faktisk har fløjet ud af Danmark. Sidst, men ikkemindst vil en obligatorisk ordning have den meget positive effekt, at der ikkeskal investeres i nye opfølgningssystemer eller IT-udvikling, da håndtering afgarantifondsbetalingen dermed varetages af de virksomheder køberne skalforsikres imod, nemlig flyselskaberne selv.DRF er til orientering ikke bekendt med, at der findes nationale ellerinternationale (EU-) regler der begrænser mulighederne for, at en obligatoriskflykonkurs-forsikringsordning som ovenfor skitseret kan indføres.Anbefaling: DRF må på det kraftigste opfordre til, at lovforslaget ændressåledes, at der blive tale om en obligatorisk konkursforsikring som gælder alleafrejsendeflypassagererfraDanmarkogsombetalesvialandingsafgiftssystemet.

2. Alternativt afregningssystem for afregning af flykonkurs

forsikring købt af de enkelte forbruger frivilligt som tilvalg.

Såfremt det besluttes, modsat det ovenfor under 1 nævnte forslag, atgennemføre det fremsatte lovforslag i sin nuværende form, d.v.s. atmuligheden for at til-/fravælge en konkursforsikring bibeholdes, er det afafgørende betydning, at der parallelt med forberedelserne til indførelse af denye lovregler og gerne i regi af Rejsegarantifonden, udarbejdes en fælles IT-platform for hele branchen, på hvilken det vil være muligt at tilkøbe denkonkurs forsikringsydelse, som den enkelte (ferie-)rejsende måtte ønske. Ensådan platform bør også kunne linkes op direkte til de enkelte rejsearrangørershjemmeside(r), og der bør også kunne registreres kundekøb på platformen derikke er foretaget af kunden selv elektronisk, såfremt rejsearrangørerne ønskerat gøre dette direkte frem for at det skal gøres i en separat rapportering tilRejsegarantifonden.Der er en lang række fordele ved en fælles løsning, herunder de sparede IT-udviklingsomkostningerhosdeenkelterejsearrangørertiletrapporteringssystem samt dertil hørende administrative systemer. Desuden vilden give udenlandske flyselskaber mulighed for, på en relativt let måde, ogsåat tilbyde deres rejsende forsikringen, selv hvis selve flybillet-købet foregår viaet udenlandsk flyselskabs hjemmeside.Anbefaling: DRF må opfordre til, at hvis den frivillige konkursforsikringsordningi L 180 fastholdes, så skal der via Rejsegarantifonden ske en udvikling af enfælles IT-platform som kunder og branche kan anvende til køb, ogindberetning, af solgte konkursforsikringer.

3. Enkeltydelser omfattet af lovforslaget.

Lovgiver har, med det foreliggende lovforslag, øjensynlig kun ønsket atforholde sig delvist til en af de udløsende faktorer for at der overhovedetforeslås en ændring af Rejsegarantifondsloven, nemlig Sterling Airlineskonkurs i oktober 2008, hvor der efterfølgende fremsattes krav fra en rækkesider om indførelse af en konkursforsikring for flybilletter. For behovet forudvidelse af dækningsområdet er jo meget større! Det forholder sig nemligsåledes, at forbrugernes og virksomhedernes køb af rejser igennem de seneste10 år har ændret sig fra i en stor udstrækning at være Pakkerejser (=salg aftransportydelser samttypiskindkvarteringsydelser) til i højere grad atvære enkeltydelser, som købes i flere separate transaktioner foretaget af denrejsende selv f.x. i form af køb af flybilletter på en hjemmeside og køb afindkvartering over telefonen (hos en anden dansk udbyder) eller på en andenhjemmeside. Denne udvikling har medført, at fra at der typisk har været taleom en bred dækning af indkøbte (ferie-) rejser i tilfælde af en konkurs, er dernu tale om en lagt mindre omfattende dækning for forbrugeren hvis deselskaber der er købt (enkeltstående) rejseydelser hos, går konkurs.

Hvorfor lovgiver på denne baggrund har ønsket kun at udvide den nuværendepakkerejse dækning til alene at omfatte flybilletter købt alene og billeje købtalene, står hen i det uvisse, men den manglende konsekvens i lovforslaget erkilde til stærk frustration i rejsebranchen. For hvorfor skal billeje omfattes (derhar ikke i mands minde været tale om en konkurs i et biludlejningsselskab somhar medført tab for danske rejsende), når indkvarteringsydelser i udlandetsolgt som enkeltydelse (hvor danske rejsende netop er blevet påført tab) IKKEer omfattet?Det er ganske enkelt ikke logisk, at en meget stor del af de rejseprodukter dersælges enkeltvis hos danske rejsearrangører, nemlig indkvarteringsydelser(som bl.a. indgår som hovedelement i kør selv -ferier), ikke skal væreomfattet af lovændringen. Udviklingen indenfor salg af indkvarteringsprodukterer nemlig så positiv og forventes at fortsætte med at være det i de kommendeår, at disse produkter skal omfattes af dækningen.DRF er opmærksom på, at der planlægges nedsat en arbejdsgruppe der skalarbejde med en eventuel, yderligere udvidelse af lovens dækningsomfang,men mener ikke at der kan ventes på at spørgsmålet om inkludering afindkvarteringsydelser i dækningen afklares i arbejdsgruppen da problemet medden manglende dækning af indkvarteringsydelser allerede er blevetkonkretiseret. Det skete blandt andet da rejsebureauet Øster Lindet Rejsergik konkurs i september 2008. I den forbindelse mistede en del danskere deresforudbetalinger (over en halv million kroner) som følge af at der var tale omkøb af rene indkvarteringsprodukter.Anbefaling: DRF skal opfordre til, at køb af udenlandske indkvarteringsydelserinkluderes i Rejsegarantifondens dækningsomfang.

4. Sammensætning af Rejsegarantifondens kapitalberedskab og

bestyrelse.

Det skal indledningsvis bemærkes, at DRF har været repræsenteret iRejsegarantifondens bestyrelse i mange år, og også fortsat vil være det nårder i juni 2009 skal genudpeges en DRF-repræsentant til den nyeGarantifondsbestyrelse for perioden frem til den nye lovs vedtagelse. DRF ogdets medlemmer har haft megen gavn af denne repræsentation iRejsegarantifondens bestyrelse og ønsker naturligvis at den fortsætter.Fondsopbygning: DRF forudsætter, at Rejsegarantifonden indrettes som toseparate fonde, en fond der dækker konkurser hos Pakkerejsearrangører, ogen fond der dækker konkurser for udbydere af enkeltydelser. Kun dervedsikres det, at penge indbetalt af pakkerejsearrangørerne, kun anvendes til atdække tab på konkurser indenfor dette segment, og at de nye udbydere afenkeltprodukterprimært flyselskabernemå og skal selv opbygge dereseget kapitalberedskab til brug for dækning af konkurser indenfor detteområde.4

Bestyrelsens sammensætning: Lovforslaget lægger op til, at den kommendebestyrelse for Rejsegarantifonden skal bestå af 7 medlemmer, heraf 3 frarejsebureauer og flyselskaber. Spørgsmålet er, om det i virkeligheden er denbedste løsning at fastholde at der findes en bestyrelse som behandler såvelflyselskaberne som rejsebureauernes forhold? DRF er af den opfattelse, at der iRejsegarantifondensnuværendediskussioneromrejsebureauernesøkonomiske forhold (der behandles i dag i bestyrelsen bl.a. økonomiskespørgsmål om næsten 600 danske rejsearrangører) omtales forhold der alenebør behandles i et forum der består af rejsebranchens egne repræsentantersamt forbrugerrepræsentanter, mens rejsebranchens leverandører, i dennesammenhæng hhv. biludlejningsselskaber og flyselskaber, ikke skal sidde medved samme bord som rejsebureauerne og sagsbehandle når et eller flererejsebureauers økonomiske forhold skal vurderes.Der er desuden den store svaghed i forhold til at få udpeget de retterepræsentanter til bestyrelsen, at mens rejsebureaubranchen har to etableredebrancheforeninger til at repræsentere sig, har flybranchen kun en løs og ikkebindende informationsudvikling i den flyselskabsklub der kaldes BARD(Board of Airline Representatives in Denmark ) og biludlejningsbranchen står ien tilsvarende svag situation. Det vil derfor efter DRFs vurdering være megetsvært at finde de rette repræsentanter der i bred forstand kan tegne hhv. biludlejerne og flyselskaberne i Rejsegarantifondens bestyrelse.Anbefaling:Oprettelse af garantifonde: DRF foreslår, at der oprettes to separategarantifonde, en der alene vedrører pakkerejseprodukter, og en der alenevedrører salg af enkelt rejseydelser.Bestyrelsesstruktur: Der fastlægges en bestyrelsesstruktur der sikrer, atrejsebureauernes forhold alene behandles af repræsentanter der er udvalgt afrejsebureaubranchen selv samt af de udpegede forbrugerrepræsentanter, og atder findes en anvendelig løsning på, hvilke repræsentanter der skal behandlede økonomiske forhold for flyselskaber og biludlejere. Bestyrelsen kan entenbestå af to helt separate bestyrelser hver på 5 personer. Den ene bestyrelseskal behandle rejsearrangørernes forhold og den anden bestyrelse behandlerforholdene for udbydere af enkeltprodukter.Alternativt kan der, hvis der alene ønskes at der kun etableres én bestyrelsepå i alt 9 personer, at der under bestyrelsen etableres to forretningsudvalg (á5 personer) hvor det ene udvalg behandler udelukkende forhold vedr.rejsearrangører, mens det andet udvalg behandler forhold vedr. udbydere afenkeltprodukter. Kun ved en etablering af vandtætte skot mellem de to typerproduktområder kan det nemlig sikres, at sker en kvalificeret og fortroligbehandling af udbyderne i de to produktområder.