Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

BEA/ J.nr. 2008-1686

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 6. november 2008

 

 

 

Under henvisning til Socialudvalgets spørgsmål 8 ad L16 følger hermed velfærdsministerens svar på spørgsmålet.

­

 

 

Spørgsmål nr. 8:

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke indtægter fra forældrebetaling kommunerne kan få på henholdsvis 0‑3 års‑området og på 3‑5 års‑området under antagelse af, at forældrebetalingen øges med 5 pct‑point på begge områder, opgjort både inklusive og eksklusive friplads‑ og søskendetilskud.”

 

 

Svar:

Ved en forhøjelse af forældrebetalingen med 5 procentpoint fra 25 procent til 30 procent i alle kommuner vil forældrebetalingen opgjort før tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen som følge af søskendetilskud og fripladstilskud øges med ca. 1.240 mio. kr., jf. de angivne ændringer i forældrebetaling pr. måned i svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 89 af 23. juni 2008 (Aktstykke 190, §7).

 

Bruttostigningen i forældrebetalingen fordeler sig med ca. 390 mio. kr. for børn i alderen 0-2 år og ca. 850 mio. kr. for børn i alderen 3 år og indtil skolestart.

 

Udgifterne til økonomisk og socialpædagogisk friplads vil stige med ca. 245 mio. kr., heraf ca. 80 mio. kr. for børn i alderen 0-2 år og ca. 165 mio. kr. for børn i alderen 3 år og indtil skolestart.

 

Udgifterne til søskendetilskud vil stige med ca. 125 mio. kr. Der gives søskendetilskud til familier med mere end et barn i dagtilbud. Søskendetilskuddet svarer til halvdelen af forældrebetalingen ved den plads (dagtilbud, fritidshjem og SFO), der har den laveste nettodriftsudgift.

 

Søskendetilskuddet gives på grundlag af den billigste nettodriftsudgift til en plads, som familien benytter, og vil derfor ændre sig som følge af ændringerne i nettodriftsudgifterne. Ændringen i søskendetilskud kan på denne baggrund ikke meningsfuldt fordeles ud på alder.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Birgitte Olesen