Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 6. november 2008

 

 

 

Under henvisning til Socialudvalgets spørgsmål 7 ad L16 følger hermed velfærdsministerens svar på spørgsmålet..

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 7:

 

”På baggrund af at der er betydelige forskelle på, hvor hårdt de forskellige kommuner er belastet af fripladsudgifter, henholdsvis 33 pct. i Ishøj og 6 pct. i Egedal af den estimerede forældrebetaling, jf. KL's kommunalstatistiske meddelelser, bedes ministeren bekræfte, at fordi finansieringen af lovforslaget indebærer, at forældrebetalingen skal dække udgifterne til friplads‑ og søskendetilskud, vil lovforslaget have den konsekvens, at hvis institutionerne i Ishøj skal anvende 100 kr. til mad, skal der indkræves 150 kr. fra forældrene, mens man i Egedal alene skal indkræve 106 kr. fra forældrene, for at der reelt ender 100 kr. i kommunens kasse, og i forlængelse heraf bedes ministeren tilkendegive, om ministeren finder denne konsekvens hensigtsmæssig?”

 

 

Svar:

Omkring finansieringen af lovforslaget henvises til svaret på spørgsmål 2.

 

Der er aftalt, at kommunerne under ét er kompenseret for lovforslaget.

 

Denne tilgang svarer i øvrigt til de generelle DUT-principper, hvor kommunerne under ét kompenseres for opgaveændringer. Modellen skal også ses i sammenhæng med den aftalebaserede styring af den kommunale økonomi, hvor de økonomiske rammer fastlægges for kommunerne under ét.

 

De forskelle, der er mellem kommunerne for så vidt angår økonomiske grundvilkår, herunder indkomstgrundlag og udgiftsniveau, håndteres via udligningssystemet. Udligningssystemet virker således, at kommuner, der har et lavt beskatningsgrundlag og et højt udgiftsbehov i forhold til landsgennemsnittet, vil få et forholdsvist højt udligningstilskud, dette gælder bl.a. Ishøj, mens kommuner, der har et højt beskatningsgrundlag og lavt udgiftsbehov i forhold til landsgennemsnittet, vil få et forholdsvist lavt udligningstilskud eller vil skulle betale til udligningen, det gælder bl.a. Egedal.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Birgitte Olesen