Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

J.nr. 2008-1796

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 6. november 2008

 

 

 

Under henvisning til Socialudvalgets spørgsmål 11 ad L 16 følger hermed velfærdsministerens svar på spørgsmålet.

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 11:

”Ministeren bedes redegøre for, om lovforslaget ikke modarbejder nogle af regeringens egne ønsker om bedre sproglig udvikling af to-sprogede børn, idet lovforslaget om madordninger gør det betydeligt dyrere fremadrettet at komme i daginstitution, og man derfor kan frygte, at det vil betyde, at starten i daginstitution for to-sprogede børn vil blive udsat?”

 

 

Svar:

Jeg kan oplyse, at forældrenes udgift til frokostmåltidet med lovforslaget bliver omfattet af de almindelige regler om søskendetilskud og fripladstilskud, jf. dagtilbudsloven § 43. Det betyder bl.a., at familier med en husstandsindkomst under 429.200 kr. vil få tilskud til betalingen, og familier, med en husstandsindkomst under 138.301 kr., vil få fuld økonomisk friplads og dermed vil få et tilbud om et sundt frokostmåltid gratis.

 

Endvidere har kommunalbestyrelsen altid mulighed for at tildele et barn en socialpædagogisk friplads, hvis det vurderes, at barnet har behov for at komme i daginstitution f.eks. i forhold til at understøtte barnets sproglige udvikling.

 

Kommunalbestyrelsen har desuden, jf. folkeskolens § 4 a, en forpligtelse til at tilbyde tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor.

 

Derudover vil stigningen i forældrebetalingen, i de kommuner, som i forlængelse af lovforslaget indfører en kommunal frokostordning, skulle sammenholdes med bortfald af familiens eksisterende udgifter til et frokostmÃ¥ltid, f.eks. madpakke til barnet.

 

Jeg mener derfor ikke, at forslaget modarbejder regeringens ønske om sprogstimulering af to-sprogede børn.

 

 

 

Karen Jespersen

 

  

                                                                               /Nina Eg Hansen