Matrikel- og juraområdet

J.nr. KMS-600-00029

Ref. LB

Den 2. oktober 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Høringsnotat vedrørende Forslag til Lov om infrastruktur for geografisk information.

 

Indledningsvis bemærkes, at det lovforslag, der blev udsendt i høring, indeholdt en formålsparagraf, som af lovtekniske grunde er udeladt i det endelige lovforslag. I høringssvarene og i høringsnotatet er henvist til det lovforslag, som blev sendt i høring. Nummereringen af paragrafferne i notatet svarer derfor ikke til det nu foreliggende lovforslag. Endvidere er der foretaget enkelte ændringer af paragraffernes opdeling i stykker.

 

Lovforslaget blev sendt i høring den 27. juni 2008 med frist til den 11. august 2008 til at fremkomme med bemærkninger. Høringen gav anledning til følgende bemærkninger:

 

Finansministeriet og Den Digitale Taskforce

Inspire-direktivet omfatter kun stedbestemte data på miljøområdet, hvorimod lovforslaget åbner mulighed for, at miljøministeren kan udstrække lovens virkninger til andre geodatasæt end dem, der er nævnt i direktivet, hvis det kan understøtte udviklingen i digital forvaltning.

 

Finansministeriet og Den Digitale Taskforce vurderer muligheden for, at lovens virkninger kan appliceres på andre områder end miljøområdet, positivt, men mener dog, at lovforslaget virker ufærdigt med hensyn til, hvordan styringen af en sådan udvidelse kan håndteres, uden at eksisterende ansvarsforhold sættes over styr. Ministerens beføjelser bør suppleres med mekanismer eller organer, der sikrer dette. Samordningsudvalget som nævnt i § 11 synes ikke at kunne opfylde dette formål.

 

Det forventes endvidere, at lovforslaget ikke vil få indflydelse på den nye finansieringsmodel for KMS, og at estimerede udgifter til de nye forvaltningsmæssige opgaver samt den kommende danske Inspire-geoportal gennemarbejdes i overensstemmelse med gældende praksis.

 

KMS bemærker hertil, at lovforslagets § 2, stk. 2, er ændret, således at geodatasæt, som indeholder andre temaer end dem, der er fastsat i Inspire-direktivet, kun kan blive omfattet af lovens bestemmelser efter forhandling med den minister, under hvis område det pågældende geodatsæt hører. Lovforslaget vil ikke få indflydelsen på den nye finansieringsmodel for KMS.

 

Endvidere er forslagets bestemmelser om samordningsudvalget ændret. Efter det udkast til lovforslaget, som blev sendt i høring, skulle samordningsudvalget bestå af repræsentanter for offentlige myndigheder, brugere, producenter og udbydere af værdiforøgede tjenester vedrørende infrastrukturen for geografisk information. Da samordningsudvalgets virksomhed er knyttet til anvendelsen af lov om infrastruktur for geografisk information, vil det imidlertid være mere hensigtsmæssigt, at udvalget først og fremmest består af repræsentanter for de offentlige myndigheder, som besidder geodatasæt, som er omfattet af loven. Andre med særlig kendskab til infrastruktur for geografisk information, for eksempel personer med tilknytning til universiteter, bør dog også kunne være medlemmer af udvalget. Brugere af infrastrukturen og producenter af geodata og andre med interesse i infrastrukturen vil således ikke kunne være medlemmer af samordningsudvalget, men vil efter det ændrede lovforslag have mulighed for at fremkomme med forslag til samordningsudvalget om tiltag til fremme af infrastrukturen.

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet oplyser, at det gennem de seneste år har fulgt tilblivelsen af Inspire-direktivet og allerede har tilstræbt at iagttage dets indhold i forbindelse med udvikling af nye digitale forvaltningsløsninger. Ministeriet hilser direktivet og lovforslaget velkomment, da ministeriet forventer, at direktivet og lovforslaget på længere sigt vil medføre synergieffekter for de enkelte EU-medlemslande og for EU som helhed samt for enkeltpersoner, virksomheder og offentlige myndigheder. Ministeriet tilslutter sig, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt præcist at estimere etablerings- og driftsudgifterne som følge af lovforslaget. Denne usikkerhed taler for et tæt samarbejde mellem myndighederne under etableringen af infrastrukturen for geografisk information, og det er hensigtsmæssigt, at der nedsættes et samordningsudvalg efter lovforslagets § 11.

 

Fødevareministeriet peger på, at lovforslagets definition af geodata, som helt svarer til Inspire-direktivets, kan give anledning til tvivl om, hvilke geodatasæt lovforslaget omfatter. Efter definitionen er data, som rummer en direkte eller indirekte henvisning til et bestemt sted, geodata, hvilket giver anledning til tvivl for visse registres vedkommende.

 

Ministeriet foreslår, at lovforslagets § 2, stk. 2, ændres, således at bestemmelser om, hvilke geodatasæt loven omfatter, fastsættes efter indstilling fra samordningsudvalget.

 

Bemærkningerne til forslagets § 3, stk. 2, foreslås udbygget med fortolkningsbidrag om, hvad der menes med en ”indirekte henvisning til et bestemt sted eller et geografisk område”, hvis sådanne oplysninger foreligger fra udarbejdelsen af direktivet.

 

Lovforslagets § 4, stk. 2, foreslås ændret, således at bestemmelser om metadata m.m. fastsættes efter indstilling fra samordningsudvalget.

 

I relation til lovforslagets §§ 5 og 6 bemærker fødevareministeriet, at det forudsætter, at Danmarks Inspire-geoportal implementeres ved hensigtsmæssige og veldefinerede snitflader, således at portalen bliver en sammenstilling af eksisterende forvaltningsløsninger og ikke en ny, selvstændig løsning.

 

Fødevareministeriet anfører, at lovforslagets § 9, stk. 7, giver vide beføjelser til at fastsætte bestemmelser om tilrådighedsstillelse af geodata, og konsekvenserne heraf kan være uklare, da sådanne bestemmelser kan få betydning uden for miljøområdet.

 

Fastsættelse af bestemmelser efter § 10 om, hvilke geodatasæt der bør anvendes som grundlag for digital forvaltning, bør finde sted i dialog med interesseorganisationer og efter indstilling fra samordningsudvalget.

 

Endelig bemærker Fødevareministeriet, at det er naturligt, at der nedsættes et samordningsudvalg, og at KMS udpeges til Danmarks Inspire-kontaktpunkt.

 

KMS bemærker hertil, at der efter KMS’s mening vil være tale om en indirekte henvisning til et bestemt sted, når data ikke i sig selvindeholder oplysninger om stedbestemmelse, men kan stedbestemmes ved sammenstilling med andre oplysninger. Ejendomme er for eksempel identificeret i en del registre ved deres matrikelbetegnelse (matrikelnummer). Ejendommens beliggenhed og grænser kan stedfæstes ved at sammenstille matrikelbetegnelsen i det pågældende register med matrikelkortet, som viser såvel ejendommes matrikelbetegnelser som ejendommes grænser.

 

Lovforslagets § 2, stk. 2, er som nævnt ovenfor ændret, således at

geodatasæt, som indeholder andre temaer end dem, der er fastsat i Inspire-direktivet, kun kan blive omfattet af lovens bestemmelser efter forhandling med den minister, under hvis område det pågældende geodatsæt hører. En sådan bestemmelse vil være mest hensigtsmæssig, da den pågældende minister ikke i alle tilfælde vil være medlem af samordningsudvalget. Spørgsmål om at inddrage andre geodatasæt end dem, der følger af Inspire-direktivet, hører naturligt under samordningsudvalgets område, og der er derfor ikke grund til at foreskrive, at spørgsmålet også skal drøftes med udvalget.

 

Bestemmelser om minimumskravene for metadata fastsættes i de gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen fastsætter efter Inspire-direktivet, og hensigten med bestemmelsen i forslagets § 4, stk. 2, er at give mulighed for at inkorporere gennemførelsesbestemmelserne i dansk lovgivning. Miljøministerens indflydelse på de nærmere bestemmelser om minimumskravene for metadata er således begrænset. De mere detaljerede bestemmelser for metadata vil blive fastlagt af OIO-udvalget (OIO: Offentlig information Online) for stedbestemmende referencedata, og det synes således ikke hensigtsmæssigt at foreskrive, at de skal fastsættes efter indstilling af samordningsudvalget. I øvrigt vil det være naturligt, at samordningsudvalget høres i forbindelse med fastsættelse af bestemmelser om metadata, selvom dette ikke er foreskrevet.

 

KMS kan oplyse, at udviklingen af Danmarks Inspire-geoportal i det omfang det er hensigtsmæssigt vil ske under hensyntagen til allerede etablerede løsninger. Herudover vil bestemmelserne om adgang til data for EU-institutioner m.m. alene gælde for geodatasæt, som indeholder de temaer, der er nævnt i direktivet.

 

For så vidt angår bestemmelsen i lovforslagets § 9, stk. 7, om, at miljøministeren kan fastsætte bestemmelser om tilrådighedsstillelsen af geodatasæt og -tjenester, bemærkes, den har til formål at give hjemmel til at inkorporere de gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen fastsætter. De danske bestemmelser vil som nævnt af Fødevareministeriet også få betydning for geodatasæt, som indeholder andre temaer end dem, der er fastsat i Inspire-direktivet, og som efter miljøministerens bestemmelse bliver omfattet af loven. Da miljøministeren efter ændringen af lovforslaget kun kan fastsætte sådanne bestemmelser efter forhandling med den minister, under hvis område de pågældende geodatasæt hører, vil konsekvenserne af sådanne udvidelser af lovens område kunne overvejes forinden af de berørte ministerier. 

 

Lovforslagets § 10 om, at miljøministeren kan fastsætte, hvilke geodatasæt der bør anvendes af den offentlige forvaltning som fælles grundlag for digital forvaltning, er ændret, således at det præciseres, at sådanne bestemmelser fastsættes efter forhandling med den minister, under hvis område geodatasættet hører. Lovforslaget berører først og fremmest geodatasæt, som besiddes af offentlige myndigheder, og det er derfor mere nærliggende, at bestemmelserne fastsættes efter forhandling med den pågældende minister end med eventuelle interesseorganisationer. I øvrigt vil det være naturligt, at samordningsudvalget høres i forbindelse med fastsættelse af bestemmelser om metadata, selvom dette ikke er foreskrevet.

 

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

IT- og Telestyrelsen hilser lovforslaget velkomment og har ingen opsættende eller væsentlige bemærkninger til lovforslaget.

 

IT- og Telestyrelsen ser det for væsentligt, at integrationen af offentlige data foregår i koordination med det tværoffentlige standardiseringsarbejde, som varetages under OIO-projektet under Det Koordinerende Informationsudvalg (KIU). OIO-udvalget for Stedbestemmende Referencedata anses for en væsentlig foranstaltning til at sikre denne koordination, og IT- og Telestyrelsen foreslår, at der i bemærkningerne til loven tilføjes referencer til det tværoffentlige it-arkitektur- og standardiseringsarbejde.

 

Det foreslås således, at det i de almindelige bemærkningers afsnit 2.6 om interoperabilitet indføres, at arkitektur- og standardiseringsarbejder, der følger af loven, skal koordineres med andet tværoffentligt it-arktitektur og standardiseringsarbejde, f.eks. via OIO-udvalget for Stedbestemmende Referencedata eller andet relevant organ.

 

Det tages til efterretning, at lovforslaget ikke kommer til at berøre lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer - herunder reglerne om betaling for anvendelse af data.

 

KMS bemærker hertil, at det - som foreslået - nu er nævnt i bemærkningerne i lovforslaget, at it-arkitektur- og standardiseringsarbejde, som loven medfører, skal koordineres med andet standardiseringsarbejde mellem offentlige myndigheder, herunder OIO-udvalget for Stedbestemmende Referencedata.

 

Velfærdsministeriet

Velfærdsministeriet bemærker, at lovforslagets § 2, stk. 3, om, at geodatasæt, der besiddes af ”en offentlig myndighed, som fungerer på laveste forvaltningsniveau”, kun er omfattet af loven, hvis lovgivningen kræver indsamling eller udbredelse af geodatasættet, kan skabe tvivl.

 

Velfærdsministeriet mener, at lovforslaget kan skabe tvivl om, hvilken myndighed der er tale om, fordi ”en offentlig myndighed, som fungerer på laveste forvaltningsniveau”, ikke svarer til nogen dansk forvaltningsmyndighed (statslig, kommunal eller andet). Hertil kommer, at der er en udbredt grad af delegation i den kommunale forvaltning, og bestemmelsen kan forstås således, at den alene omfatter geodatasæt, som besiddes af en bestemt del (det laveste niveau) i den kommunale forvaltning.

 

Velfærdsministeriet foreslår som konsekvens, at ”en offentlig myndighed, som fungerer på laveste forvaltningsniveau” ændres til ”kommune” i loven og bemærkningerne.

 

KMS bemærker, at bestemmelsen i forslagets § 2, stk. 3, i det væsentlige er ændret således som foreslået. Definitionen af ”offentlig myndighed” i lovforslagets § 3, stk. 2, er særligt vidtgående, og som nævnt i lovforslagets afsnit 2.2 ligesom lov om aktindsigt i miljøoplysninger omfatter den også juridiske eller fysiske personer, som det påhviler at varetage offentlige pligter eller opgaver eller udføre offentlige tjenesteydelser i forbindelse med miljøet, hvis disse fysiske eller juridiske personer er underlagt offentlig kontrol. Lovforslaget tilsigter, at geodatasæt, som besiddes af det laveste niveau i sådanne andre forvaltningshierarkier, heller ikke skal være omfattet af loven, medmindre lovgivningen kræver, at de indsamles eller udbredes. Bestemmelsen er præciseret, således at den omfatter kommuner og offentlige myndigheder omfattet af § 3, stk. 2, nr. 2 og 3.

 

Klima- og Energiministeriet, Energistyrelsen

Energistyrelsen finder det ikke tilrådeligt, at Miljøministeren får bemyndigelse til egenhændigt at fastsætte, hvilke temaer som skal omfattes af loven. INSPIRE direktivet har baggrund i miljølovgivningen, og derfor bør en eventuel tilføjelse ud over datasæt, der er nævnt i direktivet, ske i samråd med den pågældende ressortminister.

 

Energistyrelsen bemærker endvidere, at ordene ”meget store” og ”ofte” i lovforslagets § 8 bør defineres nærmere, da de er meget løst formuleret.

 

KMS bemærker, at bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 2, som nævnt ovenfor er ændret, således som foreslået. KMS er opmærksom på, at formuleringen af lovforslagets § 8, stk. 2, ikke er særligt klar. Formuleringen svarer imidlertid helt til Inspire-direktivets artikel 14, stk. 2, som gennemføres ved forslagets § 8, stk. 2.  

 

Klima- og Energiministeriet, Nordsøenheden

Nordsøenheden foreslår, at det præciseres, at miljøministerens adgang til at udstrække lovens virkninger til andre datasæt end dem, der er nævnt i direktivet, sker i samarbejde med den pågældende ressortminister.

 

KMS bemærker, at bestemmelsen i forslagets § 2, stk. 2, er ændret, således som foreslået.

 

Forsvarsministeriet

Ministeriet oplyser, at Farvandsvæsenets hydrografiske data vil være omfattet af loven, og at offentliggørelse af disse data i høj opløsning kan kompromittere rigets sikkerhed. Ministeriet foreslår derfor, at det overlades til den myndighed, som besidder data, at afgøre, i hvilken opløsningsgrad data kan offentliggøres.

 

Også ubehandlede søopmålingsdata (rå data) kan i deres helhed og i afgrænsede områder indeholde oplysninger, som vil kompromittere rigets sikkerhed, hvis de offentliggøres. Ministeriet foreslår derfor, at det overlades til en myndighed under ministeriet at afgøre, i hvilket omfang sådanne data kan frigives.

 

For så vidt angår data, som anvendes i Farvandsvæsenets såkaldte AIS-system (Automatisk Identifikation af Skibe), oplyser Forsvarsministeriet, at Politiets Efterretningstjeneste af sikkerhedsmæssige grunde har anbefalet, at der ikke etableres adgang for offentligheden til sådanne data. Ministeriet foreslår derfor, at AIS-data ikke bliver omfattet af loven.

 

For så vidt angår forslagets § 4 om fremstilling af metadata foreslår ministeriet, at bestemmelsen ændres, således at den myndighed, der besidder data, kan træffe afgørelse om fremstilling af metadata. Begrundelsen herfor er, at fremstillingen har administrative og økonomiske konsekvenser for myndigheden. Endvidere bør indholdet af metadata fastlægges af myndigheden selv af hensyn til rigets sikkerhed.

 

I relation til lovforslagets § 6 anfører Forsvarsministeriet, at den myndighed, som besidder geodata, bør have kompetence til at træffe afgørelse om, hvilken opløsnings- og opdateringsgrad geodatasæt bør have, når de forbindes med Danmarks Inspire-geoportal, hvordan geodata skal forbindes, om data skal være valideret og kvalitetssikret samt om vilkår for leveringen. Endvidere peger ministeriet på, at geodata, som i sig selv ikke indeholder klassificerede oplysninger, ved sammenstilling med andre data kan vise oplysninger, som af sikkerhedsmæssige grunde ikke bør være frit tilgængelige. Offentlighedens adgang til geodata må ikke medføre, at forsyningsmæssige nøglepunkter vedrørende vand-, el- og gasforsyning eller telefonnettet m.m. kan udpeges med stor nøjagtighed, da dette vil kunne misbruges med terrorsigte for øje.

 

Ministeriet foreslår, at forslagets § 7, stk. 1, om offentlighedens adgang til data præciseres, således at det fremgår, at den myndighed, som besidder geodata, træffer afgørelse om begrænsning af adgangen til data. § 7, stk. 3, om, at data, der stilles til rådighed via visningstjenester, kan gives en form, der hindrer kommerciel udnyttelse, bør også præciseres, således at det klart fremgår, at beslutning herom træffes af den offentlige myndighed, som besidder det pågældende geodatasæt.

 

Endvidere bør formuleringen af § 9 præciseres på nogle punkter. Afgørelser efter § 9, stk. 5-6 og 8, bør ikke træffes af miljøministeren, men af den myndighed, som besidder det pågældende geodatasæt.

 

KMS bemærker indledningsvis, at AIS data ikke er blandt de datatemaer, som er nævnt i Inspire-direktivets bilag, og sådanne data vil derfor kun blive omfattet, hvis det aftales med Forsvarsministeriet.

 

Endvidere bemærkes, at lovforslaget indebærer, at for de geodata, som lovforslaget omfatter, vil der efter § 4 skulle fremstilles metadata, og geodata skal efter § 6 forbindes til Danmarks Inspire-geoportal. Endvidere skal offentligheden have adgang til geodata efter forslagets § 7 og geodata skal stilles til rådighed for offentlige myndigheder og EU-institutioner m.m. efter § 9. Inspire-direktivet giver ikke mulighed for at undtage visse geodatasæt fra disse bestemmelser. Bestemmelserne i lovforslagets § 7, stk. 1, giver derimod mulighed for at begrænse offentlighedens adgang til geodata efter bestemmelserne i lov om offentlighed i forvaltningen og lov om aktindsigt i miljøoplysninger, og det vil således være muligt at begrænse offentlighedens adgang til metadata og data af hensyn til den offentlige sikkerhed og rigets forsvar, jf. også forslagets § 7, stk. 2. Også andre offentlige myndigheders anvendelse af geodata kan efter forslagets § 9, stk. 6, begrænses af hensyn til den offentlige sikkerhed og det nationale forsvar. Selvom der fremstilles metadata for sådanne geodata, og selvom geodata forbindes med Danmarks Inspire-geoportal, vil data således ikke blive frit tilgængelige.

 

Bestemmelserne i forslagets § 7, stk. 1 og 2, samt § 9, stk. 6, om begrænsning af adgangen til data af hensyn til den offentlige sikkerhed og det nationale forsvar indebærer, at der kan træffes afgørelse om, at adgangen til data gøres tilgængelige i en sådan opløsningsgrad (detaljeringsgrad), at hensynet til sikkerheden og forsvaret er tilgodeset.

 

Forpligtelsen for offentlige myndigheder til at fremstille og ajourføre metadata følger af Inspire-direktivets artikel 5, og de nærmere minimumsbestemmelser om metadata, som Kommissionen fastsætter, vil om nødvendigt blive gennemført i dansk lovgivning ved bekendtgørelse, som udstedes efter forslagets § 4, stk. 2. Det vil derfor ikke være muligt - som foreslået af Forsvarsministeriet - at lade de myndigheder, som besidder geodata, selv træffe afgørelse om fremstilling af metadata og disses indhold. Omfanget af arbejdet med at udarbejde metadata kan først fastlægges, når Kommissionen har fastsat gennemførelsesbestemmelser efter Inspire-direktivet, men arbejdet anslås at blive af begrænset omfang for det enkelte datasæt. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til Fødevareministeriets høringssvar.

 

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt den myndighed, som besidder geodatasæt, kan træffe afgørelse om datas opløsnings- og opdateringsgrad, bemærkes, at myndigheden - som nævnt ovenfor - af hensyn til den offentlige sikkerhed og det nationale forsvar kan begrænse opløsningsgraden. I øvrigt vil de tekniske krav til data følge af de bestemmelser om interoperabilitet og harmonisering, som fastsættes af Kommissionen, og som om nødvendigt gennemføres i dansk ret ved bekendtgørelse i medfør af lovforslagets § 4, stk. 2.

 

Geodatasæt, som indeholder sådanne oplysninger, at der er en nærliggende mulighed for, at de ved sammenstilling med andre data kan vise oplysninger, som af hensyn til den offentlige sikkerhed og det nationale forsvar ikke bør være frit tilgængelige, er efter KMS’s mening omfattet af bestemmelserne om begrænsning af offentlighedens adgang dertil og om begrænsning af adgangen til tilrådighedsstillelse af geodata for andre myndigheder. Særlige bestemmelser herom er derfor ikke nødvendige.

 

Afgørelser om begrænsning af offentlighedens adgang til geodatasæt vil efter forslaget skulle træffes af den myndighed, som besidder geodatasættet, jf. forslagets § 7, stk. 4, og bemærkningerne dertil. Dette er yderligere blevet præciseret i § 7, stk. 4. Det er endvidere præciseret i § 9, stk. 8, at afgørelser om at begrænse andre myndigheders adgang til geodata som hovedregel træffes af den myndighed, der besidder geodatasættet. Afgørelser om begrænsning af EU-insitutioners og udenlandske offentlige myndigheders adgang til geodatasæt træffes dog af miljøministeren.

 

For så vidt angår afgørelser efter § 9, stk. 2 og 4, om tilrådighedsstillelse af geodatasæt for EU-institutioner eller EU-organer og andre medlemsstaters offentlige myndigheder er det mest hensigtsmæssigt, at afgørelser herom træffes af miljøministeren. Efter Inspire-direktivets artikel 19, stk. 2, skal hvert medlemsland udpege et kontaktpunkt, som er ansvarligt for kontakten med Kommissionen, og denne opgave skal varetages af Miljøministeriet, Kort- og Matrikelstyrelsen. Kontaktpunktet forventes også at skulle varetage opgaver med tilrådighedsstillelse af geodata for EU-institutioner m.v., og det vil derfor være mest hensigtsmæssigt, at beføjelsen til at træffe afgørelser i forbindelse hermed tillægges miljøministeren. For at tilgodese hensyn til de myndigheder, som besidder geodata, er forslagets § 9, stk. 8, ændret, således, at sådanne afgørelser træffes efter forhandling med den minister, under hvis område det pågældende geodatasæt hører. Endvidere er § 9 præciseret på nogle punkter.

 

 

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Ministeriet understreger indledningsvis, at samarbejdet mellem offentlige myndigheder om genbrug af data er yderst vigtigt, og ministeriet finder det ligeledes hensigtsmæssigt, at der etableres en lovhjemmel til en formel infrastruktur for den geografiske information med forankring i Miljøministeriet.

 

Ministeriet mener, at lovforslaget bør tydeliggøres, således at det klarere fremgår,

 

Bestemmelser om, at loven skal omfatte geodatasæt vedrørende andre temaer end dem, der følger af Inspire-direktivet, bør kun fastsættes efter aftale med de berørte ministerier. Også afgørelser efter § 10 om, hvilke geodatasæt der bør anvendes som grundlag for digital forvaltning, bør træffes efter aftale med de berørte ministerier. Derudover bør der præciseres, hvilke geodatasæt loven kan komme til at omfatte.

 

Ministeriet anfører endvidere, at det bør overvejes, om alle lovforslagets bestemmelser bør gælde for geodatasæt, som ligger uden for Inspire-direktivets område. Der er ikke grund til, at sådanne data skal kunne stilles til rådighed for andre EU-medlemslandes myndigheder, især ikke hvis der er forbundet omkostninger hermed for danske myndigheder. Spørgsmålet har også betydning for forholdet mellem lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 3, om downloadtjenester og BBR-lovens § 7, stk. 5, hvorefter det påhviler økonomi- og erhvervsministeren at etablere rammer og vilkår for videregivelse af oplysninger vedrørende fast ejendom og andre stedbestemte oplysninger.

 

Kompetencen for det samordningsudvalg, som nedsættes efter lovforslagets § 11, bør afstemmes efter de øvrige regler og styringsmekanismer på området, herunder Servicefællesskabet for Geodata og Domænebestyrelsen for Bygninger, Bolig og Forsyning. Også forholdet mellem samordningen efter lovforslagets § 11 og efter bestemmelserne i § 3, stk. 2, i lov om Kort- og Matrikelstyrelsen og BBR-lovens § 7, stk. 1, bør afklares.  

 

Ministeriet gør endvidere opmærksom på, at det mener, at data i Det Centrale Virksomhedsregister ikke vil være omfattet af lovforslaget.

 

Økonomi- og Erhvervsministeriet anbefaler, at der i forslaget gøres rede for, hvorledes de konkurrencehensyn i relation til Kort- og Matrikelstyrelsens produktion og salg af geodata, som Konkurrencerådet tidligere har påpeget, er taget i betragtning ved udarbejdelsen af lovforslaget.

 

Endelig oplyser ministeriet, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering vurderer, at lovforslaget er erhvervsrelevant. Det vil imidlertid ikke have administrative eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomhederne.

 

KMS er enig i, at afgørelser om, at loven skal omfatte geodatasæt vedrørende andre temaer end dem, der følger af Inspire-direktivet, kun bør fastsættes efter aftale med de berørte ministerier. Forslaget er derfor ændret på dette punkt.

 

KMS er ligeledes enig i, at afgørelser efter forslagets § 10 om, hvilke geodatasæt der bør anvendes som grundlag for digital forvaltning, bør træffes efter aftale med de berørte ministerier, og forslaget er også ændret på dette punkt. Derudover er det i bemærkningerne til bestemmelsen præciseret, at det er en forudsætning for, at det kan fastsættes efter bestemmelsen, at et geodatasæt bør anvendes af den offentlige forvaltning som fælles grundlag for digital forvaltning, at geodatasættet kan anvendes af et væsentligt antal offentlige myndigheder. Geodatasæt, som kun vil kunne anvendes af enkelte eller et ubetydeligt antal offentlige myndigheder, vil således ikke blive omfattet af bestemmelsen.

 

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt alle lovforslagets bestemmelser også bør gælde for geodatasæt, som ligger uden for Inspire-direktivets område, bemærkes, at lovforslaget er ændret, således at sådanne geodatasæt ikke er omfattet af bestemmelserne i forslagets § 9, stk. 2-5, om at stille geodatasæt og -tjenester til rådighed for EU-institutioner m.m. og andre EU-medlemslandes myndigheder. Endvidere er forslagets § 6, stk. 1, ændret, således at myndighederne - hvis geodatasættet er tilgængeligt på en anden portal i overensstemmelse med lovens øvrige bestemmelser - alene er forpligtet til at forbinde metadata for sådanne geodatasæt til Danmarks Inspire-geoportal.. 

 

Efter Inspire-direktivets artikel 18 skal det sikres, at der på alle forvaltningsniveauer udpeges passende strukturer og mekanismer til samordning af bidragene fra alle, der har en interesse i landets infrastruktur for geografisk information. Efter Inspire-direktivets artikel 19, stk. 2, skal hvert medlemsland udpege et kontaktpunkt, som er ansvarligt for kontakten med Kommissionen i forbindelse med direktivet. Miljøministeriet, Kort- og Matrikelstyrelsen, er udpeget som Danmarks kontaktpunkt. Efter direktivet skal dette kontaktpunkt støttes af en samordningsstruktur under hensyn til fordelingen af beføjelser og opgaver internt i EU-medlemslandene. Forslaget gennemfører disse bestemmelser. Inspire-direktivet medfører således, at der skal oprettes en samordningsstruktur, som skal varetage de nævnte opgaver. Dette gælder, uanset at der allerede eksisterer andre samordningsorganer, som efter rammerne og bestemmelserne for deres virksomhed muligvis kunne varetage en del af de opgaver, som skal varetages efter direktivet. Ingen eksisterende samordningsorganer ville kunne varetage samtlige opgaver efter direktivet.

 

Samordningsudvalget vil i overensstemmelse med Inspire-direktivets artikel 18, stk. 2, skulle samordne bidrag fra blandt andet brugere, producenter og udbydere af værdiforøgede tjenester. Udvalget vil også skulle samordne bidrag vedrørende identifikation af geodatasæt, som er omfattet af loven, samt bidrag vedrørende brugernes behov. Udvalget vil endvidere kunne bidrage til miljøministerens overvågning af gennemførelsen og anvendelsen af infrastrukturen for geografisk information efter lovforslagets § 13.

 

Lov om Kort- og Matrikelstyrelsen og lov om bygnings- og boligregistrering indeholder bestemmelser, som i begrænset omfang giver mulighed for at samordne geodata, således at de kan sammenstilles. Efter § 3, stk. 2, i lov om Kort- og Matrikelstyrelsen kan styrelsen efter forhandling med berørte offentlige myndigheder og private organisationer fastlægge standarder og normer for gennemførelsen af offentlig kortlægning og opmåling og anden offentlig registrering af stedbestemte oplysninger. Ifølge § 7, stk. 1, i lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det økonomi- og erhvervsministeren at søge gennemført sådanne regler og foranstaltninger, at registreringen af oplysninger vedrørende fast ejendom og andre stedbestemte oplysninger samordnes og forenkles i videst mulige omfang. Den samordning, som lovforslaget vil medføre, berører ikke samordningen efter disse bestemmelser. Samordningsudvalget, som nedsættes efter forslagets § 11, vil alene udføre opgaver, som følger af dette lovforslag eller af Inspire-direktivet.

 

KMS er enig med Økonomi- og Erhvervsministeriet, at CVR-registeret ikke vil blive omfattet af lovforslaget.

 

Ministeriet anfører endvidere, at det af lovforslaget bør fremgå, hvorledes der i lovforslaget er taget hensyn til, at KMS ikke sælger sine produkter og ydelser på vilkår, som har skadelige virkninger på konkurrencen. Konkurrencerådet påpegede i skrivelse af 23. juni 2006 til miljøministeren hensynene til konkurrencen ved fastsættelsen af priser på styrelsens produkter og ydelser, og miljøministeren redegjorde i skrivelse af 21. december 2006 efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren nærmere for, hvorledes konkurrencehensyn er blevet og i fremtiden vil blive taget i betragtning ved prisfastsættelsen. Lovforslaget berører imidlertid ikke fastsættelsen af priserne på KMS’s produkter. En del af KMS’s produkter vil skulle gøres tilgængelige for offentligheden efter forslagets § 5, stk. 1, og bestemmelsen indebærer blandt andet, at produkterne skal kunne downloades. Herfor vil KMS efter forslagets § 8, stk. 2, kunne kræve den samme betaling, som ellers opkræves for det pågældende produkt. Andre myndigheder, som besidder geodatasæt, vil ligeledes kunne kræve betaling for anvendelse af deres geodatasæt. Også andre end offentlige myndigheder, som får Danmarks Inspire-geoportal stillet til rådighed efter forslagets § 6, stk. 2, vil kunne kræve betaling for anvendelsen af deres geodatasæt. Bortset fra bestemmelsen i lovforslagets § 8, stk. 2, som begrænser adgangen til at kræve betaling for anvendelsen af søge- og visningstjenester, har lovforslaget ikke betydningen for fastsættelsen af den betaling, som besiddere af geodatasæt og -tjenester fastsætter. Lovforslaget vil derfor ikke ændre KMS’s påvirkning af konkurrenceforholdene for geodata, og der er ikke grund til nærmere at redegøre for, hvorledes der ved lovforslaget tages hensyn til konkurrencen ved fastsættelsen af priserne på KMS’s produkter og ydelser. Miljøministeriet og KMS følger fortsat de med Økonomi- og Erhvervsministeriet aftalte retningslinjer, der fremgår af miljøministerens nævnte skrivelse af 21. december 2006 til Konkurrencerådet.

 

Endelig påpeger Økonomi- og Erhvervsministeriet, at det af konkurrencehensyn er vigtigt, at der i videst mulige omfang anvendes åbne standarder efter de tekniske specifikationer, som vil blive fastsat i medfør af lovforslaget. Kort- og Matrikelstyrelsen er enig heri, jf. bemærkningerne til høringssvaret fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. De tekniske specifikationer vil imidlertid i vidt omfang komme til at fremgå af de gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen fastsætter, og som miljøministeren gennemfører i dansk lovgivning, hvis gennemførelsesbestemmelserne ikke bliver umiddelbart gældende.

 

SKAT

SKAT bemærker, at Danmarks Inspire-geoportal medfører, at offentlige myndigheder, der besidder geodatasæt og -tjenester, skal fremstille nye metadata eller tilpasse eksisterende. Det fremgår også af lovforslaget, at portalen skal omfatte geografisk stedfæstelse af bygninger, og at den vil omfatte statistiske enheder.

 

SKAT oplyser, at der i forbindelse med vurdering af fast ejendom benyttes edb-registre og geografiske kortbaser (GIS-kort). SKAT kan ikke vurdere, hvorvidt lovforslaget vil stille krav til SKAT, og forudsætter, at SKAT vil blive kompenseret for de udgifter, SKAT vil blive påført, hvis lovforslaget berører SKAT’s kort og registre.

 

KMS bemærker hertil, at omkostningerne ved at forbinde geodatasæt med Danmarks Inspire-geoportal først kendes i fuldt omfang, når Kommissionen har fastsat gennemførelsesbestemmelserne efter Inspire-direktivet. I øvrigt anslås arbejdet, der vil være forbundet hermed, at blive af begrænset omfang for hvert enkelt datasæt.

 

 

Domstolsstyrelsen

Domstolsstyrelsen går ud fra, at de begrænsninger, der efter lovforslagets § 7 følger af tinglysningsloven og offentlighedsloven, gælder for offentlighedens adgang til tinglysningssystemet. Domstolsstyrelsen henleder også opmærksomheden på, at opslag i tingbogen er forbundet med betaling af afgift.

 

KMS bemærker hertil, at lovforslaget alene omfatter geodatasæt, som besiddes af en forvaltningsmyndighed. Data i tinglysningssystemet besiddes imidlertid af domstolene (Tinglysningsretten), som ligger uden for lovens område, og er således ikke omfattet af loven.

 

Politiets Efterretningstjeneste

PET forudsætter, at de hensyn til den offentlige sikkerhed, som nævnes i forslaget § 7, stk. 2, om begrænsning af offentlighedens adgang til metadata, svarer til hensynene til statens sikkerhed som nævnt i offentliglovens § 13, stk. 1, nr. 1. I forslagets § 7, stk. 1, henvises til offentlighedslovens regler.

 

PET anbefaler endvidere, at der etableres et sporingssystem, der muliggør registrering og opbevaring af oplysninger om brugere, der har foretaget søgninger i de geodatasæt, som Danmarks Inspire-geoportal omfatter.

 

KMS bemærker hertil, at formuleringen ”den offentlige sikkerhed” i forslagets § 7, stk. 2, som svarer til Inspire-direktivets, omfatter samme muligheder for begrænsning af offentlighedens adgang til data som offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 1, om statens sikkerhed.

 

Det vil blive overvejet at etablere et sporingssystem. Portalen vil blive udformet i overensstemmelse med almindelige standarder og normer.

 

GEUS

GEUS finder det ud fra lovteksten vanskeligt at vurdere ressourceforbruget, der vil være forbundet med at leve op til lovens forpligtelser. Vanskelighederne ligger i, at GEUS ikke kan vurdere, hvor mange af de geodatasæt, som GEUS ligger inde med, der vil blive omfattet af loven, fordi temaerne først vil blive fastsat senere.

 

Det er også vanskeligt at afgøre, hvor meget arbejde der skal udføres for at gøre de enkelte datasæt kompatible med lovgivningen, fordi gennemførelsesbestemmelserne endnu ikke er fastsat af Kommissionen. Afhængig af bestemmelsernes omfang kan arbejdet med at tilpasse eksisterende geodatasæt blive meget stort.

 

I bemærkningerne til lovforslaget er det vurderet, at omkostningerne ved at forbinde geodatasæt til Inspire-geoportalen vil være af begrænset omfang. For GEUS’s vedkommende forudsætter det, at der bliver tale om få geodatasæt, og at gennemførelsesbestemmelserne fastsætter simple krav til disse sæt.

 

GEUS vurderer endelig, at GEUS ikke vil få de i lovforslaget omtalte fordele, da omkostningerne er usikre, og GEUS ikke forventer at opnå en væsentlig besparelse som følge af, at andre institutioners geodatasæt bliver harmoniseret. GEUS vurderer, at lovforslaget netto vil betyde øgede omkostninger for GEUS.

 

KMS bemærker, at omfanget af arbejdet med at udarbejde metadata først kan fastlægges, når Kommissionen har fastsat gennemførelsesbestemmelser efter Inspire-direktivet, men arbejdet anslås at blive af begrænset omfang for hvert enkelt datasæt.

 

Statens Arkiver

Statens Arkiver har siden 1970-erne modtaget og bevaret arkivalier, der vil falde ind under definitionen af geografiske data og datasæt, som den fremgår af lovforslagets § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, nr. 2-3. Disse arkivalier bliver stillet til rådighed for borgere og myndigheder efter bestemmelserne i arkivloven.

 

Statens Arkiver finder det af effektivitets- og ressourcemæssige grunde ikke hensigtsmæssigt, at lovforslagets §§ 4-6 skulle omfatte de til offentlige arkiver, herunder Statens Arkiver, afleverede arkivalier, der består i geografiske datasæt.

 

På den baggrund foreslås det, at det præciseres i lovforslaget, at datasæt, der er afleveret til offentlige arkiver, er at betragte som kopier, således at arkivalierne ikke omfattes af bestemmelserne i lovforslaget.

 

KMS bemærker, at det i lovforslagets bemærkninger er præciseret som foreslået af Statens Arkiver.

 

Datatilsynet

Datatilsynet har ingen bemærkninger, men forudsætter, at persondatalovens bestemmelser vil blive iagttaget i forbindelse med en eventuel behandling af personoplysninger.

 

KL

KL ser generelt lovforslaget som et skridt på vejen mod etablering af digital forvaltning på et geografisk grundlag. Kommunerne anvender geografisk stedbestemmelse ved varetagelsen af en række myndighedsopgaver, f.eks. i forbindelse med beredskabsopgaver.

 

Kommunernes datagrundlag er uens, men det er helt afgørende for at fremme digital forvaltning, at datagrundlaget er stringent og harmoniseret. Derfor er det positivt, at andre data end miljødata kan omfattes af infrastrukturen.

 

I loven nævnes det, at der skal nedsættes et samordningsudvalg. KL finder det afgørende, at kvalitet og indhold af geodata ses i sammenhæng med kommunernes behov for oplysning i sagsbehandlingen. Kommunerne har viden om disse databehov, og KL finder det afgørende, at samordningsudvalget bl.a. baserer sig på kommunernes anvendelse af geodata.

 

KL opfordrer til, at samordningen og driften af Danmarks Inspire-geoportal sker på baggrund af erfaringer fra de øvrige fællesoffentlige samarbejder på området (Danmarks Arealinformation, Danmarks Miljøportal og FOTdanmark).

 

KL er indforstået med, at det ikke er muligt at vurdere og opgøre de økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget, før det er fastsat, hvilke datasæt, metadata, tjenester osv., der bliver tale om.

 

I bemærkningerne til lovforslaget vurderer KMS, at gennemførelsen af lovforslaget medfører fordele for kommunerne, der fuldt opvejer de udgifter og omkostninger, som kommunerne vil blive pålagt. KL finder, at der er behov for at belyse dette konkret, når omfanget af kommunernes ekstraarbejde i forbindelse med gennemførelsen kendes.

 

KL bemærker supplerende, at betegnelsen ”laveste forvaltningsniveau” bør undgås. Det bør ligeledes præciseres, hvornår ”noget” er kommercielt, jf. lovforslagets § 7, stk. 3.

 

KMS bemærker, at betegnelsen ”laveste forvaltningsniveau” er fjernet som foreslået og henviser i øvrigt til bemærkningerne til Velfærdsministeriets høringssvar.

 

”Kommercielt” i lovforslagets § 7, stk. 3, skal efter KMS’s mening forstås i overensstemmelse med almindelig sprogbrug, det vil sige: forretningsmæssig, erhvervsmæssig anvendelse med henblik på at opnå fortjeneste.

 

FOTdanmark (FællesOffentligT geografisk administrationsgrundlag)

FOTdanmark bemærker, at mange data i den offentlige forvaltning er stedbundne data. INSPIRE initiativets fokus på interoperabilitet for geodata vil derfor styrke muligheden for anvendelse af geodata på tværs af administrative og nationale grænser.

 

Den danske infrastruktur er i europæisk sammenhæng veludviklet. Den er baseret på aftaler mellem parterne, og med lovforslaget vil udviklingen af infrastrukturen blive styrket til gavn for den digitale forvaltning og for samfundet generelt.

 

FOTdanmark har en målsætning om at være landsdækkende i 2012 og vil til den tid have mange administrative geodata, som oplagt vil kunne bidrage til Inspire. FOTdanmark har derfor en interesse i at deltage i Inspire processen. Foreningen ønsker at foretage de nødvendige justeringer i sine specifikationer så tidligt som muligt, så data kan tilvejebringes med et minimum af ekstra indsats, når de nærmere regler for strukturen for geodata bliver fastsat. FOTdanmark ser frem til at kunne bidrage konstruktivt i processen med koordinering af geodata på tværs af administrative grænser og politiske niveauer.

 

Geoforum Danmark

Geoforum finder det positivt, at der lovgives på området, idet det så må forventes, at aktiviteterne på området koordineres mere. Geoforum finder det imidlertid uhensigtsmæssigt, at geodatasæt, som besiddes af ”en offentlig myndighed, som fungerer på laveste forvaltningsniveau” kun er omfattet af loven, hvis lovgivningen kræver det, jf. lovforslagets § 2, stk. 3. Mange datasæt er blevet indsamlet efter aftale, og der er opstået flere bindende samarbejder, for eksempel FOTdanmark og Danmarks Miljøportal, og det er uhensigtsmæssigt, at disse datasæt ikke kommer til at indgå på lige fod med datasæt fra andre forvaltningsniveauer.

 

Efter lovforslagets § 9 skal offentlige myndigheder stille geodatasæt og -tjenester til rådighed for hinanden. Geoforum mener, at private skal have adgang til data, og at private virksomheders data skal kunne indgå i Inspire-geoportalen. Dette gælder specielt, fordi flere store infrastrukturopgaver løses i privat eller delvis privat regi, for eksempel på teleområdet eller el-området.

 

Lovforslagets § 10 giver miljøministeren mulighed for at fastsætte, hvilke geodatasæt der bør anvendes af den offentlige forvaltning som grundlag for digital forvaltning. Geoforum mener, at dette emne er meget væsentligt for anvendelsen af den samlede infrastruktur for geografisk information. Mange parter bør derfor være med ved fastsættelsen af sådanne bestemmelser, og Geoforum stiller sig gerne til rådighed i forbindelse med arbejder, der kan belyse mulige ekstra temaer.

 

Geoforum finder det meget positivt, at der efter lovforslagets § 11 skal nedsættes et samordningsudvalg, og anmoder om, at Geoforum får mulighed for at deltage i udvalget.

 

Geoforum er betænkelig ved, at datakvalitet og datatilgængelighed ikke er berørt i lovforslaget, da begge dele er en vigtig forudsætning for, at fælles datasæt vil blive benyttet. Geoforum foreslår, at der gives mulighed for at fastsætte retningslinier for, for eksempel hvor tit et geodatasæt skal opdateres, da det må være i offentlighedens interesse, at der er et kvalitetsniveau for hvert enkelt datasæt.

 

KMS bemærker hertil, at bestemmelsen i forslagets § 2, stk. 2, giver mulighed for at fastsætte, at geodatasæt, som indeholder andre temaer end dem, der følger af Inspire-direktivet, er omfattet af loven. Det er således muligt at inddrage geodatasæt, som er etableret på grundlag af aftaler, og som besiddes af kommuner.

 

For så vidt angår private virksomheders geodatasæt bemærkes, at virksomhederne på eget initiativ kan forbinde dem til Danmarks Inspire-geoportal efter forslagets § 6, stk. 2. En bestemmelse om at pålægge virksomhederne at stille deres data til rådighed ville være meget vidtgående og kunne medføre betydelige økonomiske krav. Geodatasæt, som er forbundet til Danmarks Inspire-geoportal, vil være tilgængelige for offentligheden.

 

For så vidt angår muligheden for, at Geoforum kan blive medlem af samordningsudvalget, bemærkes, at udvalget efter det ændrede lovforslag foreslås sammensat således, at det - udover repræsentanter for de offentlige myndigheder og andre, som besidder geodatasæt - kan bestå af personer med særlig kendskab til infrastrukturen for geografisk information. Personer med tilknytning til Geoforum vil således også kunne blive medlemmer af udvalget.

 

De gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen skal fastsætte efter Inspire-direktivet, må forventes blandt andet at angå datakvalitet og datatilgængelighed.

 

Naturgas Midt-Nord

Naturgas Midt-Nord mener, at forslaget kan støtte udviklingen af monopoler på området for kortproduktion, og at det er uhensigtsmæssigt, at forslaget indeholder mange bemyndigelsesbestemmelser. Lovforslaget bør ikke omfatte egentlige kortprodukter, som fremstilles i konkurrence, men alene geodata, som offentlige myndigheder indsamler som led i varetagelse af deres opgaver.

 

Lovforslaget medfører, at KMS skal varetage opgaver, hvor der kan opstå konflikter med KMS interesser som producent af geodata. KMS vil kunne

  

Lovforslaget tilgodeser ikke de hensyn til konkurrence, som er nævnt i Konkurrencerådets skrivelse af 23. juni 2006. Forslaget gør det tværtimod vanskeligere for private kortproducenter at konkurrere med KMS. KMS bør derfor alene varetage opgaver efter lovforslaget alene for så vidt angår geodata, som offentlige myndigheder indsamler som led i varetagelse af deres opgaver, samt varetage det offentliges interesser ved indkøb af geodata.

 

KMS bemærker hertil, at bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslaget for de flestes vedkommende har til formål at give mulighed for at inkorporere de gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen fastsætter efter Inspire-direktivet, i dansk lovgivning. 

 

Endvidere bemærkes, at Inspire-direktivet ikke giver mulighed for at begrænse lovforslaget til geodatasæt, som offentlige myndigheder indsamler som led i varetagelsen af deres opgaver. En væsentlig del af de temaer, som er nævnt i direktivets bilag I og II, og som derfor er omfattet af direktivet, er indholdt i det, som Naturgas Midt-Nord anser for egentlige kortprodukter.

 

Naturgas Midt-Nord antager fejlagtigt, at KMS kan fastsætte og opkræve betaling for andre geodata end sine egne. Det vil imidlertid ikke være tilfældet. Såvel offentlige myndigheder som andre, hvis geodata bliver tilgængelige på Danmarks Inspire-geoportal, vil kunne kræve betaling, som de selv fastsætter.

 

Til det anførte om, at lovforslaget medfører, at KMS skal varetage opgaver, hvor der kan opstå konflikter med KMS interesser som producent af geodata, bemærkes endvidere, at det først og fremmest følger af Inspire-direktivet, hvilke geodatasæt lovforslaget vil omfatte. Miljøministeren kan derudover fastsætte bestemmelser, som medfører, at andre geodatasæt bliver omfattet af loven, men bestemmelser herom vil blive fastsat efter forhandling med den minister, hvis område de hører under.

 

Naturgas Midt-Nord antager fejlagtigt, at det efter lovforslaget skønsmæssigt kan bestemmes, hvilke andre end offentlige myndigheder der må forbinde deres geodatsæt til Danmarks Inspire-geoportal. Forslagets § 6, stk. 2, giver imidlertid alle, hvis geodatasæt er i overensstemmelse med forslagets bestemmelser og de øvrige bestemmelser om infrastrukturen for geografisk information, ret til at forbinde deres geodata med Danmarks Inspire-geoportal. Miljøministeren eller den myndighed, der bemyndiges dertil, skal alene påse, at betingelserne er opfyldt. Det vil også være muligt for alle at hente data fra Danmarks Inspire-geoportal.

 

KMS mener således, at lovforslaget ikke vil medføre, at Miljøministeriet eller KMS tillægges opgaver, hvorved der kan opstå interessekonflikter, som kan påvirke konkurrenceforholdene for geodata. Der henvises i øvrigt til kommentarerne til Økonomi- og Erhvervsministeriets bemærkninger til lovforslaget.

 

COWI A/S

COWI fremhæver, at lovforslaget svarer til Inspire-direktivet, men går ud over direktivet med bestemmelsen i forslagets § 10 om, at miljøministeren kan fastsætte, hvilke geodatasæt der skal anvendes som grundlag for digital forvaltning. Miljøministeren får efter COWI’s mening bemyndigelse til at udstrække lovens virkning til andre geodatasæt end dem, som direktivet omfatter.

 

COWI fremhæver, at der på geodataområdet hidtil har været et samvirke mellem det offentlige og den private sektor, og at KMS vil få en dobbeltrolle ved at udøve beføjelser efter lovforslaget og samtidigt have en kommerciel interesse i at levere data og tjenester på geodataområdet i konkurrence med den private sektor. Rækkevidden af bemyndigelsen i § 10 bør derfor præciseres l lovforslaget.

 

KMS bemærker hertil, at COWI fejlagtigt går ud fra, at det efter bestemmelsen i § 10 kan fastsættes, at andre geodata end dem, som Inspire-direktivet omfatter, skal være omfattet af loven. Dette fastsættes imidlertid efter forslagets § 2, stk. 2, som nu er ændret således, at afgørelsen træffes efter forhandling med den minister, under hvis område det pågældende geodatasæt hører. Efter § 10 kan fastsættes, hvilke geodatasæt der bør anvendes som grundlag for digital forvaltning, og sådanne bestemmelser kan fastsættes for geodatasæt, som i øvrigt ikke er omfattet af lovforslagets bestemmelser.

 

I bemærkningerne til lovforslagets § 10 er nævnt, at det ved udvælgelsen af datasamlinger, som bør anvendes som grundlag for digital forvaltning, skal det tillægges vægt, at datasamlingen allerede er almindeligt anvendt af den offentlige forvaltning og kan anvendes af et væsentligt antal offentlige myndigheder som fælles grundlag for digital forvaltning, at datasamlingen er standardiseret, ajourført og enkel at sammenstille med andre datasamlinger. Det er endvidere nævnt, at det ikke vil være af afgørende betydning, hvilken myndighed der har tilvejebragt datasamlingen. Det afgørende for, at et datasæt udvælges til den offentlige forvaltnings fælles grundlag for digital forvaltning, er således datasættets udbredelse og anvendelighed. Udvælgelsen foretages derfor efter objektive kriterier, og det er vanskeligt at pege på andre kriterier for udvælgelsen.

 

Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og planlægning samt Land Management og Geoinformatik

Aalborg Universitet foreslår, at geodatasæt udover at skulle stilles til rådighed for offentlige myndigheder efter forslagets § 9 bør stilles til rådighed for forskning.

 

Forslagets § 2, stk. 3, om, at geodatasæt, som besiddes af en offentlig,myndighed, der fungerer på det laveste forvaltningsniveau, kun er omfattet af loven, når lovgivningen kræver, at de indsamles eller udbredes, bør præciseres. Det bør fremgå, hvilke myndigheder bestemmelsen omfatter.

 

Aalborg Universitet nævner, at lovforslagets § 2, stk. 2, samt bestemmelserne, som bemyndiger miljøministeren til at fastsætte bestemmelser, som inkorporer de gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen fastsætter, kunne indføjes i lov om Kort- og Matrikelstyrelsen i stedet for i lovforslaget. Endvidere anfører Aalborg Universitet, at det er et spørgsmål, om det overhovedet er nødvendigt at gennemføre Inspire-direktivet ved lov, da det først og fremmest berører offentlige myndigheder.

 

Aalborg Universitet er enig i, at det geografiske grundlag for digital forvaltning bør anvendes på andre områder som eksempelvis sundheds-, landbrugs- og transportområdet, men påpeger, at dette kan være omfattende at gennemføre. De hidtidige erfaringer med opbygning af portaler på geodataområdet er ikke beskrevet i lovforslaget.

 

Endelig nævner Aalborg Universitet, at der er behov for, at der samtidigt med implementeringen iværksættes forskning vedrørende implementeringen. Det bør derfor i lovforslaget pålægges miljøministeren at søge sådanne forskningstemaer medtaget i regeringens forskningsstrategiske prioritering.

 

KMS bemærker hertil, at offentligheden og dermed også forskningsinstitutioner har adgang til geodatasæt og -tjenester via Danmarks Inspire-geoportal.

 

Bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 3 er ændret som foreslået. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til Velfærdsministeriets høringssvar.

 

Inspire-direktivet berører ikke alene statslige myndigheder, men medfører bestemmelser, som berører kommuner og regulerer forholdet mellem privatpersoner eller virksomheder på den ene side og offentlige myndigheder på den anden side. Direktivet må derfor gennemføres ved lovgivning.    

 

I lovteknisk henseende vil det være uhensigtsmæssigt, at den bekendtgørelse, som fastsætter, hvilke geodatasæt lovforslaget omfatter, og andre bekendtgørelser i tilknytning til forslaget skulle udstedes i medfør af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen.

 

Det vil efter KMS’s mening ikke være hensigtsmæssigt at prioritere anvendelsen af forskningsmidler i forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget.

 

Danmarks Tekniske Universitet, Space

DTU Space hilser lovforslaget velkomment og bemærker, at harmonisering af geografisk information på tværs af sektorer og landegrænser er vigtig for at sikre en tidssvarende geografisk infrastruktur. Herved tilgodeses behov for information om miljøet og sikkerhedsmæssige forhold.

 

 

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport

DTU Transport er generelt enig i tankerne bag lovforslaget og bemærker, at det er af stor betydning for forskning og udvikling på transportområdet at have tilgang til et stærkt datamæssigt fundament.

 

Det vil have stor værdi at få adgang til dækkende data for transportnettet for hele Europa og for alle transportformer. Brugen på nationalt plan kommer til at afhænge af, hvilke detaljerede oplysninger der knyttes til transportnettene, f.eks. kapacitet, hastighed og trafiktællinger, der er afgørende for transportens miljøpåvirkning, eller andre informationer, der kan have stor betydning for planlægning eller andre initiativer, f.eks. demografiske data m.m.

 

LandCAD A/S

LandCAD anser det for væsentligt, lovforslaget kan omfatte data udover dem, der følger af Inspire-direktivet, og at offentligheden får adgang til data.  Den tekniske udvikling i øvrigt bør tages i betragtning, så det med tiden bliver muligt at se Inspire-data præsenteret på f.eks. Google eller lignende tjenester.

 

 

 

Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til Lovforslaget:

 

Kulturministeriet

Undervisningsministeriet

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Integrationsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Miljøstyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Arbejdsskadestyrelsen

Kystdirektoratet

Arbejdsdirektoratet

Forbrugerstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

DMI

Statens Luftfartsvæsen

Banedanmark

Fødevareinstituttet

DIGITAL SUNDHED

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Danmarks Miljøportal

Dansk Fjernvarme