Finanstilsynet

 

27. januar 2009

 

J.nr. 1911-0025

/hbj/mlb

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om betalingstjenester

 

1. Indledning

Forslag til lov om betalingstjenester har nu været i høring. Finanstilsynet har modtaget 41 høringssvar, hvoraf 13 har haft bemærkninger til forslaget.

 

Der er afgivet substantielle bemærkninger til lovforslagets elementer vedrørende:

·        Lovforslagets administrative byrder (pkt. 2)

·        Lovforslagets anvendelsesomrÃ¥de, undtagelser og definitioner (pkt. 3)

·        Lovforslagets krav om selskabsform (pkt. 4)

·        Lovforslagets krav til revisor (pkt. 5)

·        Lovforslagets krav om tidsbegrænsning af kreditgivning (pkt. 6)

·        Lovforslaget oplysningsforpligtelser (pkt. 7)

·        Lovforslagets bestemmelser om rettigheder og forpligtelser ved brug af betalingstjenester (pkt. 8)

·        Lovforslagets regler om gebyrer (pkt. 9)

·        Lovforslagets regler om god skik (pkt. 10)

·        Lovforslagets bestemmelser om tilsyn (pkt. 11)

·        Lovforslagets overgangsbestemmelse (pkt. 12)

·        Øvrige bemærkninger (pkt. 13)

 

Der har desuden været bemærkninger til høringsfristen, som flere har anset for værende for kort. Høringsperioden løb fra den 17. december 2008 til den 7. januar 2009.

 

Udover de ovenfor anførte emner, har der overordnet set været tilslutning til lovforslaget. Høringen har endvidere givet anledning til en række bemærkninger af korrekturmæssig og lovteknisk karakter. Bemærkningerne vil i vidt omfang blive indarbejdet i lovforslaget.

 

2. Lovforslagets administrative byrder

Det fremgår af lovforslaget, at de samlede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vurderes umiddelbart at ligge under 10.000 timer på samfundsplan.

Finans og Leasing samt Finansrådet anfører, at organisationerne er stærkt tvivlende over for denne vurdering.

 

Kommentar:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen (CKR) vurderer, at lovforslaget medfører væsentlige omstillingsomkostninger. Omstillingsomkostninger indgÃ¥r ikke i regeringens mÃ¥l om at sænke de administrative byrder med op til 25 pct. CKR har vurderet, at lovforslaget ikke medfører løbende byrder, der overstiger 10.000 timer for de omfattede virksomheder Ã¥rligt.

 

3. Lovforslagets anvendelsesområde, undtagelser og definitioner

På visse områder har loven et bredere anvendelsesområde end direktivet har, for eksempel finder også lovens oplysningskrav og ansvarsregler i forbindelse med misbrug af betalingsinstrumenter anvendelse, når betaler anvender kortet til betaling uden for EU.

 

Finansrådet og American Express finder det betænkeligt, at lovforslaget har et bredere anvendelsesområde end direktivet om betalingstjenester.

 

Kommentar:

Udvidelserne af anvendelsesområdet er i overensstemmelse med direktivet og er nødvendige for at sikre beskyttelsen af betalere, der anvender for eksempel betalingsinstrumenter uden for EU.

 

4. Lovforslagets krav om selskabsform

Det er efter lovforslagets § 7, stk. 2, nr. 1, en betingelse for at kunne opnå tilladelse som betalingsinstitut, at virksomheden drives i et aktieselskab, et anpartsselskab eller et andelsselskab med begrænset ansvar, og at virksomheden har såvel bestyrelse som en direktion.

 

Forbrugsforeningen af 1886, repræsenteret ved advokat Erik Nyborg, har anført, at det ikke synes velbegrundet at stille krav om, at betalingsinstitutter drives i selskabsform. Foreningen har specielt henvist til, at det, i og med at andelsselskaber med begrænset hæftelse er indeholdt i de selskabsformer, der kan anvendes, i forvejen er accepteret, at selskabsformer, som kun i meget begrænset omfang er lovregulerede, kan anvendes. Forbrugsforeningen af 1886 foreslår derfor, at de tilladte selskabsformer udstrækkes til også at omfatte foreninger med begrænset ansvar, stadig med bemærkning om, at de nævnte organisationsformer skal have såvel en bestyrelse som en direktion.

 

Kommentar:

Kravene i lovforslagets § 7, stk. 2, nr. 1, skal ses ud fra ønsket om, at virksomheden har en effektiv og betryggende ledelsesform, hvor der også er lagt vægt på, i hvilket omfang organisationsformen er lovreguleret. Det synes velbegrundet tillige at give mulighed for, at foreninger med økonomiske formål kan få tilladelse som betalingsinstitut, når der henses til, at der på grund af kapitalkravene i alle tilfælde vil være tale om foreninger af en betydelig størrelse. Sådanne foreninger vil typisk – som Forbrugsforeningen af 1886 – have til formål at skabe et økonomisk overskud til fordeling mellem medlemmerne.

 

5. Lovforslagets krav til revisor

Lovforslagets § 20, stk. 4, stiller krav om, at et betalingsinstitut skal have mindst én statsautoriseret revisor.

 

Foreningen Registrerede Revisorer FRR har anført, at der ikke som i den foreslåede § 20, stk. 4, bør stilles krav om, at et betalingsinstitut skal vælge en statsautoriseret revisor frem for en registreret. Foreningen har i forbindelse hermed henvist til, at revisorloven er ændret pr. 1. juli 2008, idet den nu omhandler godkendte revisorer. Således vil en revisor fra et andet EU-land kunne blive godkendt som revisor i Danmark uden at være statsautoriseret eller registreret. I overensstemmelse med EU-reglerne foreslår foreningen derfor, at der i stedet for stilles krav om, at betalingsinstituttet har mindst én godkendt revisor, og at alle instituttets revisorer skal være godkendte, hvis der vælges mere end én.

 

Kommentar:

Foreningens forslag kan støttes med den af foreningen anførte begrundelse.

 

6. Lovforslagets krav om tidsbegrænsning af kreditgivning

§ 21, stk. 2, nr. 2, fastslår, at betalingsinstitutter skal kræve en kredit, der ydes i forbindelse med grænseoverskridende betalingstjenester, tilbagebetalt inden for et tidsrum, der ikke må overstige 12 måneder.

 

Finans og Leasing har anført, at det er et stort problem for betalingsinstitutter, at de i § 21, stk. 2, nr. 2, underlægges dette krav, idet der ikke gælder samme krav for banker, hvilket skaber en konkurrenceulighed. Finans og Leasing opfordrer regeringen til at arbejde for, at direktivet ændres.

 

Kommentar:

Kravet i loven om, at kreditten skal kræves tilbagebetalt inden for et tidsrum, der ikke må overstige 12 måneder for grænseoverskridende betalingstjenester, svarer til direktivets art. 16, stk. 3, litra b.

 

7. Lovforslagets oplysningsforpligtelser

Med lovforslaget pålægges udbydere af betalingstjenester en række oplysningsforpligtelser. Der skal bl.a. gives oplysninger til betaler og betalingsmodtager i forbindelse med gennemførelsen af en betalingstjeneste. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at disse bemærkninger skal gives enten mundtligt til brugeren eller være tilgængelige i forretningslokalet.

 

Finansrådet finder, at det i bemærkningerne til § 43, stk. 1, bør præciseres, at oplysninger til brugeren i forbindelse med en enkeltstående betalingstransaktion kan gives på internettet og kun på begæring oplyses på anden vis.

 

Kommentar:

Bestemmelserne om information forud for indgåelsen af en aftale om udførelse af en betalingstjeneste forudsætter, at disse oplysninger er tilgængelige for brugeren, der hvor aftalen indgås. Herved sikres det, at brugeren kan træffe et informeret valg om bl.a. omkostningerne ved at gennemføre en enkeltstående betalingstransaktion.

 

8. Lovforslagets bestemmelser om rettigheder og forpligtelser ved brug af betalingstjenester

Lovforslagets § 56 viderefører § 10 i lov om visse betalingsmidler om, at en betalingsmodtager er forpligtet til at modtage kontant betaling. Forslaget indeholder ligeledes en række rettigheder og forpligtelser ved brug af betalingstjenester, for eksempel i tilfælde af en uautoriseret betalingstransaktion hvor betalers udbyder straks skal tilbagebetale betaleren beløbet, jf. §§ 61 og 62.

 

Finansrådet finder, at forpligtelsen for en udbyder til straks at tilbagebetale betaleren beløbet ved en uautoriseret transaktion, jf. §§ 61 og 62, bør ændres, så tilbagebetalingspligten først indtræder, når det er fastslået, at der er tale om en uautoriseret betalingstransaktion.

 

Forbrugerombudsmanden anfører, at lovforslagets bemærkninger om, hvornår selvrisikoreglen finder anvendelse i forbindelse med betalinger med mobiltelefon i § 62, stk. 2, og § 106, stk. 1, bør udgå.

 

Økonomistyrelsen ønsker, at forslagets § 56, der forpligter modtagere af betalinger med betalingsinstrumenter til at modtage kontant betaling ophæves. Økonomistyrelsen finder endvidere, at valørreglen i § 76, stk. 4, bør være ens for både forbrugere og erhvervsdrivende.

 

Kommentar:

Formålet med § 56 er at sikre, at de forbrugere, der helst vil betale med kontanter forsat kan gøre dette. Herved sikres valgfrihed mellem kontant betaling og betaling med betalingskort.

 

Forslagets §§ 61 og 62 forpligter en udbyder til straks at tilbagebetale betaleren beløbet ved en uautoriseret transaktion. Formuleringen af §§ 61 og 62 er i overensstemmelse med direktivets art. 60 og har været drøftet på møder med Kommissionen.

 

Valørreglen i § 76, stk. 4, om kontantindbetalinger er udformet efter direktivets art. 71.

 

Det vurderes, at spørgsmålet om i hvilke tilfælde selvrisikoreglen i § 62, stk. 2, og § 106, stk. 1, finder anvendelse ved betalinger med mobiltelefoner, bør overlades til håndhævelsesmyndighederne at vurdere i forbindelse med håndhævelsen af loven. Bemærkningerne herom kan derfor udgå.

 

9. Lovforslagets regler om gebyrer

Lovforslaget viderefører i § 80 betalingsmiddellovens § 14, der regulerer gebyrfastsættelsen for visse betalingsinstrumenter. Reglerne i § 14 giver en generel ret til at opkræve gebyr af betalingsmodtager for en betalingstransaktion med et betalingskort og indeholder desuden en række særlige bestemmelser, der begrænser mulighederne for at opkræve gebyr for visse betalingsinstrumenter.

 

Dansk Erhverv ønsker, at reglen i § 80, stk. 6, der forbyder betalingsmodtager at opkræve gebyr af betaler for en betalingstransaktion i den fysiske handel, når betaler anvender et betalingsinstrument som defineret i § 6, stk. 9, udgår.

 

American Express ønsker, at reglen i § 80, stk. 6 udvides, så forbuddet mod, at betalingsmodtager kan opkræve gebyr af betaler, kommer til at gælde generelt for samtlige transaktioner med betalingsinstrumenter som defineret i § 6, nr. 9, og ikke alene for transaktioner i den fysiske handel, som det er tilfældet er i dag.

 

Kommentar:

§ 80 (den gældende betalingsmiddellovs § 14) er udformet på baggrund af Dankortforliget. En ændring af denne bestemmelse vil være et brud på Dankort-forliget.

 

10. Lovforslagets regler om god skik

Det foreslås i § 84, stk. 1, at virksomheder, der udbyder betalingstjenester, skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.

 

Finansrådet anfører, at rådet forudsætter, at der ikke herved fastsættes regler om god skik, der går videre end de eksisterende regler om god skik for finansielle virksomheder.

 

PBS finder, at lovforslagets regulering ikke bør indeholde en regel om god skik, fordi lovforslaget allerede indeholder en detaljeret regulering af udbydere af betalingstjenester.

 

 

 

Kommentar:

Det fremgår af bemærkningerne til § 84, at adgangen til at fastsætte regler om god skik for pengeinstitutter vil blive udnyttet til at fastsætte regler svarende til, hvad der gælder i dag for finansielle virksomheder.

 

11. Lovforslagets bestemmelser om tilsyn

Med lovforslaget foreslås det, at tilsynet med loven deles mellem Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden og Konkurrencestyrelsen.

 

Finansrådet anfører, at det er væsentligt, at disse myndigheder nøje koordinerer deres arbejde, så et dobbelttilsyn undgås og der ikke stilles modsatrettede krav til udbyderne.

 

Kommentar:

Lovforslagets fordeling af tilsynsopgaver tager udgangspunkt i den fordeling af opgaver mellem Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden og Konkurrencestyrelsen, som eksisterer i dag. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at denne kompetencefordeling forudsætter koordination for at sikre en fælles forståelse af betalingstjenestelovens regler.

 

12. Lovforslagets overgangsbestemmelse

Det foreslås i § 109, stk. 7, at der indføres en særlig overgangsbestemmelse for at give udbyderne mulighed for på en let og smidig måde at tilpasse deres aftaler, vilkår, forretningsbetingelser m.v. til de krav, der stilles til en rammeaftale.

 

Finansrådet foreslår, at det i bemærkningerne anføres, at udbyderen i et brev kan varsle de nye vilkår eller henvise til en hjemmeside.

 

Kommentar:

Ved tilpasning af de gældende aftaler om betalingstjenester til de nye krav, der efter lovforslaget stilles til en rammeaftale, er det væsentligt at sikre, at brugerne ikke som foreslået af Finansrådet skal anmode om at få udleveret en rammeaftale for at kunne tage stilling til hvilke vilkår, der gælder for en betalingstjeneste. Dette vil kunne afholde brugerne fra at forholde sig til de nye vilkår.

 

13. Øvrige bemærkninger

Der er herudover modtaget en række høringssvar, som ikke er medtaget i dette notat. De øvrige høringssvar er alle gennemgået og vil i nogle tilfælde medføre ændringer i lovtekst eller bemærkninger.