Folketingets Uddannelsesudvalg
                                                                                                                               13-03-2009
I forbindelse med behandlingen af (L 112) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 26. februar 2009 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 7:
â€Ministeren bedes uddybende kommentere høringssvaret fra KL i forhold til KL’s bemærkninger om, at samordningen af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan ikke vil give et mindreudgiftspotentiale.â€
Svar:
Formålet med lovforslaget er at forenkle de administrative byrder i folkeskolen ved at samordne elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan.
Forslaget om samordning af de tre redskaber indebærer, at der for lærere og vejledere vil være tale om en forenkling, idet de fremover på 8. og 9. klassetrin kun vil skulle forholde sig til ét dokument i stedet for som hidtil tre dokumenter.
Med hensyn til de økonomiske konsekvenser for kommunerne fremgår det af lovforslaget, at den mulige tidsgevinst herved ikke antages at påvirke udmøntningen af gældende arbejdstidsaftaler, og den vil dermed heller ikke føre til kommunale mindreudgifter.
Med hensyn til de administrative konsekvenser for kommunerne fremgÃ¥r det af lovforslaget, at lovforslaget har været undersøgt efter VAKKS-metoden (Vurdering af Administrative Konsekvenser for Kommunerne ved ny Statslig regulering), og at undersøgelsen har vist, at lovforslaget generelt vurderes som værende administrativt aflastende.Â