Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 I forbindelse med behandlingen af (L 112) Forslag til Lov om ændring                 04-03-2009

af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelses og erhverv (Samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan) har

Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 20. februar 2009 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 1:

”Hvor meget koordinationsarbejde mellem folkeskolens lærere og UU-vejledningen vil lovforslaget medføre sammenlignet med i dag?”

 

Svar:

Der findes allerede i dag bestemmelser, der angiver, at der skal ske et tæt samarbejde mellem skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

 

Det fremgår af § 23 i bekendtgørelsen om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, at der skal tilvejebringes et helhedsorienteret vejledningsforløb, som tilrettelægges i samarbejde med skolen. Det følger endvidere, at folkeskolerne skal sikre, at vejledningsforløbet sker i tilknytning til skolens løbende interne evaluering. Herudover skal Ungdommens Uddannelsesvejledning sikre, at arbejdet med elevernes uddannelses- og erhvervsvejledning kan indgå hensigtsmæssigt i skolens samlede planlægning og undervisning.

 

Lovforslaget indebærer derfor ikke, at skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning forpligtes til yderligere samarbejde.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder