Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (Alm. del), som Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold har stillet til justitsministeren den 3. november 2008.
Brian Mikkelsen
/
 Anette Arnsted
Spørgsmål nr. 1 fra Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold (Alm. del):
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Igaliko bygdebestyrelse om færdselsloven i Grønland, jf. UGF alm. del – bilag 16.â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Politimesteren i Grønland og Skatteministeriet om en udtalelse.
Politimesteren i Grønland har henvist til sit svar af 2. september 2003 på Igaliko bygdebestyrelses henvendelse. Af svaret fremgår følgende:
â€For sÃ¥ vidt angÃ¥r de spørgsmÃ¥l der vedrører politiets omrÃ¥de, har jeg forstÃ¥et bygdebestyrelsens forespørgsel sÃ¥ledes, at der ønskes en orientering om gældende regler pÃ¥ færdselsomrÃ¥det samt om muligheden for dispensation pÃ¥ visse omrÃ¥der.
Såvel færdselsloven som registreringsbekendtgørelsen gælder i hele landet – også i bygderne og på fåreholderstederne. Det er således også i bygderne og på fåreholderstederne pligt til at lade motordrevne køretøjer registrere og forsikre.
Således har Trafikministeriet (nu Transportministeriet) tidligere meddelt Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut (De Samvirkende Fåreholderforeninger) afslag på en ansøgning om fritagelse for registreringspligt, jf. færdselslovens § 5, stk. 1, 2. pkt. (nu § 5, stk. 2). Begrundelsen herfor er, at hovedhensynet bag indførelsen af registreringspligten i § 5 er at sikre muligheden for at fastslå et køretøjs identitet, at trafikken i de geografiske områder beboet af fåreholdere ikke er begrænset til enkelte køretøjer, samt at dispensationsadgangen i § 5, stk. 1, 2. pkt. (nu § 5, stk. 2), er bestemt ved geografiske områder og ikke relateret til et bestemt erhverv, hvorfor en generel registreringsfritagelse for fåreholderes motorkøretøjer ikke vil kunne gives med hjemmel i § 5, stk. 1, 2. pkt. (nu § 5, stk. 2).
Det følger endvidere forudsætningsvist af Trafikministeriets (nu Transportministeriet) afgørelse, at færdselsloven er gældende på fåreholdersteder, hvorfor der tillige er pligt til at holde motordrevne køretøjer, herunder traktorer, ansvarsforsikrede, jf. færdselslovens § 49, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 2 og 3.
Registrerings- og forsikringspligten gælder ogsÃ¥ de sÃ¥kaldte â€off road†køretøjer – 3- eller 4-hjulede motorcykellignende køretøjer – der efter færdselsloven og bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr anses som biler.
Det er politiet i de enkelte distrikter, der foretager syn i forbindelse med registrering af køretøjer i bygder og på fåreholdersteder og herunder påser, at køretøjet opfylder de gældende vilkår herfor.
For sÃ¥ vidt angÃ¥r spørgsmÃ¥let om spiritus- og promillekørsel gælder færdselslovens regler herom ligeledes i bygderne og pÃ¥ fÃ¥reholderstederne. Bygdebestyrelsen har anført, at det i sager vedrørende spiritus- og promillekørsel ikke er muligt at tage blodprøver i bygder uden læger, hvilket er korrekt. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at politiet ikke behandler denne type sager. Anmeldelser om spiritus- og promillekørsel kan indgives til politiet, der herefter foretager den fornødne efterforskning – herunder afhøring af implicerede parter samt eventuelle vidner. Der vil efterfølgende – ud fra en almindelig bevisvurdering – blive taget stilling til spørgsmÃ¥let om tiltalerejsning.â€Â Â
Det bemærkes, at færdselsloven for Grønland tidligere i sin helhed hørte under Transportministeriets område. I dag hører registrering af køretøjer under Skatteministeriet, mens forsikring af motorkøretøjer og spirituskørsel hører under Justitsministeriet.
Skatteministeriet har oplyst, at det efter ministeriets opfattelse er af væsentlig betydning for administrationen af reglerne om færdsel, at køretøjer, der bruges på færdselslovens område, kan identificeres på en entydig måde gennem en central registrering af det enkelte køretøj.
For så vidt angår det geografiske anvendelsesområde for færdselsloven for Grønland, kan Justitsministeriet supplerende oplyse, at loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på veje, pladser og andre områder, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter, jf. § 1 i færdselsloven for Grønland.