SOU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 595: Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til, at regeringen i handlingsprogrammet Det Fælles Ansvar fra 2002 tilkendegav, at et samfund skal måles på, hvordan det behandler de svageste, men under højkonjunkturen, der har varet siden 2001 og frem til 2008, er antallet af fattige steget, til indenrigs- og socialministeren

Spørgsmål nr. 595:”Hvordan forholder ministeren sig til det problem, at regeringen i handlings-programmet Det Fælles Ansvar fra 2002 tilkendegav, at et samfund skalmåles på, hvordan det behandler de svageste, men under højkonjunkturen,der har varet siden 2001 og frem til 2008, er antallet af fattige steget, hvisman måler fattigdom på samme måde, som man er blevet enige om i EU?”

Svar:Regeringen har siden sin tiltrædelse sat gang i en række forbedringer for desvageste i samfundet. Det gælder blandt andet initiativer i Fælles Ansvar,Det Fælles Ansvar II, Hjemløsestrategien, forbedrede muligheder for sindsli-dende og andre socialt udsatte for at komme i arbejde, behandlingsgaranti-erne for stof- og alkoholmisbrugere, behandlingsgarantien i børne- og unge-psykiatrien og den tilsvarende i voksenpsykiatrien, Anbringelsesreformen ogLige Muligheder for ikke at nævne nedsættelse af Rådet for Socialt Udsatte.Desuden har satspuljepartierne lige indgået aftale om Barnets Reform, dermedfører et væsentligt løft i indsatsen over for udsatte børn og unge bl.a.ved at sikre en tidligere opsporing, ved en styrkelse af børns rettigheder ogaf sikkerhedsnettet under udsatte børn, og desuden ved en styrkelse af ind-satsen over for tidligere anbragte og unge mødre, Jeg synes, at regeringentil fulde lever op til programerklæringen fra Fælles Ansvar fra 2002.EU bruger i analyserne af den sociale situation i medlemslandene blandtandet det statistiske analysebegreb ”personer i risiko for fattigdom” som enindikator på fattigdom – ikke som en definition af fattigdom. Personer i fami-lier med en ækvivaleret disponibel indkomst mindre end 60 pct. af median

indkomsten betegnes som ”i risiko for fattigdom”. Det er et relativt fattig-domsbegreb, der ikke kan tolkes, som at alle personer i gruppen er fattige iden forstand, at de ikke har penge til et acceptabelt eller rimeligt leveniveau.Det afhænger af mange andre forhold som formue, gæld, livssituation, bolig-forhold, helbred mv. samt forhold som adgangen til offentlige velfærdsydel-ser (sundhedsydelser, uddannelse, pleje og omsorg for ældre og handicap-pede). Fx indeholder gruppen af relativt fattige en del selvstændige og SU-modtagere.Tallene for personer ”i risiko for fattigdom” i Danmark viser som anført afRådet for Socialt Udsatte, at der er sket en stigning fra 1994 til 2006 på ca.200.000 personer, når EU’s grænse på 60 pct. af medianen bruges. Ca.halvdelen af denne stigning er sket i perioden 1994 til 2001.Det skal fremhæves, at personerne i lavindkomstgruppen i gennemsnit harhaft en real stigning i den disponible indkomst. Købekraften for personer ilavindkomstgruppen er i gennemsnit vokset og ikke faldet. Den vækst, derhar været i lavindkomstgruppen skyldes således ikke, at personer med lavindkomst har fået mindre indkomst. Den stigning, der for eksempel har væreti indkomstforskellene fra 2004 til 2006 skyldes udviklingen i kapitalindkom-ster, herunder især aktieindkomst og bidrag fra stigende boligpriser.Jeg synes ikke, de ovenfor nævnte tal giver anledning til at kritisere regerin-gen for at føre en politik til ugunst for de svageste.