SF præsenterede i november 2008 en plan for den økonomiske politik frem til2015, ”Velfærd – der hænger sammen”. Som en del af planen ønsker SF at forhøjebåde det offentlige forbrug, de offentlige investeringer, u-landsbistanden og over-førselsindkomsterne i forhold til det, der indgår i regeringens 2015-plan.Til at finansiere udgiftsforslagene ønsker SF bl.a. at forhøje indkomstskatterneved at sænke både personfradraget, mellemskattegrænsen og beskæftigelsesfradra-get. Desuden foreslår SF løbende at opregulere stykafgifterne på energi, alkoholog tobak med lønningerne. Desuden indgår afskaffelse af fradrag for sundheds-forsikringer samt afskaffelse af børnecheck og folkepension til de ”bedst stillede”.Desuden indgår bl.a. et finansieringsbidrag på 1,5 mia. kr. med henvisning til be-sparelser som følge af mere effektiv mødeafholdelse.Samlet set vurderer SF, at planen indebærer merudgifter og tilsvarende finansie-ring for 47 mia. kr. i 2015.Desuden har SF fremlagt en arbejdskraftpakke, som partiet vurderer vil give80.000 flere i beskæftigelse, og hvor tiltagene ifølge SF er finansieret indenforpartiets 2015-plan. Beskæftigelsesministeren har i endeligt svar af 16. december2008 på spørgsmål nr. 31 fra Arbejdsmarkedsudvalget anført, at ”det har ikke væ-ret muligt at vurdere effekten af samtlige forslag i [SF’s arbejdskraftpakke], davisse af forslagene ikke er tilstrækkeligt beskrevet, og afgørende antagelser ellerdokumentation ikke fremgår”. Beskæftigelsesministeren har vurderet, at ”der er etbeskæftigelsespotentiale i de fleste af SF’s forslag, men at en samlet effekt på80.000 helårspersoner er kraftigt overvurderet”. Af de 18 forslag har Beskæftigel-sesministeriet konkret skønnet over beskæftigelseseffekten for 5 af forslagene.Beskæftigelsesministeriets skøn for de 5 forslag svarer til i alt 4.700-6.700 helårs-

personer mod SF’s skøn på 24.700 for de samme 5 forslag. For de resterende for-slag skønner Beskæftigelsesministeriet, at der er et begrænset og meget usikkertbeskæftigelsespotentiale i de fleste af dem, mens mindst et af forslagene vurderesat reducere arbejdsudbuddet.Samtidig gælder imidlertid, at SF herudover også stiller forslag, der forringer til-skyndelsen til at arbejde, herunder afskaffelse af starthjælp og kontanthjælpsloft,skatteforhøjelser og merregulering af overførslerne mv.De negative adfærdseffekter af SF’s skatteforslag skønnes alene at svække de of-fentlige finanser med i størrelsesordenen 7 mia. kr. Dette kan sammenholdes med,at de offentlige finanser forbedres med 1½-2 mia. kr., hvis den strukturelle be-skæftigelse øges med 4.700-6.700 personer, som er den skønnede beskæftigelses-virkning af de dele af SF’s arbejdskraftpakke, som der er sat tal på. Det vurderespå den baggrund at adfærdsvirkningerne fra det samlede forslag vil indebære enbetydelig svækkelse af de offentlige finanser på sigt.I det følgende er vurderingen af SF’s 2015-plan afgrænset til SF’s udgifts- og ind-tægtsforslag set i forhold til regeringens 2015-plan. Der er ikke indregnet konkreteskøn for, om og hvor meget SF’s arbejdskraftpakke eventuelt vil bidrage til atforbedre de offentlige finanser og tilsvarende er der heller ikke indregnet negativeadfærdseffekter af forslagene i SF’s 2015-plan.Finansministeriet vurderer, at SF’s økonomiske plan er betydeligt underfinansie-ret, både i 2015 og på lang sigt (også uden indregning af mulige adfærdsvirknin-ger). De umiddelbare provenuvirkninger fra merudgifterne svarer til 57 mia. kr. i2015, mens finansieringselementerne giver et umiddelbart provenu på ca. 42 mia.kr. i 2015,jf. tabel 1.Dermed er SF’s økonomiske plan underfinansieret med ca. 15mia. kr. i 2015.Målt på den varige virkning skønnes SF’s økonomiske plan at være underfinansie-ret med 7 mia. kr. Den varige provenuvirkning adskiller sig fra den umiddelbarevirkning i 2015 ved også at inddrage virkninger efter 2015. Den varige virkningangiver provenuvirkningerne fra og med i dag omregnet til en fast årlig merind-tægt (eller -udgift) i forhold til BNP (dvs. en såkaldt annuitet).I beregningen er der således taget hensyn til, at en del af de foreslåede skattefor-højelser pålægges skattebaser, hvor skattebasen på sigt er lavere end i dag. Detdrejer sig bl.a. om forhøjelsen af energiafgifterne samt afskaffelse af nedslaget iejendomsværdiskatten for boliger anskaffet før 1998. Omvendt er forøgelsen afde offentlige investeringer forudsat at være midlertidig.I opgørelsen af virkningerne på finanspolitikkens holdbarhed tages desuden højdefor, at ændringer i skatter og overførselsudgifter mv. kan medføre ændringer iprivatforbruget og dermed ændringer i de offentlige indtægter fra afgifter (såkaldttilbageløb). For ændringer i overførselsindkomster er der desuden taget højde for

Overordnet set vil SF’s plan dermed indebære en forøgelse af de offentlige udgif-ter og en forøgelse af beskatningen, men således at SF’s plan svækker holdbarhe-den af de offentlige finanser med ca. 10 mia. kr. ved uændret adfærd. Den reelleunderfinansiering vurderes at være større end 10 mia. kr., idet de negative ad-færdseffekter fra SF’s 2015-plan som nævnt vurderes at overstige de mulige posi-tive adfærdseffekter. Desuden vil der være udsigt til et betydeligt underskud påden strukturelle offentlige saldo i 2015.Reelt vil SF’s plan dermed kræve yderligere markante forhøjelser af beskatningenpå sigt, nedskæringer på andre offentlige udgifter eller også at de øgede udgifterikke kan finansieres uden en markant stigning i offentlige underskud og gæld.Det har ikke været muligt at foretage detaljerede skøn for samtlige elementer iSF’s plan på det foreliggende grundlag. For en del af forslagene er der derfor ind-regnet relativt grove skøn. Der henvises til bilaget for dokumentation af skønne-ne.Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen

Øget offentligt forbrugI SF’s 2015- plan er der ”brutto” afsat 28 mia. kr. ekstra til øget offentligt forbrug,jf. tabel 3.Tabel 3Øget offentligt forbrug i 2015 ifølge SF’s 2015-planMio. kr. (2009-niveau)Daginstitutioner- bl.a. reel afskaffelse af lukkedageFolkeskolen- bl.a. 2 lærer i dansk og matematik i 1.-3. klasse- bl.a. til mad til 10 kr.- bl.a. efteruddannelse af lærereUddannelse over grundskoleniveau- bl.a. øget efter- og voksenuddannelse- bl.a. ingen lærerfri timer på erhvervsuddannelserne- bl.a. flere voksenlærlingeSundhedsområdet- bl.a. øget forebyggende indsats- bl.a. flere ansatte op medicinske afdelinger- bl.a. mere til psykiatrien- bl.a. retfærdig brugerbetaling på tandbehandlingÆldreområdet- bl.a. 5.000 flere ansatte- bl.a. mere i løn til de ansatteKlima- og energiområdet- bl.a. lavere takster i den kollektive trafik- bl.a. naturplan Danmark mv.Socialområdet- bl.a. kvartersløft- bl.a. udsatte børn og ungeAndre områder- bl.a. kultur- bl.a. reservepulje- bl.a. flere ansatte i SKAT- bl.a. øget arbejdsmiljøindsats- bl.a. erhvervs- og regionalpolitikI alt1.5001.1505.1001.7501.0004004.3002.0002003503.7005003001.0005004.8001.4002.0003.2002.1004002.1001809003.3006001.00030050040028.000

Det vurderes, at nogle af SF’s forslag er dyrere, end SF forudsætter. Blandt andetvurderes det, at mad i folkeskolen koster omtrent 2 mia. kr. og ikke 1 mia. kr., ogtilsvarende forventes også flere udgifter til 2 lærere i dansk og matematik i 1.-3.klasse samt til 5.000 flere ansatte i ældreplejen. Omvendt udmøntes ikke hele væk-sten i offentlige forbrug til konkrete initiativer. Eksempelvis afsættes der 5,1 mia.kr. til folkeskolen, hvoraf kun ca. 3,2 mia. kr. udmøntes til specifikke områder.Med afsæt heri fastholdes øget offentligt forbrug på samlet set 28 mia. kr. i vurde-ringen af SF’s 2015-plan. Dette skal også ses i lyset af, at flere af initiativerne erforholdsvist løst beskrevet, og det derfor er vanskeligt at vurdere udgifterne kon-kret.På grund af indfasningen er den varige virkning af forslaget lidt lavere, svarende tilca. 26 mia. kr.Regulering af overførselsindkomsterSF foreslår at forøge den årlige regulering af overførslerne med ca. 0,3 pct. (ved atændre satsreguleringsloven). SF skønner, at forslaget vil medføre merudgifter forca. 4 mia. kr.Finansministeriet skønner ligeledes, at merudgifterne forbundet hermed vil værepå ca. 4 mia. kr. i 2015. Den varige virkning efter skat vurderes at være ca. 2 mia.kr. Det er indregnet, at forslaget kun videreføres frem til 2015. Antages det der-imod, at forslaget løber videre, vil merudgifterne være markant højere.Højere regulering af overførselsindkomster vil samtidig medføre, at det blivermindre attraktivt at være i beskæftigelse, og derfor kan forslaget medføre en høje-re ledighed og lavere beskæftigelse. Der er ikke indregnet skøn for omkostninger-ne herved, og der er dermed tale om en undervurdering af de faktiske omkostnin-ger ved forslaget.Forbedringer til personer på overførsler og pension til personer på overførselSF foreslår forhøjelser af indkomstoverførsler for 6 mia. kr. (udover den oven-nævnte merregulering), heraf 2 mia. kr. til pension til personer på overførselsind-komst. Finansministeriet har ikke skønnet over de enkelte forslag, men har tagetudgangspunkt i en gradvis forhøjelse af overførselsindkomsterne med 6 mia. kr.frem mod 2015. Som følge af indfasningen er den varige udgiftsvirkning af forsla-get knap 6 mia. kr. Der betales skat af de øgede overførselsindkomster (samtmoms af øget privatforbrug mv.). Som følge heraf vil en varig forhøjelse af over-førselsindkomsterne med knap 6 mia. kr. før skat medføre nettoudgifter efter til-bageløb på knap 3 mia. kr.Også for dette forslag gælder, at højere overførselsindkomster kan betyde laverestrukturel beskæftigelse og højere strukturel ledighed. Der er ikke indregnet skønaf denne effekt.

Øget ulandsbistand og MIFRESTA (Miljø-Fred-Stabilitet)SF foreslår, at ulandsbistanden sættes op til 1 pct. af BNI, hvilket af SF vurderesat beløbe sig til 3,7 mia. kr. i 2015. SF foreslår desuden at øge MIFRESTA-rammen med 2 mia. kr. med indfasning fra 2012-2015, hvilket samlet set medførermerudgifter i 2015 for knap 6 mia. kr. Finansministeriet skønner virkningen i 2015til at være lidt mindre på ca. 5 mia. kr. Den varige virkning af forslagene svarer tilca. 5 mia. kr.Alment boligbyggeriSF ønsker at afsætte 3 mia. kr. til bygning af almene boliger. Denne udgift indgårogså i Finansministeriet beregninger.Offentlige investeringer

SF’s 2015-plan omfatter endvidere et løft i de offentlige investeringer på i alt 135mia. kr. frem til 2020,jf. tabel 4.Kvalitetsfonden skal tilføres 65 mia. kr., og derafsættes yderligere 54 mia. kr. til investeringer i jernbane. Dertil kommer øvrigetrafikinvesteringer på ca. 16 mia. kr., herunder letbaneprojekter, hurtigbusser, cy-kelbyer og trafiksikkerhed mv. SF foreslår en finansiering af investeringsløftetfrem til 2015 ved blandt andet bedre driftsøkonomi på jernbaneområdet, jf. tabel4.SF’s jernbaneudspil omfatter investeringer på i alt 93 mia. kr. på jernbaneområdetover en 12-årig periode. Det er ifølge SF 61 mia. kr. mere, end der vil blive inve-steret, såfremt man viderefører det nuværende niveau. Derudover bidrager Fe-mernforbindelsen med 7 mia. kr. i jernbaneinvesteringer, således at SF netto vilinvestere 54 mia. kr. mere i jernbaner. SF forudsætter, at der indtjenes ca. 36 mia.kr. som følge af bedre driftsøkonomi på jernbaneområdet set over en periode på20-30 år.Tabel 4Investeringsløft i SF’s 2015-plan samt finansiering

Løft i de offentlige investeringer

Finansiering

SF's

skøn

Kvalitetsfond65Bedre driftsøkonomi (jern-banen)JernbaneØvrige trafikinvesteringer5416Overskud i SF's 2015-planHøjere olie- og gaspriser2007-2008

I alt frem til 2020

135

Salg af ScandlinesRentegevinst

I alt frem til 2015

87

4

3310--361)

FM's

skøn

41)

På baggrund af erfaringer fra andre jernbaneprojekter vurderes det, at bedredriftsøkonomi maksimalt vil give et finansieringsbidrag på 4 mia. kr. på lang sigt,hvilket vurderes at være et optimistisk skøn. Samlet set udestår der således et fi-nansieringsbehov vedr. jernbaneudspillet på i alt 50 mia. kr.Samlet set vurderes det, at SF’s investeringsløft på i alt 135 mia. kr. frem til 2020er betydeligt underfinansieret. Blandt andet er provenu fra salget af Scandlinessamt provenu fra olie og gas allerede indregnet i 2015-planen samt i aftalen omGrøn Transport og der indregnes derfor ikke et merprovenu herfra. Desudenvurderes det, at der udover de nævnte udgifter også skal påregnes yderligere mer-udgifter til vedligeholdelse af de offentlige investeringer. Dette er ikke medregnet iskønnet for udgifterne.Underfinansieringen svarer til en forværring af den finanspolitiske holdbarhedmed ca. 2½ mia.kr., som er indregnet i de samlede udgifter, jf. tabel 2. I 2015 for-værrer SF’s investeringsplan de offentlige finanser med ca. 11 mia. kr.Finansieringsbidrag

Den varige virkning af finansieringsforslagene skønnes at svare til ca. 38 mia. kr.Det er særligt reguleringen af energiafgifterne og afskaffelsen af nedslaget i ejen-domsværdiskatten for boliger anskaffet før 1998, der ikke giver samme bidrag tilfinansieringen på lang sigt som i 2015.Den varige virkning efter tilbageløb skønnes at udgøre ca. 31 mia. kr. Nedenfor erFinansministeriets skøn for de enkelte poster uddybet.Regeringens skattelettelser annulleresSF foreslår at annullere regeringens indkomstskattelettelser i 2008-9, nedsættelsenaf selskabsskatten samt afskaffelsen af passagerafgiften og arbejdsmiljøafgiften,jf.tabel 6.Tabel 6Vurdering af merprovenu ved annullering af regeringens skattelettelser

SF vil bl.a. annullere ”lettelserne i indkomstskatten for de bedst stillede i 2008 og2009”. Det bemærkes, at disse skattelettelser er bredt fordelt over hele indkomst-fordelingen og indebærer både en forhøjelse af personfradraget, højere beskæfti-gelsesfradrag samt højere mellemskattegrænse. Som andel af lønindkomsten erden største lettelse givet til mellemindkomster, mens også både lav- og højind-komster opnår en skattelettelse.Annullering af indkomstskattelettelserne for 2008-9 skønnes at have en varigvirkning på godt 7 mia. kr. efter afgifter mv.En forhøjelse af selskabsskatten på 3 pct. enheder vurderes at indbringe et umid-delbart merprovenu på knap 5 mia. kr. og knap 3 mia. kr. efter tilbageløb. Forhø-

jelsen vil også indebære, at adfærden ændres, idet incitamentet til indkomsttrans-formation ud af landet stiger betydeligt, og nettoafkastet af investeringer efter skatfalder. Adfærdsændringerne vil yderligere reducere merprovenuet. En forhøjelseaf selskabsskatten vil gå imod den internationale tendens om at sænke selskabs-skattesatsen.SF ønsker desuden at genindføre både passagerafgiften samt arbejdsmiljøafgiften.Samlet set skønnes disse forslag at indbringe et merprovenu på i størrelsesordenen1 mia. kr.SpareforslagFinansieringen af de øgede udgifter i SF’s 2015-plan beror blandt andet på 25spareforslag, som ifølge SF samlet set giver et provenu på 14 mia. kr. i 2015.På baggrund af et skøn vurderes det, at SF’s 25 spareforslag kun indebærer etprovenu på i omegnen af 7 mia. kr. Det vurderes således ikke sandsynligt at opnåen række af de angivne besparelser, herunder blandt andet som følge af færre ogmere effektive møder (1,5 mia. kr.), brug af open-source (1,0 mia. kr.) og fra syge-huses ret til at sælge medicin (0,3 mia. kr.).Dertil kommer, at SF indregner 1,0 mia. kr. i deres spareforslag fra ophævelse afskattefriheden på arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikringer, mens Skattekommissi-onen opgør provenuvirkningen til 420 mio. kr.I deres 25 spareforslag foreslår SF desuden, at de midler, som i dag anvendes isundhedsvæsenet på vikartimer fra private bureauer, målrettes interne offentligevikarbureauer (0,6 mia. kr.). Forslaget indebærer således, at midlerne i stedet be-nyttes til fastansat personale, hvorved der ikke realiseres nogen besparelse.Det er endvidere lagt til grund, at en længere levetid i lyset af bedre forebyggelse(0,8 mia. kr.) ikke forbedrer de offentlige finanser samlet set,jf. også Forebyggelses-kommissionen rapport.Det skal ses i lyset af, at øget levetid medfører øgede offentli-ge udgifter på en række andre områder, f.eks. folkepension, ældrepleje mv. Tilsva-rende er afledte virkninger i forbindelse med øget trafiksikkerhed (0,2 mia. kr.)ikke medregnet i skønnet for provenuvirkningen af SF’s spareforslag.Lønregulering af afgifterLønregulering af energiafgifter, andre stykafgifter samt SF’s forslag om en forhø-jelse af registreringsafgiften skønnes i alt at øge det umiddelbare provenu med 14mia. kr. i 2015. Finansministeriets skøn for provenuvirkningen i 2015 er dermedhøjere end SF's skøn på 10 mia. kr. Dette skyldes primært, at SF indregner ad-færdsvirkninger, mens FM's skøn er beregnet før adfærd. Den varige virkningskønnes at udgøre 11 mia. kr., hvilket bl.a. afspejler faldende provenu fra energi-afgifter over tid som følge af, at energiforbruget ikke vokser i takt med BNP. Der-for vil merprovenuet af en afgiftsforhøjelse på sigt være lavere end den umiddel-bare provenugevinst.

Den varige virkning efter tilbageløb er på ca. 10½ mia. kr.Afskaffelse af 2 ‰-nedslag for alle ejerboliger anskaffet 1. juli 1998 eller tidligereEn afskaffelse af nedslaget i ejendomsværdiskatten indebærer et merprovenu i2008 på knap 2 mia. kr. Hvor stort provenutabet er i 2015 afhænger bl.a. af denfremtidige prisudvikling på boligmarkedet.På sigt vil merprovenuet være lavere, på grund af omsætningen af boliger, såledesat færre i fremtiden vil modtage nedslaget. Målt på den varige virkning bidragerforslaget med ca. ½ mia. kr.Midler i satspuljenSF indregner 4 mia. kr. fra ”midler i satspuljen” til at finansiere deres udgiftsfor-slag. Det er her lagt til grund at SF’s forslag om forbedringer til personer på over-førsler finansieres af satspuljemidler.Bedre skatteligningEt ensidigt fokus på kontrol af den tungere del af erhvervslivet med hvad der sva-rer til ca. 600 årsværk vurderes ikke at kunne give bruttoforhøjelser, der giver etvarigt provenu på 2 mia. kr. Udsigten til at kunne rekruttere og fastholde 600 spe-cialiserede skattekontrollanter er næppe heller realistisk. Der er ikke i finansie-ringsberegningen indregnet afledte virkninger af større offentlige udgifter (ligesomder ikke er indregnet afledte virkninger af ændret beskatning mv.)SF’s arbejdskraftpakke

Som en del af SF’s 2015-plan har SF fremlagt en arbejdskraftpakke ”SF skaffer80.000 ekstra i arbejde”. Beskæftigelsesministeren har som nævnt vurderet effek-ten af SF’s plan1og skønner, at beskæftigelseseffekten er klart mindre end de80.000 personer, som SF anfører:”Det har ikke været muligt at vurdere effekten af samtlige forslag i pakken, da visse af forslage-ne ikke er tilstrækkeligt beskrevet, og afgørende antagelser eller dokumentation ikke fremgår. Ivisse forslag har de skønnede effekter karakter af regneeksempler – som kan illustrere et potenti-ale – men som ikke sandsynliggør at effekterne kan opnås med den politik, der foreslås.…Det er min vurdering, at der er et beskæftigelsespotentiale i de fleste af SF’s forslag,men at en samlet effekt på 80.000 helårspersoner er kraftigt overvurderet.”Beskæftigelsesministeriet vurderer konkret, at nogle af forslagene i SF’s arbejds-kraftpakke vil øge den strukturelle beskæftigelse med 4.700-6.700 personer. Deøvrige forslag vurderes at have en begrænset og meget usikker effekt på beskæfti-gelsen. En forøgelse af den strukturelle beskæftigelse i den nævnte størrelsesordenvil forbedre de offentlige finanser med 1½-2 mia. kr.1

Samtidig indeholder SF’s 2015-plan som nævnt forslag, som har en negativ effektpå den strukturelle beskæftigelse. Det drejer sig om afskaffelse af starthjælp ogkontanthjælpsloftet, ingen børnecheck til de ”bedst stillede”, højere skatter samthøjere overførselsindkomster. Desuden er der også forslag i SF’s arbejdskraftpak-ke, som har en negativ effekt på beskæftigelsen.På den baggrund er ovenstående vurdering af SF’s 2015-plan som nævnt afgræn-set til SF’s udgifts- og indtægtsforslag set i forhold til regeringens 2015-plan. Derer derfor ikke indregnet konkrete skøn for, om og hvor meget SF’s arbejdskraft-pakke eventuelt vil bidrage til at forbedre de offentlige finanser og tilsvarende erder heller ikke indregnet negative adfærdseffekter af forslagene i SF’s 2015-plan.Det vurderes, at de negative adfærdseffekter af SF’s forslag vedrørende skatter ogoverførsler er større end de mulige positive effekter fra SF’s arbejdskraftpakke.

Umiddelbar

provenuvirkning i 2015

SF’s skøn

FM’s skøn

Varig virkning

FM’s skøn

Umiddelbar provenu-

virkning i 2015

SF’s skøn

FM’s skøn

Varig virkning

FM’s skøn

Løft i de offentlige investeringer

Finansiering

SF's

skøn

I alt frem til 2020

135

I alt frem til 2015

87

4

FM's

skøn

Umiddelbar provenuvirk-

ning i 2015

SF’s skøn

FM’s skøn

Varig virkning

FM’s skøn

Umiddelbar provenuvirk-

ning i 2015

Varig virkning