Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato             20. november 2008

J. nr.           534-1

 

  

 

Status for IC4

 

Rollefordeling og godkendelsesproces

 

DSB har bestilt IC4-tog til levering fra AnsaldoBreda.

 

Trafikstyrelsen er sikkerhedsmyndigheden i Danmark, som skal godkende IC4-togene. Godkendelsen foregår i flere etaper. Først typegodkendes IC4 som enkeltkørende togsæt, og derefter som sammenkoblede togsæt. TÜV Nord er blevet inddraget som assessor.

 

DSB, AnsaldoBreda, og Trafikstyrelsen mødes jævnligt til statusmøder for at diskutere fremdriften i leveringen af sikkerhedsdokumentation og mere generelle aspekter om godkendelse og prøvekørsel.

 

Af figur 1 neden for fremgår processen for IC4-togenes stadier af godkendelse. På figuren er indsat en søjle, der viser den højest opnåede godkendelse og fremdrift for de kørende togsæt. Således kan flere togsæt godt have individuelle færdiggørelsesgrader og godkendelser.

 

Figur 1, Forventede stadier af godkendelse:

Plan Stadie

Lukket spor uden passagerer

Ã…bent spor uden passagerer

Ã…bent spor med passagerer

Typedokumentation og test lukket spor

Typedokumentation, åbent spor med passagerer

Typegodkendt enkeltkørende togsæt

Type godkendelse sammenkoblet togsæt

Løbende ibrugtagning tilladelser af 83 togsæt

Nuv. stadie

 

 

 

 

Nyt siden sidste orientering og fortsat proces

AnsaldoBreda har overholdt den overordnede tidsplan, hvilket betyder, at der pr. 10. november 2008 er 5 togsæt leveret, heraf er to under ansøgning om ibrugtagningstilladelse.

 

Inden IC4-togsæt kan indsættes i drift med passagerer, skal DSB på baggrund af dokumentation fra AnsaldoBreda ansøge om og Trafikstyrelsen udstede en ibrugtagningstilladelse til toget.

 

Ibrugtagningstilladelserne er tidsbegrænsede, og for de to togsæt DSB aktuelt benytter til kørsel i landsdelstrafikken, har DSB ansøgt om at få tilladelsen forlænget. Disse er nu forlænget til den 6. januar 2009.

 

DSB har haft ibrugtagningstilladelse til et 3. togsæt. Dette togsæt anvendes som planlagt til at teste en ny softwarepakke, hvorfor DSB ikke har ansøgt om at få ibrugtagningstilladelsen forlænget for dette togsæt.

 

DSB kører uden et fast indsættelsesmønster med de to togsæt, der kører i landsdelstrafikken. DSB har været nødsaget til at aflyse nogle få planlagte afgange helt eller delvist, hvilket skyldtes større og mindre fejl på togsættene.

 

Næste fase er, at IC4 indsættes som lyntog mandag-torsdag. Det vil ske i takt med, at driftskvaliteten forbedres, og at der leveres flere togsæt.

 

DSB ser fortsat med alvor på, at fejlene medfører, at der endnu ikke er opnået en tilfredsstillende driftskvalitet. Det er AnsaldoBreda's forventning, at den nye softwarepakke, der netop nu testes, vil løse en del af disse fejl, således at driftskvaliteten af togsættene forbedres. Når softwarepakken er færdigtestet, skal Trafikstyrelsen godkende opgraderingen, hvorefter den vil kunne implementeres på de leverede togsæt, der benyttes til passagerdrift.

 

Næste processuelle skridt er, at Trafikstyrelsen udsteder en typegodkendelse for enkeltkørende togsæt. Typegodkendelse vil enten være endelig eller betinget af en løsning af specifikke udeståender. En betinget typegodkendelse indebærer, at toget generelt vurderes som sikkert, men at der kan være en række mindre fejl og mangler, der skal afhjælpes.

 

Som omtalt i status af 21. oktober 2008 kan et tredje togsæt indsættes i landsdelstrafik under forudsætning af, at der foreligger en liste over alle udestående punkter, som er gennemgået af TÜV.

 

Forud for tilladelse til, at flere end 3 togsæt kan køre i landsdelstrafik, skal eksponeringen af risici, processen mod en betinget typegodkendelse samt en vurdering af listen over udestående punkter tages i betragtning.

 

AnsaldoBreda har den 22. oktober 2008 ansøgt Trafikstyrelsen om betinget typegodkendelse med baggrund i en oversigt og en redegørelse for de ikke-afsluttede punkter i forhold til en endelig typegodkendelse.

 

 

 

Trafikstyrelsen har myndighedsbehandlet ansøgningen og vurderet punkterne på oversigten.

 

For at begrænse eksponeringen af risici finder Trafikstyrelsen det nødvendigt at der findes en permanent løsning på de nedenstående tre udeståender samt at der foretages en uafhængig vurdering af AnsaldoBredas sikkerhedsledelsessystem og de produktionsprocesser, der opgraderer eksisterende tog til nye konfigurationer. På baggrund heraf vil Trafikstyrelsen kunne udstede en betinget typegodkendelse, hvorefter et ubegrænset antal IC4-togsæt kunne tages i brug i landsdelstrafikken.

 

De tre væsentlige udeståender er:

 

·         styring af powerpacks (motorer mv.) ved start pÃ¥ stejle stigninger, fx i tunneller

·         automatisk sikring af bremsernes funktionsevne (tørring af trykluft) 

 

Det er fortsat målet, at Trafikstyrelsen kan udstede en betinget typegodkendelse eller endelig typegodkendelse, når AnsaldoBreda kan fremvise dokumentation på, at de oven for nævnte udestående forhold er afsluttet.

 

Det er planlagt, at den endelige typegodkendelse i forhold til sammenkoblet kørsel skal efterfølge typegodkendelsen af enkeltkørende togsæt. AnsaldoBreda har den 6. november 2008 fremsendt en plan for den uafhængige assessors arbejde til godkendelse i Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsen er i færd med at vurdere denne plan.

 

Næste statusmøde mellem parterne DSB, AnsaldoBreda og Trafikstyrelsen er aftalt til den 20. november 2008.

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed