Fra: Transportministeriet [mailto:[email protected]]

Sendt: 24. november 2008 11:49

Til: undisclosed-recipients

Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Effektive og miljørigtige lastbiler på de danske veje

 

Der er lagt en nyhed op på Transportministeriet hjemmeside.

 

Nyheden er blevet tildelt følgende kategorier:

 

*      Miljø og trafikplanlægning

*      Ministeren/Departementet

*      Veje, køretøjer og trafiksikkerhed

 

Nyheden vises nedenfor:

________________________________________________

 

Effektive og miljørigtige lastbiler på de danske veje

 

I dag ruller de første vogntog ud på de danske veje. Det markeres af transportminister Lars Barfoed på Høje Taastrup Transportcenter.

 

Transportminister Lars Barfoed udtaler i den forbindelse:

 

- Modulvogntog giver mulighed for en mere effektiv og miljørigtig transport af gods, end den vi ser i dag. Antallet af lastbilture kan reduceres væsentligt, og det samme kan transportomkostningerne, brændstofforbruget og luftforureningen. Derfor ser jeg meget frem til at få dette forsøg i gang.

 

- Det er regeringens mål at arbejde for at nedbringe CO2-udledningen og fremme mere miljørigtige transportformer. Med modulvogntog har vi en mulighed for at opnå begge dele. Det synes jeg er overordentlig vigtigt og positivt.

 

- For regeringen handler det om at fremme samspillet mellem transportformerne. Det forsøg vi nu sætter i gang er netop tilrettelagt på en sådan måde, at bl.a. nogle af landets største havne, transportcentre og jernbaneterminaler får en helt central rolle.

 

- Forud for forsøgets igangsætning har vi haft særligt fokus pÃ¥ trafiksikkerheden. Der er sÃ¥ledes afsat ca. 150 mio. kr. til de nødvendige sikkerhedsmæssige justeringer af rundkørsler, kryds m.v. pÃ¥ det nøje udvalgte forsøgsnet. 

 

Vejdirektoratet har siden den politiske beslutning om forsøget med modulvogntog i trafikaftalen for 2007 arbejdet pÃ¥ at gøre udvalgte dele af vejnettet klar til kørsel med modulvogntog i Danmark. Modulvogntogene kan være op til 25.25 m lange og mÃ¥ veje op til 60 ton, og to modulvogntog kan transportere samme godsmængde som tre konventionelle vogntog.

 

Forsøgsstrækninger for de nye typer lastbiler omfatter det store motorvejs H samt særligt udvalgte transportkorridorer til godsknudepunkter.

 

Konkret drejer det sig om motorvej E 20 fra den svenske grænse til Esbjerg, rute E 47 fra Helsingør til Rødby, rute E 45 fra Padborg til Frederikshavn, E 39 fra Nørresundby til Hirtshals og rute 21/23 til Kalundborg samt en række store havne og transportcentre, der ligger i umiddelbar nærhed af motorvejsnettet.

 

 Link til illustration: http://www.trm.dk/images/miljoerigtige_lastbiler.gif

 

Oplysninger over de tilladte typer modulvogntog kan findes på Færdelsstyrelsens hjemmeside www.fstyr.dk. Vejdirektoratets oplysninger om de tilladte forsøgsstrækninger kan findes på hjemmesiden www.trafikken.dk.

 

 

________________________________________________

 

Med venlig hilsen

Transportministeriet - http://www.trm.dk/