UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register

(Frist for sletning af oplysninger om dna-profiler vedrørende sigtede,men ikke dømte personer)

§1

I lov nr. 434 af 31. maj 2000 om Det Centrale Dna-profil-register, somændret ved § 1 i lov nr. 369 af 24. maj 2005 og senest ved § 1 i lov nr.479 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 3, stk. 1,indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:”2) der er forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse ellertiltalefrafald uden vilkår,”Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.

2.

I§ 7indsættes som2. pkt.:”Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om opbevaringm.v. af biologisk materiale, som har dannet grundlag for oplysninger omen dna-profil optaget i registret.”

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2010.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at indføre en tidsfrist for, hvor længe der idna-profil-registeret må registreres oplysninger om dna-profiler vedrø-rende sigtede, men ikke dømte personer.Baggrunden for lovforslaget er en dom afsagt af Menneskerettigheds-domstolen den 4. december 2008 (S. og Marper mod Storbritannien).Domstolen fandt, at Storbritannien havde krænket artikel 8 i Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention om ret til respekt for privatlivetog familielivet. Domstolen lagde herved vægt på, at dna-profiler, celle-prøver (spyt- eller blodprøver mv.) og fingeraftryk udtaget i forbindelsemed mistanke om et strafbart forhold i Storbritannien kunne opbevaresuafhængigt af lovovertrædelsens karakter eller alvor og uafhængigt afden sigtedes alder, at opbevaringen var tidsubegrænset, og at der alenevar begrænsede muligheder for at få fjernet eller destrueret materialetefter en eventuel frifindelse eller påtaleopgivelse.Menneskerettighedsdomstolens dom har alene virkning over for den stat,som er blevet dømt (Storbritannien), men Domstolen er kommet med enrække generelle, mere principielle betragtninger med hensyn til opbeva-ring af dna-profiler, celleprøver og fingeraftryk.Efter de gældende danske regler kan oplysninger om dna-profiler ellerfingeraftryk som udgangspunkt opbevares, indtil den registrerede fylder80 år, uafhængigt af, om der er tale om en dna-profil eller et fingeraftryk,der stammer fra en person, som er dømt, eller som er sigtet, men senerefrifundet mv. Der er ikke fastsat særlige regler for opbevaring af celle-prøver. I lyset af Menneskerettighedsdomstolens generelle bemærkningerforeslås det på denne baggrund at ændre slettereglerne i lov om Det Cen-trale Dna-profil-register således, at oplysninger om en dna-profil skalslettes, når der er forløbet 10 år fra frifindelse eller afgørelse om påtale-opgivelse mv. Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet admini-strativt fastsætte tilsvarende regler for opbevaring af biologisk materiale,som har dannet grundlag for oplysninger om en dna-profil optaget i dna-profil-registret, og af fingeraftryk.3

2. Gældende ret

Reglerne om optagelse af fingeraftryk og udtagelse af spyt- eller blod-prøver mv. som led i en strafferetlig forfølgning findes i retsplejelovenskapitel 72 om legemsindgreb, jf. pkt. 2.1 nedenfor. Registrering af oplys-ninger om dna-profiler, som er indhentet i forbindelse med en politimæs-sig efterforskning, reguleres af lov om Det Centrale Dna-profil-register,der indeholder nærmere regler om registerets oprettelse, registrering iregisteret og anvendelse af registrerede oplysninger, jf. pkt. 2.2 nedenfor.Reglerne om opbevaring mv. af biologisk materiale, som har dannetgrundlag for oplysninger om en dna-profil optaget i dna-profil-registret,og om fingeraftryk beskrives i pkt. 2.3 og 2.4 nedenfor. Reglerne i per-sondataloven behandles i pkt. 2.5 nedenfor.

2.1. Optagelse af fingeraftryk og udtagelse af spyt- eller blodprøve

mv.

Optagelse af fingeraftryk og udtagelse af spyt- eller blodprøver mv. erreguleret af retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb.Der skelnes mellem legemsbesigtigelse, som omfatter bl.a. besigtigelseog optagelse af aftryk mv., herunder fingeraftryk, jf. retsplejelovens §792, stk. 1, nr. 1, og legemsundersøgelser, som omfatter nærmere under-søgelser af legemet, herunder bl.a. udtagelse af spyt- eller blodprøve mv.,jf. retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 2.Legemsbesigtigelse af en sigtet må kun foretages, såfremt den pågælden-de med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergi-vet offentlig påtale, og indgrebet må antages at være af væsentlig betyd-ning for efterforskningen, jf. retsplejelovens § 792 a, stk. 1, nr. 1 og 2.Legemsundersøgelse af en sigtet må kun foretages, såfremt der er be-grundet mistanke om, at den pågældende har gjort sig skyldig i en lov-overtrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 månedereller derover, eller i en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4 (omuretmæssig besiddelse og medtagelse af mobiltelefoner mv. i fængsler ogarresthuse), eller § 249, 1. led (om uagtsom betydelig legemsbeskadigel-se), og indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efter-forskningen, jf. retsplejelovens § 792 a, stk. 2, nr. 1 og 2.

Optagelse af fingeraftryk og personfotografi samt udtagelse af spyt- ellerblodprøve med henblik på senere identifikation kan endvidere foretages,hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertræ-delse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller der-over, eller for en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2 (om besiddel-se af børnepornografisk materiale), jf. retsplejelovens § 792 b, stk. 1.Afgørelse om legemsbesigtigelse af en sigtet og legemsundersøgelse afen sigtet i form af nærmere undersøgelse af legemets ydre, sikring afprøver herfra og udtagelse af spyt- eller blodprøver træffes af politiet, jf.retsplejelovens § 792 c, stk. 1. Afgørelse om andre legemsundersøgelseraf en sigtet træffes af retten ved kendelse, jf. § 792 c, stk. 2. Politiet kandog træffe beslutning om at foretage indgrebet, såfremt indgrebets øje-med ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, jf. 792 c, stk. 3. Iså fald skal politiet senest inden 24 timer forelægge sagen for retten. Po-litiet kan endvidere træffe beslutning om at foretage indgrebet, hvis densigtede har meddelt skriftligt samtykke til, at indgrebet foretages, jf. §792 c, stk. 5.Legemsindgreb over for en person, der ikke er sigtet, er ikke omfattet afreglerne i retsplejelovens kapitel 72, såfremt den pågældende meddelersamtykke til indgrebet, jf. retsplejelovens § 792 d, stk. 1. Hvis vedkom-mende ikke meddeler samtykke, må der kun efter nærmere fastsatte reg-ler foretages legemsbesigtigelse mv. af en person, der ikke er sigtet, jf.retsplejelovens § 792 d, stk. 2 og 4.

2.2. Opbevaring mv. af dna-profiler

Det Centrale Dna-profil-register blev etableret ved lov nr. 434 af 31. maj2000, der trådte i kraft den 1. juli 2000.Loven indeholder regler om formål med og indhold af registret, herunderbetingelser for optagelse af oplysninger i registret, sletning af oplysnin-ger samt videregivelse af oplysninger.Dna-profil-registret tjener som internt arbejdsregister for politiet i forbin-delse med identifikation af personer, jf. lovens § 1, stk. 1. Der registreresalene talprofiler, der ikke kan bruges til at udlede oplysninger om en per-sons genetiske karakteristika, arveanlæg, udseende, sygdomsdispositio-ner eller lignende. I registeret må kun optages oplysninger, der er af poli-5

timæssig betydning i forbindelse med personidentifikation, jf. lovens § 2,stk. 1.Registret er inddelt i en persondel og en spordel. I persondelen må derefter § 2, stk. 2, nr. 1, optages dna-profiler af personer, som er eller harværet sigtet for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i1 år og 6 måneder eller derover, eller for en overtrædelse af straffelovens§ 235, stk. 2 (om besiddelse af børnepornografisk materiale), hvis dna-analysen er udført i den pågældende sag på grundlag af biologisk materi-ale udtaget efter reglerne i retsplejelovens kapitel 72, jf. herom pkt. 2.1ovenfor. I registerets spordel må optages dna-profiler af biologisk mate-riale, der er fundet på gerningssteder eller på effekter, personer eller ste-der med tilknytning til en forbrydelse, jf. § 2, stk. 2, nr. 2.Oplysninger i registrets persondel skal efter lovens § 3 straks slettes, når(1) sigtelsen er opgivet som grundløs, (2) den registrerede er fyldt 80 år,(3) oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af et legemsindgreb, somretten nægter at godkende, (4) oplysningerne er tilvejebragt på grundlagaf et legemsindgreb, som retten eller politiet selv efterfølgende finderuhjemlet, eller (5) andre særlige grunde undtagelsesvis taler herfor.Endvidere skal oplysninger om en registreret person slettes senest 2 årefter pågældendes død, jf. § 3, stk. 2. Efter lovens § 3, stk. 3, kan sletningefter, at den registrerede er fyldt 80 år, undlades, hvis det efter en konkretvurdering undtagelsesvis findes nødvendig at opretholde registreringen,hvilket efter forarbejderne f.eks. kan omfatte tilfælde, hvor personen eroptaget i registret få år tidligere.Loven indeholdt tidligere en bestemmelse om sletning af oplysninger iregistrets persondel, når der var forløbet 10 år fra en frifindelse, afgørelseom påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår. Loven bygger på enarbejdsgrupperapport om etablering af et dna-profil-register, og rapportenindeholdt ikke forslag om en særlig slettefrist i tilfælde, hvor den sigtedesenere blev frifundet mv. Det fremgår imidlertid af lovens forarbejder, atder ved den tidsmæssige udstrækning af registreringen efter Justitsmini-steriets opfattelse burde tages hensyn til det forhold, at sigtede, men ikkedømte personer ikke er fundet skyldige i den påsigtede kriminalitet. Ju-stitsministeriet lagde i den forbindelse også vægt på, at den øgede krimi-nalitetsrisiko blandt tidligere sigtede, som arbejdsgruppens undersøgelserhavde peget på, og som lå til grund for forslaget om også at registreresigtede, men ikke dømte, næppe fuldt ud var til stede, hvis de pågælden-6

de ikke inden for et vist tidsrum involverede sig i kriminalitet, jf. Folke-tingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3054-3055.Ved lov nr. 369 af 24. maj 2005 blev der foretaget en række ændringer afreglerne om Det Centrale Dna-profil-register. Formålet hermed var gene-relt at skabe øget parallelitet til fingeraftryksregistret, herunder i forholdtil reglerne om sletning af oplysninger i dna-profil-registret. Loven inde-bar bl.a., at den ovennævnte hidtidige regel om sletning af oplysningerom dna-profiler fra en person, som senere er frifundet mv., blev ophævet,således at der i dag gælder samme regler om sletning af oplysninger fordømte som for sigtede, men ikke dømte personer.Der henvises i forarbejderne til lovændringen fra 2005 bl.a. til Straffe-retsplejeudvalgets betænkning nr. 1104/1987 om legemsindgreb underefterforskningen, hvor det bl.a. anføres, at fingeraftryk er af stor betyd-ning i identifikationsøjemed, og at der findes ikke få eksempler på, atfingeraftryk fra personer, der er blevet frifundet i en tidligere sag, ellermod hvem påtale er opgivet, har været af afgørende betydning i seneresager. Udvalget finder derfor, at politiet bør have lov til at opbevare allefingeraftryk, der lovligt er optaget af sigtede personer. Justitsministerietbemærkede, at dna-profil-registeret siden oprettelsen havde vist sig somet meget effektivt og samtidig meget sikkert arbejdsregister for politiet,og at de ovennævnte betragtninger også gjorde sig gældende for dna-profil-registret. Justitsministeriet fandt det på denne baggrund forsvarligtat skabe parallelitet til fingeraftryksregisteret også for så vidt angår slet-ningsreglerne. Der henvises til Folketingstidende 2004-2005, tillæg A,side 498-499.

2.3. Opbevaring af biologisk materiale

Dna-profil-registerloven indeholder alene regler om opbevaring mv. afoplysninger om dna-profiler, men ikke om opbevaring af det biologiskemateriale (f.eks. spyt- eller blodprøver), som har dannet grundlag for op-lysninger om dna-profilerne.Efter retsplejelovens § 792 f, stk. 1, må politiet ikke opbevare personfo-tografier med henblik på senere identifikation af personer, der ikke harværet sigtet, eller som er frifundet, eller mod hvem påtale er opgivet. Ef-ter retsplejelovens § 792 f, stk. 2, må politiet ikke opbevare andet materi-ale og andre oplysninger, der er tilvejebragt ved legemsindgreb, og somvedrører personer, der ikke har været sigtet. Bortset fra den nævnte regel7

vedrørende personfotografier indeholder retsplejeloven ikke særlige regerom opbevaring mv. af materiale, der er tilvejebragt ved legemsindgreb,og som vedrører personer, der har været sigtet, men senere er frifundetmv. Oplysninger og materiale, der er tilvejebragt ved et indgreb, som ret-ten nægter at godkende, eller som retten finder uhjemlede, skal dogstraks tilintetgøres, jf. retsplejelovens § 792 f, stk. 3.I praksis opbevares biologisk materiale på Retsmedicinsk Institut i Kø-benhavn (Retsgenetisk afdeling), som forestår dna-profilanalyser for helelandet, så længe en til materialet svarende dna-profil er registreret i dna-profil-registret. Er dna-profilen ikke registreret i dna-profil-registret, erdet den pågældende politikreds, som efter et år afgør, om materialet skaldestrueres. På de øvrige retsmedicinske institutter opbevares biologiskmateriale maksimalt i fem år.

2.4. Opbevaring af fingeraftryk

Det Centrale Fingeraftryksregister administreres af Rigspolitiet og harligesom Det Centrale Dna-profil-register til formål at tjene som interntarbejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af personer.Som nævnt ovenfor i pkt. 2.3 kan politiet efter retsplejelovens § 792 f,stk. 2, opbevare materiale, som f.eks. fingeraftryk, der vedrører personer,som har været sigtet, uanset om de pågældende efterfølgende er blevetfrifundet eller der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse.Der findes ikke herudover særlige lovregler mv. om fingeraftryksregi-stret. Der har på grundlag af Justitsministeriets tidligere registerforskrif-ter af 30. juni 1986 for Rigspolitichefens Centrale Fingeraftryksregister,som bortfaldt i forbindelse med persondatalovens ikrafttræden i 2000,udviklet sig en fast administrativ praksis for opbevaring mv. af fingeraf-tryk i registret. Denne praksis er i det væsentlige gengivet i forbindelsemed Rigspolitiets anmeldelse af registret til Datatilsynet i henhold til per-sondataloven § 43.Der må efter disse retningslinjer kun optages oplysninger i fingeraftryks-registret, der er af politimæssig interesse i forbindelse med personidenti-fikation. Det fremgår af anmeldelsen til Datatilsynet, at det drejer sig omfinger- og håndaftryk og andre aftryk af hud, f.eks. fra fødder mv., identi-fikationsoplysninger, herunder cpr-nummer, navneoplysninger, nationali-8

tet, fødedata, samt indberettende myndighed, journalnummer, gernings-sted og årsag til optagelse af aftrykkene.I overensstemmelse med retsplejelovens § 792 f fremgår det, at der skalske sletning af oplysninger, der er tilvejebragt ved legemsindgreb overfor personer, som ikke har været sigtede, når den pågældende sag er af-sluttet, herunder kontrolaftryk jf. nedenfor, og af oplysninger, der er til-vejebragt ved legemsindgreb, som retten nægter at godkende eller finderuhjemlede. Tilsvarende skal der straks ske sletning af alle oplysninger,der er tilvejebragt ved legemsindgreb, som politiet efterfølgende – udenrettens mellemkomst – finder uhjemlede.Som udgangspunkt skal alle oplysninger om en registreret person slettesfra registeret, når den pågældende er fyldt 80 år. Sletning kan dog undla-des, hvis det efter en konkret vurdering undtagelsesvist skønnes nødven-digt at opretholde registreringen. Oplysninger om en registreret personskal slettes senest 2 år efter den pågældendes død. Endelig kan der slettesoplysninger fra registreret, hvis særlige grunde undtagelsesvist taler her-for. Afgørelse herom træffes af Rigspolitiet.Fingeraftryk, der ikke optages i registret, destrueres, når de har væretbrugt i den konkrete sag, hvortil de er optaget. Sådanne aftryk optagesovervejende som kontrolaftryk eller sammenligningsaftryk med henblikpå at udskille de uinteressante fingeraftryk, som er fundet på et gernings-sted, og som tilhører anmeldere, gæster, personale mv., som er uden formistanke.Uidentificerede fingeraftryk, der er optaget på gerningssteder mv., opbe-vares, såfremt de har en sådan kvalitet, at de vil kunne danne grundlagfor en senere personidentifikation ved sammenligning med andre finger-aftryk.

2.5. Persondataloven

Før lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger(persondataloven) trådte i kraft den 1. juli 2000, gjaldt lov om offentligemyndigheders registre.I henhold til denne tidligere lov havde Justitsministeriet som nævnt i pkt.2.4 ovenfor udstedt registerforskrifter for Rigspolitichefens Centrale Fin-geraftryksregister. I forbindelse med persondatalovens ikrafttræden i9

2000 bortfaldt lov om offentlige myndigheders registre og registerfor-skrifter udstedt i henhold dertil, herunder forskrifterne for Det CentraleFingeraftryksregister.Persondataloven gælder for behandling af personoplysninger, der helteller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ik-ke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive in-deholdt i et register. Loven indeholder bl.a. regler om behandling og vi-deregivelse af oplysninger, berigtigelse og sletning af oplysninger, goddatabehandlingsskik, behandlingssikkerhed, den registreredes rettighederog den dataansvarliges erstatningsansvar.Persondataloven finder med undtagelse af visse nærmere angivne be-stemmelser anvendelse på behandlinger, der foretages for politi og an-klagemyndighed inden for det strafferetlige område, jf. § 2, stk. 4, 2. pkt.Loven finder således anvendelse på politiets behandling af oplysninger iDet Centrale Fingeraftryksregister og Det Centrale Dna-profil-register.Begge registre er omfattet af anmeldelsespligten i persondatalovens kapi-tel 12 om anmeldelse af behandlinger, der foretages for den offentligeforvaltning, og begge registre er anmeldt til Datatilsynet.Det fremgår af persondatalovens § 5, stk. 5, at indsamlede oplysningerikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere denregistrerede i et længere tidsrum, end det er nødvendigt af hensyn til deformål, hvortil oplysningerne behandles.I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsministeriet udstedtbekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 med senere ændringer om sik-kerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som be-handles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen), somogså finder anvendelse på politiets behandling af oplysninger i Det Cen-trale Fingeraftryksregister og Det Centrale Dna-profil-register.

3. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 4. december

2008 i sagen S. og Marper mod Storbritannien

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 4. december2008 dom i sagen S. og Marper mod Storbritannien (storkammerafgørel-se). Menneskerettighedsdomstolen fastslog i dommen, at Storbritannienhavde krænket artikel 8 om ret til respekt for privatlivet og familielivet iDen Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).10

Efter konventionens artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit pri-vatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Efter stk. 2 må ingenoffentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindredet sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisksamfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghedeller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse,for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andresrettigheder og friheder.Krænkelsen af EMRK artikel 8 bestod i, at fingeraftryk, dna-profiler ogcelleprøver udtaget i forbindelse med mistanke om strafbart forhold iStorbritannien kunne opbevares uafhængigt af lovovertrædelsens karak-ter eller alvor og uafhængigt af den sigtedes alder, at opbevaringen vartidsubegrænset, og at der alene var begrænsede muligheder for at få fjer-net eller destrueret materialet efter en frifindelse eller påtaleopgivelse.Baggrunden for dommen var, at S. som 11-årig var blevet tiltalt for røve-riforsøg, men efterfølgende frifundet, mens Marper var blevet tiltalt forchikane af sin partner, men påtalen blev opgivet, da parterne havde fun-det sammen igen. I forbindelse med begges anholdelser var deres finger-aftryk blevet optaget og celleprøver udtaget. S. og Marper klagede tilMenneskerettighedsdomstolen over, at de britiske myndigheder havdeopbevaret deres fingeraftryk, dna-profiler og celleprøver efter henholds-vis frifindelsen og påtaleopgivelsen.Menneskerettighedsdomstolen fandt, at opbevaring af celleprøver, dna-profiler og fingeraftryk udgjorde et indgreb i klagernes ret til respekt forderes privatliv i EMRK artikel 8’s forstand (præmis 77). I den forbindel-se fremhævede Domstolen bl.a., at celleprøver indeholder følsomme op-lysninger om den pågældende persons helbred, og at celleprøver indehol-der en unik genetisk kode, der er af stor betydning for såvel det pågæl-dende individ som hans eller hendes pårørende (præmis 72). Domstolenfremhævede også, at dna-profiler, der indeholder en mere begrænsetmængde af personlige oplysninger i kodet form, som er udtrukket fra cel-leprøven, er et egnet middel til at identificere genetiske forhold mellemindivider (præmis 75). Domstolen fandt endvidere, at opbevaringen affingeraftryk i myndighedernes fortegnelser vedrørende et identificereteller identificerbart individ i sig selv kan give anledning til vigtige privat-livsbekymringer, uanset fingeraftrykkenes objektive og ubestridelige ka-11

rakter, og således også udgør et indgreb i retten til respekt for privatlivet(præmis 85-86).Efter Domstolens opfattelse forfulgte opbevaring af dna-profiler og fin-geraftryk det legitime formål at opklare og derved forebygge kriminalitet,jf. EMRK artikel 8, stk. 2 (præmis 100). Domstolen fandt imidlertid, atden opbevaring af celleprøver, dna-profiler og fingeraftryk, der fandt stedi Storbritannien, ikke var nødvendig i et demokratisk samfund, jf. EMRKartikel 8, stk. 2.Domstolen bemærkede i den forbindelse, at beskyttelsen af personføl-somme oplysninger er af afgørende betydning for en persons ret til re-spekt for sit privatliv og familieliv, jf. EMRK artikel 8. National ret skalforebygge enhver brug af personfølsomme oplysninger, som vil stridemod denne bestemmelse, og der er særlig behov for beskyttelse af oplys-ninger, der anvendes til politimæssige formål. National ret skal sikre, atsådanne oplysninger er relevante og ikke for vidtgående i forhold til deformål, som ligger til grund for deres opbevaring, og at opbevaringensker på en sådan måde, at der ikke kan ske identifikation af den registre-rede længere end nødvendigt (præmis 103). Domstolen bemærkede sam-tidig, at den registreredes og samfundets interesse i beskyttelsen af per-sonfølsomme oplysninger kan opvejes af hensynet til forebyggelse afkriminalitet (præmis 104).Menneskerettighedsdomstolen understregede, at spørgsmålet i den kon-krete sag ikke var, om opbevaring af fingeraftryk, celleprøver og dna-profiler generelt kan anses som berettiget efter EMRK, men alene omopbevaring af sådanne oplysninger fra sigtede, men ikke dømte personerer berettiget efter EMRK artikel 8, stk. 2 (præmis 106). Domstolen anfør-te, at kerneprincipperne for databeskyttelse kræver, at opbevaringen erproportional med formålet, og at opbevaringen er tidsbegrænset (præmis107).Menneskerettighedsdomstolen gennemgik praksis i de øvrige Europa-rådsmedlemsstater og anførte, at de fleste stater kun tillader udtagelse afcelleprøver, hvis den pågældende person er mistænkt for at have begåeten forbrydelse af en vis grovhed. I flertallet af staterne skal celleprøverog dna-profiler desuden fjernes eller slettes enten straks efter frifindelseeller påtaleopgivelse eller inden for en bestemt tidsfrist (præmis 108).

Menneskerettighedsdomstolen fremhævede også, at offentlige myndig-heders blotte opbevaring og lagring af personfølsomme oplysninger måanses for at have direkte indvirkning på det pågældende individs interes-se i beskyttelsen af privatlivet, uanset om oplysningerne efterfølgendebliver anvendt, f.eks. hvis et ”match” i en database ved en senere lejlig-hed vil inddrage den registrerede i efterforskningen af en lovovertrædelse(præmis 121).Menneskerettighedsdomstolen udtrykte endvidere særlig bekymring forrisikoen for ”stigmatisering”, idet personer, der som klagerne ikke erdømt for nogen lovovertrædelse, og som har ret til at blive anset somuskyldige, indtil andet er bevist, bliver behandlet på samme måde somdømte personer. Domstolen bemærkede i den forbindelse, at enhver per-sons ret i henhold til konventionen til at blive anset som uskyldig indtilandet er bevist, omfatter den generelle regel, at ingen mistanke angåendeen anklagets uskyld må udtrykkes efter hans eller hendes frifindelse. Op-bevaring af klagernes personfølsomme oplysninger var ikke det sammesom at give udtryk for mistanke, men klagernes opfattelse af, at de ikkeblev behandlet som uskyldige, blev forstærket af det faktum, at deres op-lysninger blev opbevaret tidsubegrænset på samme måde som oplysnin-ger fra domfældte personer, mens oplysninger om personer, der aldrighar været mistænkt for en lovovertrædelse, blev krævet destrueret (præ-mis 122).I forhold til Storbritanniens udtagelse og opbevaring af celleprøver, dna-profiler og fingeraftryk lagde Domstolen vægt på, at det pågældende ma-teriale kunne opbevares uafhængigt af lovovertrædelsens karakter elleralvor og uafhængigt af den sigtedes alder, og at opbevaringen var tids-ubegrænset med begrænsede muligheder for en frifundet for at få oplys-ningerne slettet (præmis 119).Menneskerettighedsdomstolen konkluderede, at Storbritanniens altomfat-tende og ikke-diskriminerende opbevaring af fingeraftryk, celleprøver ogdna-profiler fra sigtede, men ikke dømte personer, ikke ramte en rimeligbalance mellem de modstående offentlige og private hensyn, og at derforelå en krænkelse af EMRK artikel 8 (præmis 125).

4. Lovforslagets udformning

4.1. Dna-profiler

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at en domfra Menneskerettighedsdomstolen alene har virkning over for den stat,der er blevet dømt – dvs. i den ovennævnte dom af 4. december 2008Storbritannien. Domstolen er imidlertid kommet med en række generelle,mere principielle betragtninger med hensyn til opbevaring af dna-profiler, celleprøver og fingeraftryk, som efter Justitsministeriets opfat-telse kan vurderes i forhold til de tilsvarende danske regler.De danske regler vedrørende opbevaring af dna-profiler er ikke så vidt-gående som de britiske. Der stilles således i dansk ret krav om, at der erbegået en lovovertrædelse af en vis grovhed, jf. pkt. 2.2 ovenfor, og deter alene sigtede personer over 15 år, hvis dna-profil kan optages i regi-stret (personer under den kriminelle lavalder på 15 år kan ikke sigtes).Dansk ret må således på disse punkter efter Justitsministeriets opfattelseanses for at opfylde kravene i EMRK artikel 8, således som Menneske-rettighedsdomstolen har fortolket denne bestemmelse i dommen S. ogMarper mod Storbritannien.Som det fremgår af pkt. 2.2 ovenfor, indeholder § 3 i lov om Det Centra-le Dna-profil-register nærmere regler om sletning af oplysninger om dna-profiler i registrets persondel. Efter disse regler skal der bl.a. straks skesletning, når en sigtelse opgives som grundløs (jf. retsplejelovens § 721,stk. 1, nr. 1), eller når den registrerede person er fyldt 80 år.Der gælder ikke særlige regler for tilfælde, hvor en person frifindes, ellerhvor en sigtelse opgives, f.eks. fordi videre forfølgning ikke kan ventes atføre til, at den sigtede findes skyldig (”på bevisets stilling”), jf. retspleje-lovens § 721, stk. 1, nr. 2. I disse tilfælde indebærer de gældende regler,at der i almindelighed først skal ske sletning af oplysninger om dna-profilen, når den registrerede fylder 80 år, hvilket i praksis kan indebære,at en dna-profil af en sigtet, men senere frifunden person (eller en personmod hvem påtalen er opgivet) opbevares lang tid efter frifindelsen ellerpåtaleopgivelsen. Hertil kommer, at de gældende danske regler indebæ-rer, at oplysninger om en udtagen dna-profil kan opbevares uafhængigtaf, om der er tale om en profil, der stammer fra en dømt person eller fraen sigtet, men senere frifunden person (eller hvor påtalen er opgivet),dvs. at oplysningerne opbevares efter samme regler og i samme periodebåde for dømte og for sigtede, men senere frifundne mv.På denne baggrund og i lyset af Menneskerettighedsdomstolens generellebemærkninger om adgangen til opbevaring af dna-profiler, jf. pkt. 314

ovenfor, er det Justitsministeriets vurdering, at reglerne om opbevaring afoplysninger om dna-profiler bør ændres, således at disse oplysninger slet-tes efter en nærmere angiven periode efter en frifindelse eller påtaleopgi-velse. Det bemærkes i den forbindelse, at Domstolen synes at have ac-cepteret, at nogle af de øvrige Europarådsmedlemsstater anvender entidsgrænse, inden oplysningerne slettes, og at Domstolen i sin gennem-gang af reglerne i de øvrige lande bl.a. nævner den tidligere gældende10-års grænse i Danmark, jf. pkt. 2.2 ovenfor.Menneskerettighedsdomstolens dom af 4. december 2008 indeholder ik-ke nærmere bemærkninger om den frist, der i givet fald vil kunne fast-sættes i medlemsstaterne for opbevaring af oplysninger om dna-profilerfor sigtede efter en frifindelse eller påtaleopgivelse. Efter en samlet af-vejning af de politimæssige hensyn til at opbevare oplysninger om dna-profiler også for ikke dømte personer over for hensynet til personer, somefter en sigtelse bliver frifundet, eller hvor påtale bliver opgivet, finderJustitsministeriet, at en tidsfrist på 10 år for opbevaring af oplysningerom dna-profiler for sigtede efter en frifindelse eller påtaleopgivelse måanses for passende. Det bemærkes, at Rigspolitiet over for Justitsministe-riet har anført, at der ud fra et politimæssigt synspunkt ikke bør fastsættesen slettefrist på mindre end 10 år.En sådan 10-års frist vil i øvrigt svare til den, der tidligere var gældendefor sletning af oplysninger om dna-profiler for sigtede, men ikke dømtepersoner, jf. pkt. 2.2 ovenfor. Efter de dagældende regler kunne sletningefter 10 år undlades, hvis det efter en konkret vurdering undtagelsesvisfandtes nødvendig at opretholde registreringen. Dette svarer til, hvad derefter den gældende lovs § 3, stk. 3, gælder med hensyn til sletning, nården registrerede er fyldt 80 år.Den dagældende adgang til efter en konkret vurdering at undlade sletning10 år efter en frifindelse eller påtaleopgivelse må bl.a. ses i sammenhængmed de regler, der dengang gjaldt for udtagelse af spyt- eller blodprøvermv. og for registrering af oplysninger om dna-profiler. Registrering kun-ne kun ske ved sigtelse for visse nærmere angivne forbrydelser, og detvar en betingelse for at udtage spyt- eller blodprøve fra en sigtet, at dettevar af afgørende betydning for efterforskningen. Som det fremgår af pkt.2.1 ovenfor, kan spyt- eller blodprøve efter retsplejelovens § 792 b, stk.1, i dag udtages med henblik på senere identifikation, hvis den pågæl-dende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse med enstrafferamme på fængsel i mindst 1 år og 6 måneder eller for en overtræ-15

delse af straffelovens § 235, stk. 2 (om besiddelse af børnepornografiskmateriale). Oplysninger om en dna-profil, hvor dna-analysen er udført pågrundlag af biologisk materiale udtaget efter disse regler, kan registreresi dna-profil-registret, jf. pkt. 2.2 ovenfor.På denne baggrund og i lyset af Menneskerettighedsdomstolens generellebemærkninger om opbevaring af oplysninger om dna-profiler efter enfrifindelse eller påtaleopgivelse er der efter Justitsministeriets opfattelseikke grundlag for at indføre en regel, der giver mulighed for i visse til-fælde at undlade sletning efter den foreslåede frist på 10 år efter frifindel-se eller påtaleopgivelse.Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes et nyt nummer i § 3, stk.1, i lov om Det Centrale Dna-profil-register, hvorefter der fremover skalske sletning af oplysninger om en sigtets dna-profil, når der er gået 10 årfra frifindelse eller afgørelse om påtaleopgivelse. I overensstemmelsemed, hvad der var gældende efter den hidtidige bestemmelse herom i reg-lerne om dna-profil-registret, foreslås det, at der også skal ske sletning,når der er gået 10 år fra afgørelse om tiltalefrafald uden vilkår. Der hen-vises til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til ændring af § 3, stk. 1, i lov omDet Centrale Dna-profil-register), og bemærkningerne hertil.

4.2. Biologisk materiale og fingeraftryk

Både for så vidt angår celleprøver (biologisk materiale) og fingeraftrykgælder efter dansk ret i dag, at disse kan udtages/optages og efterfølgen-de opbevares, hvis der er tale om en lovovertrædelse af en vis grovhed,og den pågældende person har været mistænkt/sigtet (optagelse af en sig-tets fingeraftryk kræver dog alene, at der er tale om en lovovertrædelse,der er undergivet offentlig påtale, men indgrebet skal samtidig antages atvære af væsentlig betydning for efterforskningen).Der gælder ingen lovregler mv., der regulerer, hvornår celleprøver skaldestrueres, og de kan i princippet opbevares på ubestemt tid og uanset enfrifindelse eller påtaleopgivelse. Efter den administrative praksis, der erudviklet på baggrund af nogle tidligere registerforskrifter, slettes finger-aftryk først, når den registrerede fylder 80 år, og fingeraftryk slettes ikkei forbindelse med en frifindelse eller påtaleopgivelse. Også i forhold tilcelleprøver og fingeraftryk gælder, at de kan opbevares uafhængigt af,om der er tale om celleprøver eller fingeraftryk, der stammer fra en dømt16

eller en sigtet, men senere frifunden person (eller hvor påtalen er opgi-vet). Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 2.4 ovenfor.På denne baggrund og i lyset af Menneskerettighedsdomstolens generellebemærkninger om adgangen til opbevaring af dna-profiler, celleprøverog fingeraftryk er det Justitsministeriets vurdering, at der bør fastsættesregler, hvorefter også celleprøver (biologisk materiale), som dannergrundlag for oplysninger om vedkommendes dna-profil, og fingeraftrykikke kan opbevares efter en nærmere angiven periode efter en frifindelseeller påtaleopgivelse. Efter drøftelse med Rigspolitiet finder Justitsmini-steriet, at der også for celleprøver og fingeraftryk bør fastsættes en tids-frist på 10 år fra frifindelse eller påtaleopgivelse mv., jf. pkt. 4.1 ovenfor.På baggrund af Menneskerettighedsdomstolens generelle bemærkningerer det endvidere Justitsministeriets vurdering, at der bør fastsættes nær-mere offentliggjorte regler om adgangen til opbevaring mv. af celleprø-ver (biologisk materiale) og fingeraftryk. Det foreslås på denne bag-grund, at der i lov om Det Centrale Dna-profil-register indsættes enhjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om opbeva-ring mv. af biologisk materiale, som har dannet grundlag for oplysningerom en dna-profil optaget i dna-profil-registret. Der henvises til lovforsla-gets § 1, nr. 2 (forslag til ændring af § 7 i lov om Det Centrale Dna-profil-register), og bemærkningerne hertil.Nærmere regler om Det Centrale Fingeraftryksregister kan fastsættes imedfør af persondatalovens § 72 (som ikke foreslås ændret). I medfør afdenne bestemmelse er der således f.eks. allerede fastsat regler om krimi-nalregisteret, jf. bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandlingaf personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister.Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet således efter drøftelsemed bl.a. Rigspolitiet at fastsætte nærmere regler om opbevaring mv. afcelleprøver (biologisk materiale), der har dannet grundlag for oplysnin-ger om en dna-profil, og af fingeraftryk.For så vidt angår opbevaring af celleprøver forventes reglerne udformetmed udgangspunkt i den gældende praksis, jf. pkt. 2.3 ovenfor, og såle-des at der så vidt muligt er parallelitet til reglerne om opbevaring af op-lysninger om dna-profiler i Det Centrale Dna-profilregister. Der kan iden forbindelse også henvises til anbefalingerne fra en arbejdsgruppenedsat af Rigsadvokaten, der i 2005 afgav en rapport vedrørende ret-17

ningslinjer for opbevaring, destruktion mv. af biologisk materiale, som ertilvejebragt ved legemsindgreb, og som anvendes i forbindelse med efter-forskningen af straffesager. Arbejdsgruppen anbefalede bl.a., at opbeva-ring af biologisk materiale, der ligger til grund for oplysninger i dna-profil-registret, bl.a. af dokumentationshensyn opbevares, så længe op-lysningerne er registreret i dna-profil-registret.Reglerne om fingeraftryksregistret forventes udformet med udgangs-punkt i den gældende administrative praksis og anmeldelsen til Datatil-synet, jf. pkt. 2.4 ovenfor.Der vil herudover blive fastsat regler om, at celleprøver, som har dannetgrundlag for en registrering i dna-profil-registret, og fingeraftryk ikke måopbevares i mere end 10 år efter en frifindelse eller påtaleopgivelse mv.Det bemærkes, at der efter Justitsministeriets opfattelse ikke er tilstræk-keligt grundlag for på samme måde som for dna-profil-registret at indførelovregler om opbevaring mv. af celleprøver og fingeraftryk. De regler,der som nævnt ovenfor lægges op til vedrørende opbevaring af celleprø-ver og fingeraftryk for sigtede, men ikke dømte personer, kan såledesefter Justitsministeriets opfattelse ikke i sig selv begrunde, at der skulleindføres en ny samlet lovregulering af disse områder. Justitsministeriethar herved også lagt vægt på den særlige baggrund for, at Det CentraleDna-profil-register er reguleret ved lov. Det fremgår således af lovensforarbejder, at Justitsministeriet oprindeligt havde udarbejdet et udkast tilregisterforskrifter i henhold til den dagældende lov om offentlige myn-digheders registre. Justitsministeriet havde som nævnt ovenfor tidligeretilsvarende udstedt registerforskrifter for Det Centrale Fingeraftryksregi-ster. Det daværende Registertilsyn udtalte, at det foreslåede dna-profil-register kunne oprettes af justitsministeren ved fastsættelse af administra-tive forskrifter, men tilsynet henstillede, at det blev overvejet at gøre op-rettelsen af registret til et lovgivningsanliggende, idet spørgsmålet omoptagelsen af oplysninger om dna-profiler for sigtede, men ikke dømtepersoner i registret efter tilsynets opfattelse indebar en afvejning af noglevæsentlige og indbyrdes modstridende samfundshensyn, jf. Folketingsti-dende 1999-2000, tillæg A, side 3045.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

[…]18

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

[…]

7. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

[…]

8. Miljømæssige konsekvenser

[…]

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndig-heder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-vokaten� Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-det i Danmark, HK-Landsklubben for Politiet, Datatilsynet, Advokatrå-det, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institutfor Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Dansk Retspolitisk For-ening, Retslægerådet, Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universi-tet, Retsmedicinsk Institut ved Århus Universitet og Retsmedicinsk Insti-tut ved Odense Universitet.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/MindreudgifterØkonomiske konse-[…]kvenser for stat, kom-muner og regionerNegative konsekven-ser/Merudgifter[…]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserI bilag 1 til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt medde nugældende regler.Til § 1Nr. 1 (§ 3, stk. 1)Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i § 3, stk. 1, hvorefter oplys-ninger i dna-profilregistrets persondel straks skal slettes, når der er forlø-bet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse (jf. retsplejelovens§ 721, stk.1, nr. 2 eller 3) eller tiltalefrafald uden vilkår (jf. retsplejelo-vens § 722, jf. § 723).Fristen på 10 år regnes fra tidspunktet for endelig dom, der frifinder denpågældende, eller fra endelig afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltale-frafald (hvilket navnlig indebærer, at omgørelsesfristen efter retsplejelo-vens § 724, stk. 2, i givet fald skal være udløbet).Den foreslåede bestemmelse svarer til den tidligere bestemmelse i § 3,stk. 1 nr. 2, i lov nr. 434 af 31. maj 2000 om oprettelse af et centralt dna-profil-register.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 2 (§ 7)Det foreslås, at der indsættes en hjemmel til, at justitsministeren kan fast-sætte nærmere regler om opbevaring mv. af biologisk materiale (celle-prøver, herunder f.eks. spyt- og blodprøver), som har dannet grundlag foroplysninger om en dna-profil optaget i dna-profil-registret.Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet således fastsætte nærme-re regler herom, herunder at biologisk materiale, som har dannet grund-lag for oplysninger om en dna-profil i registret, ikke kan opbevares mereend 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafalduden vilkår. Der henvises herom i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets al-mindelige bemærkninger.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2010.Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er fastsat under hensyn til, atRigspolitiet i givet fald skal foretage en gennemgang af de eksisterendeoplysninger i dna-profil-registret og fingeraftryksregistret med henblik påat belyse, i hvilke tilfælde der er tale om oplysninger vedrørende en per-son, som er blevet frifundet, eller hvor der er truffet afgørelse om påtale-opgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår, og hvor der efter den foreslåedeændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register (jf. lovforslagets § 1,nr. 1) derfor skal ske sletning efter 10 år.Til § 3Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formuleringLovforslaget

§1 § 3.

Oplysninger i registrets per-sondel skal straks slettes, når(1) sigtelsen er opgivet som grund-løs,(2) den registrerede er fyldt 80 år,(3) oplysningerne er tilvejebragt pågrundlag af et legemsindgreb, somretten nægter at godkende,(4) oplysningerne er tilvejebragt pågrundlag af et legemsindgreb, somretten eller politiet selv efterføl-gende finder uhjemlet, eller(5) andre særlige grunde undtagel-sesvis taler herfor.Stk. 2Oplysninger om en registre-ret person skal slettes senest 2 årefter pågældendes død.Stk. 3Sletning af oplysninger i re-gistrets persondel kan undlades ide i stk.1, nr. 2, nævnte tilfælde,hvis det efter en konkret vurderingundtagelsesvis findes nødvendigtat opretholde registreringen.

1.

I§ 3, stk. 1indsættes efter nr. 1som nyt nummer:”2) der er forløbet 10 år fra frifin-delse, afgørelse om påtaleopgivel-se eller tiltalefrafald uden vilkår,”Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.