UDENRIGSMINISTERIET

 

Den  9. januar 2008

 

 

Spørgsmål i Folketinget

nr. S 248 af 2. januar 2008

til skriftlig besvarelse fra

Søren Espersen (DF).                                                                                                      

                                                                

 

                                                                                                                        

Spørgsmål nr. S. 248 fra Søren Espersen (DF) til udenrigsministeren den 2. januar 2008:

Hvordan agter udenrigsministeren at reagere overfor Det Palæstinensiske Selvstyre, efter at det er kommet frem, at Fatah, som den danske regering støtter økonomisk, netop har udsendt en ny propagandaplakat, som viser et kort over »Palæstina« - indsvøbt i et PLO-tørklæde - som indbefatter hele Israel - med det formål at tydeliggøre, at Fatah ikke anerkender Israels eksistens?

(Spm. nr. S 248).

 

Svar:

Regeringen støtter ikke Fatah som politisk parti, men alene det palæstinensiske selvstyre og regeringen under premierminister Salam Fayyad, der som bekendt består af uafhængige politikere.

 

Præsident Abbas og den palæstinensiske nødregering opfylder det internationale samfunds krav i form af støtte til Kvartettens principper, herunder anerkendelse af Israel og accept af tidligere indgÃ¥ede aftaler. 

 

I øvrigt er jeg bekendt med plakaten. Regeringen finder det meget uhensigtsmæssigt at sÃ¥danne konfliktunderstøttende tilkendegivelser fortsætter. Det er vigtigt, at Fatah, som ledende palæstinensisk parti, sender signaler, der understøtter fredsprocessen, hvilket understreges i kontakter til Fatah-repræsentanter.

 

Det er helt afgørende for fredsprocessen, at konfliktens parter begynder på en seriøs måde at bearbejde den stadigt dominerende konfliktmentalitet og de fortsat eksisterende dogmatiske holdninger i området