Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1321, som medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF) har stillet til justitsministeren den 22. april 2008.
Lene Espersen    Â
/
Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. S 1321 fra medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF):
â€Vil ministeren tage initiativ til en ændring eller præcisering af straffelovens § 119 om vold mod en person i offentlig tjeneste eller hverv, sÃ¥ledes at dømte efter denne paragraf som udgangspunkt altid straffes med mindst 60 dages ubetinget fængsel?â€
Svar:
Efter straffelovens § 119, stk. 1Â-2, straffes bl.a. den, som med vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem det pÃ¥hviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som pÃ¥ lige mÃ¥de søger at hindre en sÃ¥dan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling. Strafferammen i § 119, stk. 1-2, er bøde eller fængsel indtil 8 Ã¥r.
Strafferammen i § 119, stk. 1-2, blev forhøjet fra 6 til 8 års fængsel ved lov nr. 218 af 31. marts 2004. Det fremgår af forarbejderne, at sigtet hermed var, at straffen i disse sager – svarende til strafskærpelsen i 2002 for vold efter straffelovens §§ 244-246 – gennemgående skal forhøjes med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene.
Fastsættelsen af straffen i sager om overtrædelse af straffelovens § 119 beror på en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder, og som det fremgår, er der allerede i dag mulighed for at udmåle strenge straffe for overtrædelse af straffelovens § 119. Straffelovens § 119 omfatter endvidere en række forskellige forhold lige fra f.eks. enkeltstående tilfælde af verbale trusler til omfattende vold mod den forurettede.
På den anførte baggrund er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for at ændre loven som anført i spørgsmålet.