Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 86 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og andre skattelove. (Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 8 – 11 af 3. april 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 / Lise Bo Nielsen

Spørgsmål 8:

Det fremgår af de økonomiske bemærkninger til lovforslaget, at den foreslåede ophævelse af kildeartsbegrænsningen for modregning af tab på børsnoterede aktier alene indebærer en fremrykning af udnyttelsen af tabene, og at der derfor alene er tale om et rentetab for det offentlige. Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at der til grund for denne betragtning er indlagt an antagelse om, at der i dag ikke i praksis er tab, der går tabt som følge af kildeartsbegrænsningen. Kan ministeren bekræfte, at hvis denne antagelse om, at der i dag ikke i praksis er tab, der går tabt som følge af kildeartsbegrænsningen, ikke holder stik, vil den foreslåede ophævelse af kildeartsbegrænsningen udover det oplyste rentetab tillige indebære et egentligt provenutab for staten, og vil ministeren udførligt redegøre for på hvilket grundlag det antages, at der i dag ikke i praksis er tab, der går tabt som følge af kildeartsbegrænsningen for modregning af tab på børsnoterede aktier.

Svar:

Jeg kan  selvsagt bekræfte, at hvis forudsætningerne for et provenuskøn ikke holder,  så vil provenuvirkningen også blive anderledes end skønnet.

Jeg kan derfor bekræfte, at hvis antagelsen om, at der i dag ikke er tab, der går tabt som følge af kildeartsbegrænsningen, vil forslaget medføre et provenutab ud over rentevirkningen som følge af en fremrykning af tabsmodregningen.

Jeg må dog muligvis skuffe spørgeren ved at fastholde, at det er retvisende, når det er lagt til grund for provenuvurderingen, at allerede efter gældende regler vil  praktisk talt alle tab på børsnoterede aktier før eller siden blive udnyttet til modregning. Selvsagt med forbehold for, at vi endnu ikke har praktiske erfaringer med den tidsubegrænsede fremførsel af tab kombineret med adgang til modregning af tab i udbytter.

Det skyldes for det første, at større beholdninger som regel vil være fordelt på en række selskaber, således at et tab på en post aktier i dag vil kunne modregnes i senere gevinster på andre aktieposter.

For det andet forventes større aktionærer løbende at kunne udnytte tab i udbytter fra beholdningens øvrige børsnoterede selskaber, som herved kan modtages uden beskatning. I sådanne situationer, som dækker en stor andel beholdningen af børsnoterede aktier hos personer, vil forslaget således alene medføre en fremrykning af fradragstidspunktet.

For det tredje kan kildeartsbegrænsningen føre til, at tab udnyttes ved, at der på ny investeres i aktier – gennem aktier med sikkert afkast, så tabet kan udnyttes til modregning i dette afkast.

For det fjerde antages, at  langt størstedelen af småaktionærer, som kun har aktieposter i ganske få selskaber, vil være omfattet af overgangsreglen vedrørende den såkaldte 100.000 kr.s regel, således at der er skattefrihed for gevinster og tab ikke kan fradrages. Forslaget vil ikke påvirke deres skattemæssige situation.

For det femte indebærer kildeartsbegrænsningen et betydeligt incitament til at foretage investeringen i børsnoterede aktier gennem unoterede selskaber. Herved kan aktionæren sikre sig at få umiddelbart fradrag på tab ved at sælge eller likvidere det unoterede selskab. Normalt vil der i disse situationer alene være beskatning af gevinster hos personen. Det beror på, at de aktiegevinster, der optjenes i det unoterede selskab, vil være skattefrie i kraft af reglen om skattefrihed for aktiegevinster, når selskabet har ejet aktierne i mindst 3 år. For investorer, der investerer gennem unoterede selskaber, har lovforslaget ingen betydning for omfanget af udnyttelsen af tabsfradrag.

Disse fem forhold  har ført til konklusionen om, at ophævelse af  kildeartsbegrænsningen af tabsfradraget  i praksis alene har en rentevirkning.

Denne konklusion  ændres ikke af,  at der efter gældende regler i enkeltstående tilfælde kan være tale om, at tab ikke kan udnyttes på grund af  emigration  eller ved dødsfald, hvor dødsboet  ikke når at udnytte et tabsfradrag. Sådanne enkeltstående tilfælde kan også opstå uden kildeartsbegrænsning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 9:

Vil ministeren oplyse i hvilke situationer et tab på modregning af børsnoterede aktier efter de gældende regler kan gå tabt, og finder ministeren det helt usandsynligt, at sådanne situationer forekommer i praksis i dag?

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål 8.
Spørgsmål 10:

 

Vil ministeren bekræfte, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at provenutabet som følge af lovforslaget afhænger af en række faktorer, hvorom der kun vanskeligt kan lægges noget sikkert til grund, bl.a. den fremtidige kursudvikling af aktier og udviklingen i omfanget af børsnoterede aktier, og er ministeren på den baggrund ikke enig i at der er tale om et meget usikkert grundlag for provenuvurderingerne af lovforslaget? Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvilke konkrete antagelser og vurderinger i relation til de nævnte faktorer (den fremtidige kursudvikling og udviklingen i omfanget af børsnoterede aktier m.v.) der er lagt til grund ved beregningen af lovforslagets provenuvirkning.

Svar:  

Jeg skal gerne bekræfte, hvad der allerede fremgår af lovforslagets bemærkninger. Her anføres det, at det ikke er muligt at angive et underbygget skøn over provenuvirkningerne af forslaget. I stedet for er der som illustration angivet en virkning af forslaget på grundlag af tabene i 2002-2005.

Der er således ikke lagt specifikke forudsætninger om den fremtidige kursudvikling m.v. til grund.

Spørgsmål 11:

Kan ministeren bekræfte, at der ved en situation med kraftige generelle kursfald i aktiemarkedet, og hvor aktionærerne har fuld fradragsret for tab på børsnoterede aktier, kan forventes at opstå et større provenutab for staten, end hvis aktionærerne fortsat havde haft det kildeartsbegrænsede fradrag? Er ministeren ikke enig i, at unoterede aktier er langt mindre omsættelige end børsnoterede aktier/aktier optaget til handel på et reguleret marked, og at fuld fradragsret for tab på unoterede aktier dermed ikke indebærer den samme risiko for pres på statens skatteprovenu i perioder med kraftige kursfald i aktiemarkedet?

Svar:

Jeg kan bekræfte lovforslagets bemærkning om, at forslaget medfører, at der i forhold til de gældende regler med kildeartsbegrænset fradrag, vil kunne fremkomme et større umiddelbart provenutab i forbindelse med et større generelt kursfald på aktiemarkederne. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 8 og 9, er der i praksis alene tale om en fremrykning af fradragstidspunktet, således at der ikke er tale om et permanent større tab.

Begrebet ”unoterede aktier” dækker over et meget bredt spektrum af aktier lige fra anparter i enkeltmandsvirksomhed drevet som anpartsselskab til aktier i store virksomheder, der er optaget til handel på et reguleret marked uden at være noteret.

Sidstnævnte gruppe af aktier er i det store og hele lige så likvide som de noterede aktier. Der vil derfor allerede i dag kunne ske fradrag i anden indkomst i forbindelse med generelle kursfald  på aktiemarkedet.

Såfremt lovforslagets  regler ikke gennemføres, må det på sigt forventes, at flere af de noterede selskaber lader sig afnotere og dermed selvbetjener sig til det umiddelbare tabsfradrag for fremtidige aktionærer.