Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 86 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og andre skattelove. (Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1 af  10. marts 2008.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 / Lise Bo Nielsen


 

Spørgsmål 1:

Ministeren anmodes om at tilsende udvalget en oversigt over, hvad den gennemsnitlige aktieformue er for forskellige indkomstgrupper?

 

Svar:

Opgørelsen af aktieformuen for de forskellige indkomstgrupper omfatter kun de børsnoterede aktier, da der ikke sker indberetning af unoterede aktiebeholdninger til SKAT. Indberetningspligten omfatter desuden kun danske depotførere. Opgørelsen omfatter derfor ikke aktier i udenlandsk depot.

 

Tabel 1. Værdien af beholdningen af børsnoterede aktier i 2005 fordelt på indkomstgrupper.

Personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst

Antal personer i alt

Antal personer med børsnoterede aktier

KURSVÆRDI AF AKTIER

Gennemsnitlig beholdning for personer med børsnoterede aktier

Samlet værdi af beholdning af børsnoterede aktier

Kr.

 

 

Kr.

Negativ – 100.000

925.020

156.420

136.949

21.421.488.840

100.001 – 300.000

2.511.000

609.630

109.009

66.455.159.340

300.001 – 500.000

888. 960

291.990

143.455

41.887.496.820

500.001 – 750.000

136.560

60.210

290.752

17.506.149.450

Over 750.000

45.390

23.190

2.010.860

46.631.854.140

I alt

4.506.930

1.141.440

169.875

193.902.148.590

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen

 

Som det fremgår af tabel 1 havde ca. 1.140.000 personer børsnoterede aktier i 2005. Kursværdien af den samlede aktieformue var på ca. 194. mia. kr. svarende til en gennemsnitlig beholdning på ca. 170.000 kr. pr. person.

Omtrent 25 pct. af de skattepligtige personer ejede i 2005 børsnoterede aktier. Andelen af personer, der ejede børsnoterede aktier i de forskellige indkomstgrupper, var jævnt stigende i forhold til indkomstfordelingen fra ca. 17 pct. blandt personer med en personlig indkomst, der var mindre end 100.000 kr., til ca. 51 pct. blandt personer med en personlig indkomst, der var større end 750.000 kr.

De største beholdninger fandtes i de højeste indkomstgrupper. Det skal dog bemærkes, at den laveste indkomstgruppes aktiebeholdninger gennemsnitlig havde en højere kursværdi end de gennemsnitlige beholdningerne af børsnoterede aktier blandt personer med en indkomst på mellem 100.001 kr. og 300.000 kr.