L 75 - 2007-08 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Den 20. august 2007 sendte Kirkeministeriet et udkast til forslag til lov omændring af lov om begravelse og ligbrænding (Lempelse af krav til kommu-nale begravelsespladser, delegation af kompetence og forenkling af procedu-re) til høring.Høringen blev afsluttet den 22. oktober 2007. Der er frem til den 17. decem-ber modtaget svar fra Miljøministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet,Statsforvaltningsdirektørerne, 10 svar fra stiftsøvrigheder og biskopper, 12svar fra organisationer1samt 3 svar fra øvrige2.Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Miljøministeriet, Statsforvaltningsdirek-tørerne, Haderslev Stiftsøvrighed, Biskoppen over Helsingør Stift og For-eningen af Danske Kirkegårdsledere har ikke bemærkninger til lovforslaget.Fyens Stift kan tiltræde udkastet til lovforslaget. Ingen udtaler sig negativtom lovforslaget.Det bemærkes, at lovforslagets opsætning er ændret i forhold til det udkast,som blev sendt til høring den 20. august. Denne ændring er alene af tekniskkarakter.Høringssvarene og de ændringer, der er foretaget som følge af høringen, erbeskrevet i pkt. 2. Hvert afsnit indledes med en gengivelse af det enkeltepunkt i udkastet til lovforslaget efterfulgt af en parentes med henvisning tillovforslagets nr.

2.2.1 HøringssvareneBiskopper og stiftsøvrighederBiskoppen over Århus Stift foreslår, at den hidtidige mulighed for de efter-ladte til at søge om tilladelse til at sprede asken over åbent hav opretholdes,særligt når der i reglerne er givet mulighed for, at de efterladte kan søge omtilladelse til at dele asken efter afdøde.Lolland-Falsters Stiftsøvrighed anfører, at efter de nuværende regler skriveranmelder på dødsattesten under på, at anmodningen efter anmelderens over-bevisning ikke er i strid med afdødes ønske. Selv i ret indgribende forhold,såsom om liget skal begraves eller brændes eller om præst skal medvirke, harkunnet gøres på denne måde uden skriftligt fremsat ønske fra afdøde. Derforkan det måske undre, at ønsket om spredning af aske specifikt skal dokumen-teres skriftligt på særskilt bilag, og at der herudover skal foretages afkryds-ning i et felt på dødsanmeldelsen.Biskoppen over Viborg Stift finder det uhensigtsmæssigt, at der indføres enbestemmelse om, at aske kun kan spredes over åbent hav, såfremt afdødeskriftligt har ønsket det. Afdødes ønsker også på dødslejet, bør efterkommes,såfremt disse er udtalte. Det er ligeledes uhensigtsmæssigt, at afdøde ikkemundtligt kan tilbagekalde et evt. ønske om, at asken skal spredes over åbenthav.Forekommer ustringent, når det et andet sted i lovforslaget er bestemt, atdeling af aske kan finde sted uden afdødes skriftlige tilkendegivelse herom,men dog ikke spredning af aske over åbent hav.

Roskilde Stiftsøvrighed foreslår, at der fastsættes en frist for spredning afasken og at der skal foretages en indberetning, når askespredning er sket.De 6 øvrige biskopper og stiftsøvrigheder har ikke haft bemærkninger tilforslaget.OrganisationerLandsforeningen af Menighedsråd foreslår, at formuleringen ”såfremt afdø-de skriftligt har ønsket det” ændres til ”såfremt afdøde skriftligt har ønsketdet, eller nærmeste pårørende bekræfter afdødes ønske.” Subsidiært, at”skriftligt” ændres til ”skriftligt eller ved nødtestamente”.Endvidere foreslås det, at der indføres tidsfrist for nedsættelse af ur-ner/askespredning over havet, og at der hertil knyttes en pligt til at give med-delelse til begravelsesmyndigheden, når handlingen har fundet sted. En sådanændring vil medvirke til at sikre en sømmelig omgang med urner.Danmarks Provsteforening Ved provsternes tilsyn med personregistreringenhar det i nogle tilfælde vist sig, at der ikke hos personregisterføreren er do-kumentation for den givne tilladelse til askespredning. Det er, som anført ibemærkningerne, en forudsætning for personregisterførerens afgørelse efteret kommende regelsæt, at der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra denafdøde, og at denne arkiveres sammen med sagen.Med hensyn til eventuelle sanktionsbestemmelser, kan der ikke føres doku-mentation for, at de nugældende regler ikke overholdes, men det er dog etalmindeligt indtryk, at pårørende i nogle tilfælde ikke får ført den afdødesønsker vedrørende askespredning ud i livet, hvorefter urnen efter afhentningpå krematoriet henstår andetsteds.Den danske Præsteforening ser med tilfredshed på, at det i lovforslaget un-derstreges, at askespredning ikke skal foretages af særligt autoriserede perso-ner, men kan udføres af afdødes pårørende. Præsteforeningen noterer sig iden forbindelse, at der ikke ændres ved det forhold at en begravelseshandlingunder medvirken af en præst i folkekirken finder sted i en kirke eller et rum,der er godkendt til dette formål af biskoppen, samt på kirkegården. Det frem-går af lovforslaget, at det – som i dag – vil være overladt til de pårørende,eventuelt med bistand af en bedemand at foretage det fornødne, hvilket Præ-steforeningen ingen bemærkninger har til.Danmarks Kordegneforening går ind for den forenklede procedure vedrøren-de spredning af asken over åbent hav, men advarer imod den unødige stram-ning i § 3, stk. 3. Foreningen finder det ulogisk og for de pårørende uforståe-ligt, at der i alle spørgsmål undtagen dette tages hensyn til de efterladtes øn-sker. Der er intet i den nuværende praksis, som indikerer, at en stramning ernødvendig. Resultatet vil blive frustrerede efterladte, som vil kræve en forklaring af begravelsesmyndigheden og dermed kordegnene, som handler påbegravelsesmyndighedens vegne. Det vil savne enhver logik i forhold til alleøvrige dele af bestemmelserne om begravelse og ligbrænding.Foreningen foreslår, at det fortsat skal være tilstrækkeligt, at de pårørendeerklærer, at spredning over åbent hav var den afdødes ønske - alternativt, at

der i tilfælde af manglende skriftligt samtykke fra afdøde, kan søges stiftsøv-righeden om en tilladelse til spredning af asken over åbent hav.Foreningen for Kirkegårdskultur anfører om § 3, at forslaget formodentlig vilgive en hurtigere og nemmere sagsbehandling. Det er væsentligt at fastholde,at kirkegårdene som begravelsespladser er væsensforskellige fra havet og deter vigtigt at lovgivningen fortsat har øje for kirkegårdenes betydning sombegravelsespladser i vort samfund.Ateistisk Selskab finder, at det er en fornuftig lovændringDanske Bedemænd finder det rigtigst, at der er samme krav til stk. 3 som tilstk. 4, og meget gerne således, at en mundtlig tilkendegivelse er nok. Hvisforslaget gennemføres bør der indsættes en dispensationsregel i en over-gangsperiode indtil det bliver kendt, at pårørende ikke længere kan søge påvegne af den afdøde.Det anføres, at der mangler en kontrol med askespredning, idet det er et pri-vat anliggende, at sørge for, at asken spredes over havet.ØvrigeHolmens provst & orlogsprovst Finder at dette er en radikal stramning i for-hold til den nugældende praksis, hvor de pårørende kan ansøge kirkeministe-riet om tilladelse til udspredningen af asken, ikke mindst set i lyset af, at enmeget stor procentdel ikke har fået skrevet ønsker vedr. deres egen begravel-se ned. Ikke mindst af hensyn til de mennesker som frister livet, til stor gavnfor nationen, i et farefuldt erhverv, både ombord på handelsflådens skibe og iSøværnet, anmodes om, at stk. 3 ikke formuleres så radikalt, men lempes sådet stadig, når omstændighederne taler for det, er muligt for de pårørende,evt. på baggrund af en tro- og love erklæring, at få tilladelse til askespred-ning til søs, uden at afdøde forinden skriftligt har ønsket det.Skælskør Provsti Vedr. pkt. 3 og 4: Mener, at der i lovteksten skal stå, atafdødes ønsker skal være skriftlige. Dette for at undgå konflikt blandt deefterladte.2.2.2 Lovforslaget efter høringenI høringssvarene fra biskoppen over Århus Stift, biskoppen over Viborg StiftLolland-Falsters Stiftsøvrighed, Landsforeningen af Menighedsråd, Dan-marks Kordegneforening, Danske Bedemænd, Holmens provst & orlogs-provst tilkendegives der visse forbehold over for den foreslåede bestemmel-se.De øvrige høringssvar har ikke bemærkninger til den foreslåede ændring.Forbeholdene over for lovforslaget angår de situationer, hvor der ikke findesen skriftlig tilkendegivelse fra afdøde og hvor det ifølge lovforslaget, jf. be-mærkningerne i forslagets pkt. 3.5.2, ikke vil være muligt for de pårørende atansøge om tilladelse til spredning af afdødes aske over åbent hav.Kirkeministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke ændrer ved lovens ho-vedregel, hvorefter asken skal nedsættes på folkekirkens kirkegårde eller

andre af kirkeministeren godkendte begravelsespladser, jf. lovens § 2. Enundtagelse fra denne hovedregel er muligheden for at søge om tilladelse tilspredning af asken over åbent hav. Der er endvidere mulighed for at søge omtilladelse til urnenedsættelse på privatejendom samt mulighed for at ansøgeom tilladelse til deling af asken. De to sidstnævnte muligheder vedrører doghelt andre situationer, da asken i disse tilfælde skal nedgraves i jorden.Muligheden for at få tilladelse til at sprede asken over åbent hav er gennemårene blevet udnyttet i stigende omfang, og det er Kirkeministeriets vurde-ring, at den med lovforslaget tilsigtede afbureaukratisering af sagsområdetikke opnås, såfremt det tillige skal være muligt for pårørende at ansøge omtilladelse til at afdødes aske skal spredes over åbent hav eller, at andre formerend afdødes skriftlige ønske herom kan tages i betragtning.Dette er også med til at sikre, at lovens formål om at sikre at afdødes ønskefølges – særligt set i lyset af, at et ønske om spredning over åbent hav fortsater en atypisk begravelsesform.Høringen har derfor ikke givet anledning til at ændre i formuleringen af be-stemmelsen.Derimod finder Kirkeministeriet, at det har betydning for borgerne, at de erinformerede om de ændrede regler. Med henblik på at give borgerne mulig-hed for at indrette sig på lovændringen, anses det for hensigtsmæssigt at fast-sætte en særlig ikrafttrædelsesdato for denne bestemmelse. Det foreslås der-for, at bestemmelsen først træder i kraft den 1. januar 2009, jf. lovforslagets§ 2. I perioden frem til ikrafttrædelsen vil der kunne informeres og vejledesblandt andet på Kirkeministeriets hjemmeside og på Borgerportalen om dennye bestemmelse.Høringen har endvidere givet anledning til bemærkninger vedrørende kontrolmed og tidsfrister for spredning af aske over åbent hav.Det fremgår af bemærkningerne under pkt. 3.5.2 til lovforslaget, at det vilvære overladt til de pårørende – eventuelt med bistand af en bedemand – atforetage det fornødne. I forhold til den i dag gældende ordning, hvor spred-ning af asken sker ved de pårørendes foranstaltning, indebærer den foreslåe-de bestemmelse således ikke nogen ændring.Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at den gældende begravelseslovikke indeholder bestemmelser, der tager sigte på at sanktionere en eventuelovertrædelse af loven eller de vilkår, der er knyttet til en tilladelse og at detteikke hidtil har givet anledning til problemer.Kirkeministeriet har ikke i sin hidtidige praksis fundet det nødvendigt at fast-sætte tidsfrister for askespredning. Det er ministeriets vurdering, at etableringaf kontrolforanstaltninger og indførelse af tidsfrister vil indebære en yderli-gere bureaukratisering af sagsområdet, hvilket vil virke i mod intentionerne ilovforslaget. De nævnte bemærkninger og forslag fra høringssvarene harderfor ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.3.1 HøringssvareneBiskopper og stiftsøvrighederBiskoppen over Københavns Stift og Stiftsøvrigheden over Københavns Stiftbemærker – henset til forudsætningerne i bet. nr. 1477 om, at indsnævre an-tallet af stiftsøvrighedens ansvarsområder – at det virker uhensigtsmæssigt, atdet er stiftsøvrigheden, der skal meddele tilladelser. Anbefaler at kompeten-cen i stedet tillægges biskoppen og at biskoppens afgørelse kan indbringesfor Kirkeministeriet. Der vil herefter være opgavesammenfald med den nysudsendte høring om ændringer i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebyg-ninger og kirkegårde, hvorefter der lægges op til at biskoppen fremover, istedet for stiftsøvrigheden, skal kunne meddele tilladelse til flytning af ligmv. Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget, at der er tungtve-jende grunde til, at det er stiftsøvrigheden, der pålægges kompetencen ogikke biskoppen. Og det forekommer ikke stringent, at biskoppen får kompe-tencen til at meddele tilladelse til flytning af lig, kister mv. (hidtil stiftsøvrig-hedens kompetence), men ikke kompetencen til at meddele spredning afaske3.Stiftsøvrigheden over Aalborg Stift og Biskoppen over Aalborg stift tilsluttersig i det hele svaret fra Københavns Stift.Stiftsøvrigheden over Lolland-Falsters Stift anfører, at det kunne overvejes atindskrive en klagefrist.Biskoppen over Roskilde Stift anfører, at i og med der er så få (gennemsnit-lig i alt 47 om året i perioden 2000-2006) anmodninger om urnenedsættelsepå egen ejendom eller deling af en afdøds aske, bør Kirkeministeriet fortsattræffe afgørelse i disse sager. Biskoppen lægger herved vægt på, at der er såmangeartede hensyn i disse sager, herunder hensynet til sømmelig begravel-sesskik og den nationale enhed, der bør tilgodeses og tages stilling til, at dis-se sager ikke er velegnet til at blive afgjort af stiftsøvrighederne som foreslå-et eller af biskopperne for den sags skyld, idet der bør herske ensartethed pådette område.De 6 øvrige biskopper og stiftsøvrigheder har ikke haft bemærkninger tilforslaget.

OrganisationerLandsforeningen af Menighedsråd foreslår, at der medtages en bestemmelseom, at urner ikke må være fremstilet af glaseret keramik eller andet uforgæn-geligt materiale. En sådan bestemmelse findes specielt relevant, hvor detdrejer sig om urner, der nedsættes i skov- eller privatarealer.Danmarks Provsteforening anfører, at det ikke fremgår, om der bør givestilladelse af deling af asken i mere end to dele.Det er vigtigt, at der opstilles tydelige arbejdsgange i personregistreringen,således, at personregisterføreren ikke er i tvivl om, hvorledes en deling afafdødes aske skal registreres.Danske Bedemænd finder det rigtigst, at der er samme krav til stk. 3 som tilstk. 4, og meget gerne således, at en mundtlig tilkendegivelse er nok.Ateistisk Selskab ser det som et skridt i den forkerte retning at overførekompetencer fra Kirkeministeriet til stiftsøvrighederne. De ønsker en adskil-lelse af stat og religion. Derfor bør det være Kirkeministeriet, som er en of-fentlig institution, der fortsat har de i lovforslaget nævnte kompetencer. Dissekompetencer bør ikke overdrages til en religiøs organisation, hvilket i dettetilfælde er folkekirkens stiftsøvrigheder. Argumentet for lovændringen er enafbureaukratisering af sagsbehandling. Denne afbureaukratisering bør væremulig indenfor de nuværende rammer i Kirkeministeriet, da det drejer sig omca. 30 årlige ansøgninger angående privat urnenedsættelse, samt ca. 20 årligeansøgninger om askedeling.ØvrigeSkælskør Provsti Vedr. pkt. 3 og 4: Mener, at der i lovteksten skal stå, atafdødes ønsker skal være skriftlige. Dette for at undgå konflikt blandt deefterladte.2.3.2 Lovforslaget efter høringenDet er foreslået af to biskopper og to stiftsøvrigheder, at kompetencen til atmeddele tilladelser i medfør af lovforslagets § 3, stk. 4 tillægges biskoppenfrem for stiftsøvrigheden.Sagernes antal – i perioden 1992-2006 ikke over 29 årligt for så vidt angårurnenedsættelser og i perioden 2000-2006 gennemsnitligt 18 sager årligt ved-rørende askedelinger, jf. lovforslagets bemærkninger pkt. 3.3 og 3.4 – måanses for at være af begrænset omfang. Det er Kirkeministeriets vurdering, atsagsmængden set under ét næppe kommer til at belaste stiftsøvrighederne.Hertil kommer, at der ikke ses at være sammenfald af sagernes karakter forså vidt angår sager vedrørende tilladelse til flytning af lig på folkekirkenskirkegårde og sager vedrørende tilladelse til nedsættelse af urne på privatejendom. Flytning af lig vedrører gravfreden på folkekirkens kirkegårde,hvorfor det forekommer naturligt at biskoppen tildeles en kompetence til attræffe afgørelse i disse sager. Sager om tilladelse til nedsættelse af en urne påprivat ejendom vedrører en anbringelse af urnen uden for folkekirkens kirke-

gårde. Når der således sker et fravalg af begravelse på folkekirkens kirkegår-de, vurderes det mest hensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe afgørelsei disse sager tillægges stiftsøvrigheden.Høringen har derfor ikke givet anledning til at ændre lovforslaget med hen-syn til, hvilken myndighed, der skal tillægges kompetencen.Der henvises til bemærkningerne i lovforslagets pkt. 3.3.2.En biskop ønsker, at Kirkeministeriet fortsat skal træffe afgørelse i disse sa-ger.Kirkeministeriet kan henvise til lovforslagets bemærkninger under pkt. 3.3.2og 3.4.2, hvoraf det fremgår, at der i forbindelse med lovens ikrafttræden vilblive udsendt en vejledning til stiftsøvrighederne, der fastsætter nærmereretningslinjer for administrationen af sagerne. En sådan vejledning vil sikre,at stiftsøvrighederne kommer til at følge en stort set ens praksis svarende tilden, som følges af Kirkeministeriet i dag.Det bemærkes, at der med lovforslaget er indført en klageadgang til Kirke-ministeriet. Stiftsøvrigheden over Lolland Falsters stift har foreslået indførel-se af en klagefrist. Lovforslaget er ændret i overensstemmelse hermed.Med hensyn til spørgsmålet om eventuelle bestemmelser om, hvilket mate-riale en urne skal være fremstillet af, kan der henvises til, at en tilladelse tilurnenedsættelse på privat ejendom er betinget af, at urnen skal bestå af mate-rialer, der er opløselige i vand, for eksempel pap, støbt papirmasse eller lig-nende. Dette vil blive omtalt i den nævnte vejledning til stiftsøvrighederne.Til de af Danmarks Provsteforening, Danske Bedemænd, Ateistisk Selskabog Skælskør Provsti anførte bemærkninger, kan Kirkeministeriet oplyse,at de relativt få sager om askedeling kun undtagelsesvist vedrører deling afaske i mere end to dele,at Kirkeministeriet vil sørge for, at personregisterførerne er informeret om,hvorledes en deling af aske skal registreres,at afdødes tilkendegivelser omfatter såvel skriftlige som mundtlige tilkende-givelser, hvilket ikke adskiller sig fra den form, som afdøde i øvrigt har ud-trykt sine ønsker i med hensyn til begravelse eller ligbrænding samt,at stiftsøvrigheden blandt andet har det juridiske tilsyn med menighedsråde-nes beslutninger (legalitetstilsyn) og har kompetencen til at godkende me-nighedsrådenes beslutninger vedrørende kirkebygningen, som er en del afden nationale kulturarv: Hensynet til kulturbevarelsen er således sikret gen-nem stiftsøvrighedens tilsyns/godkendelseskompetence. Statsforvaltningsdi-rektørerne varetager det juridiske tilsyn med kommunerne og besidder derforjuridisk-administrative kompetencer på højeste niveau. Med statsforvalt-ningsdirektørernes deltagelse i stiftsøvrigheden er denne myndighed garantfor forvaltningsmæssig uafhængighed af folkekirken. Ikke medlemmer affolkekirken får således en ekstra retsbeskyttelse ved, at kompetencen liggerher i stedet for hos biskoppen alene. Stiftsøvrigheden vurderes derfor at være

2.4.1 HøringssvareneForeningen Liv & Død anfører, at Landsforeningen Liv & Død, tidligereDansk Ligbrændingsforening, fortsat har ca. 60.000 medlemmer af den gam-le ligbrændingsforening. Disse personer har gennem et medlemskab givetudtryk for at de ønsker at blive brændt. Liv & Død går ud fra at et medlem-skab af den tidligere ligbrændingsforening er ensbetydende med, at afdødeønsker ligbrænding og at der ikke behøver at være fremsat nyt ønske herom.Ateistisk Selskab finder, at det er en fornuftig lovændring.2.4.2 Lovforslaget efter høringenVed begravelsesmyndighedens afgørelse af om liget skal begraves ellerbrændes skal ønsker, som afdøde har fremsat efter sit fyldte 15. år, efter-kommes, jf. lovens § 8, stk. 1. Det er Kirkeministeriets opfattelse, at bortfal-det af den eksisterende formodningsregel ikke vil ændre ved det forhold, atmedlemskab af den gamle ligbrændingsforening også efter lovændringen kananses som et udtryk for ønske om ligbrænding, med mindre det modsattegodtgøres.Bemærkningerne i lovforslagets pkt. 3.6 er ændret i overensstemmelse her-med.2.5Lovforslagets § 1, nr. 5.§ 16, stk. 1,affattes således: ”Kir-keministeren kan tillade anlæg af kommunale begravelses-pladser. På sådanne begravelsespladser skal der af kommu-nen opføres mindst 1 begravelseskapel. Dette gælder dog ik-ke, såfremt der på begravelsespladsen alene skal ske urne-nedsættelser. Såvel folkekirkens præster som præster i tros-samfund uden for folkekirken skal have ret til at foretagebegravelser på pladsen”(Lovforslagets nr. 3)Høringssvarene

onsmulighed. Alternativt kan Kirkeministeriet overveje udarbejdelse af kortvejledning, der redegør for minimumskrav ved netop denne form for begra-velsesplads.Landsforeningen af Menighedsråd finder, at der bør optages en bestemmelseom hvilket materiale en urne skal være fremstillet af, jf. herved under pkt.2.3.1.Danmarks Provsteforening finder det ikke umiddelbart indlysende, at der kananlægges begravelsespladser uden kapel, når det drejer sig om askeurner,medens der skal være tale om begravelsespladser med kapel, når der er taleom jordbegravelse. Baggrunden kan være, at det ikke skønnes rimeligt atlade afholde jordbegravelse med udgangspunkt i et kapel eller en kirke, derer fjerntliggende i forhold til den ”nye” begravelsesplads, medens en urne-nedsættelse kan foregå med udgangspunkt i et kapel, der er beliggende påden ”nye” begravelsesplads. Denne skelnen forekommer hverken logisk ellerpå anden vis indlysende. Både jord- og urne begravelser bør kunne foretagesmed udgangspunkt i enten en religiøs eller irreligiøs handling i et kapel, be-liggende på begravelsespladsen eller beliggende udenfor samme. Der er såle-des ingen begrundelse for, at alene urnenedsættelser skulle fordre anlæg af etkapel på de ”nye” begravelsespladser. Det må være i almenvellets interesse,at der skabes lige vilkår for jordbegravelse og urnenedsættelser, hvilket ikkesynes at være tilfældet med det fremsatte forslag.Foreningen foreslår, at kommunerne i sådanne tilfælde inddrager de erfarin-ger, der er gjort indenfor folkekirken vedrørende opførelse af kapeller pånyere kirkegårdsområder.Dersom der er tale om opførelse af begravelseskapeller og mulighed forjordfæstelse på de nye begravelsespladser, bør folkekirkens præsters medvir-ken ved jordpåkastelse præciseres, således at det ikke er uklart, hvilkenpræst, der er forpligtet på at medvirke ved sådanne begravelser. Det må anta-ges, at det ikke er i alle kommuner, disse kapeller vil blive opført, hvorvedden afdødes sognetilhørsforhold og præstens deraf følgende forpligtelse kanblive gjort til genstand for diskussion.Foreningen anfører endvidere, at det fremgår af B 150, at der er en rækkeforhold, der bør fremgå af vedtægterne for disse nye gravpladser og at lov-forslaget ikke præciserer alle disse vedtægtsforhold. Det er af afgørende be-tydning, om der på de nye begravelsespladser er mulighed for anden form formindesmærke end et træ, ligesom der for folkekirkens medlemmer må anta-ges at være af betydning, at der i tilknytning til begravelsespladsen kan gøresbrug af kristen symbolik.Foreningen for Kirkegårdskultur finder det problematisk hvis fraværet af enbygning på begravelsespladsen også indebærer et ønske om at undgå en reli-giøs ceremoni på begravelsespladsen. Foreningen vil gerne indskærpe betyd-ningen af, at man - som en konsekvens af, at også nye begravelsespladser måvære åbne for alle – fortsat kan opsætte religiøse og kulturelle markeringer.Herudover foreslår foreningen en række punkter, som bør foreningen finderbør overvejes i forbindelse med det til loven hørende cirkulære. Det drejer

sig blandt andet om, at vedtægten udtrykkeligt nævner retten til forskellighedm.h.t. gravminder og religiøse symboler, dog evt. med begrænsning i størrel-se samt rammer for midlertidig udsmykning, pynt mv. Endvidere at folkekir-kens præster kan medvirke ved urnenedsættelse uden kapel, at der kan an-lægges skovkirkegårde helt uden gravminder men alene med et træ som mar-kering, at der etableres ”brugerråd” for de nye skovkirkegårde for eksempelved, at kommunalbestyrelsen udpeger et råd bestående af personer fra folke-kirken, kommunen og repræsentanter for andre trossamfund, at man nøjeovervejer takstniveauet på skovkirkegårde således, at disse vil kunne frem-byde en mulighed for et særligt prisbilligt og stort set vedligeholdelsesfritgravsted.Afslutningsvis peges på de erfaringer man har gjort i Sverige og England. Ibegge lande er der gennem årtier opbygget en markant forskellighed medhensyn til brug af begravelsespladser. Der peges på at især England har for-mået at balancere mellem de mange etniske og religiøse gruppers interesserpå fælles kirkegårde. Dette kommer særlig til udtryk gennem den såkaldte”Natural Death” bevægelse med omkring 200 skovkirkegårde (og såkaldtøkologiske begravelsespladser). Det skal bemærkes, at kun ganske få af disseer anlagt af Church of England eller offentlig myndigheder.Dansk Skovforening finder, at for de � af Danmarks skove som er i privateje, vil forslaget i praksis ikke gøre forskel. Foreningen anfører blandt andet,at borger og skovejer ikke vil kunne træffe aftale om nedgravning af uren, atdet er kommunerne, der kan udlægge begravelsespladser, fastsætte takster ogat det for disse er frivilligt, om man ønsker at gøre brug af muligheden. Lov-forslaget fremmer ikke udbuddet af gravpladser i private skove og mangeborgere og deres pårørende vil derfor fortsat have et uopfyldt ønske om at fåderes urne nedsat i en skov. Foreningen foreslår, at der udarbejdes konkreteog generelt gældende regler for udformningen af gravpladser i skov, så uden-forstående gæster ikke generes, og at en borger og skovejer selv kan aftale atnedsætte en urne, når de blot holder sig inden for de fastsatte regler. Forenin-gen henviser til to private initiativer i Tyskland som eksempler på skovgrav-pladser. Eksemplerne viser, at det i Tyskland er muligt at overlade skovbe-gravelsespladser il private initiativer og samtidig holde aktiviteten inden forrammer så ingen udenforstående generes følelsesmæssigt.Danske Bedemænd finder det vigtigt at der vil blive tale om afmærkede ogafgrænsede områder, og at der kun kan komme store skove, der kan ”bære”et sådant område, på tale. Endvidere vil opsynet med sådanne områder væreaf stor vigtighed. Man bør sikre, at der ikke kan forekomme legende børneller hundeluftning. Der ønskes en tydeligere formulering af sidste afsnit pås. 11.Ateistisk Selskab ser meget positivt på at kommunerne får mulighed for atetablere kommunale skovbegravelsespladser uden at skulle opføre et kapel.Antager, at lovforslaget ikke begrænser sig til etablering af skovbegravelses-pladser. Det kan for eksempel være ønskværdigt at etablere begravelsesplad-ser i form af urnemur, kolumbarier, park-lignende begravelsesområde, etc.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at begravelsespladser i skovkan genere skovens øvrige brugere. Dette gælder både oplevelsen af denuforstyrrede skov, oplevelsen af natur uden menneskeskabte indslag, samtoplevelsen af at adgangen til et skovområde indskrænkes fysisk som mentalt,idet mange mennesker må formodes at opfatte en begravelsesplads som enarealreservation til et særligt formål, der ikke inviterer til almen, rekreativbrug af området. Med mindre der opsættes meget klare retningslinjer for brugaf området og dets udseende vil der ske en privatisering af et offentligt til-gængeligt område. Begravelsespladser i statsskov vil indebære en begræns-ning af offentlighedens adgang, der ikke er forenelig med det statslige ejer-skab. Ca. 75 % af skovarealerne er privatejede og her er almen færdsel kuntilladt på anlagte stier, med generel accept af adgang til arealer, der støderumiddelbart op til stier. Anlæg af begravelsespladser i privat skov er med tilat fastholde denne adgangsbegrænsning samt hindre en bedre adgang foroffentligheden til private skove. De vilkår som p.t. gælder for urnenedsættel-se på privat ejendom bør som minimum også gælde for urnenedsættelse iskov. Foreningen foreslår, at der sker nyanlæg af begravelsespladser elleromlægning af eksisterende begavelsespladser frem for anlæg af begravelses-pladser i eksisterende skov. Hermed undgås man arealreservation og der op-nås et løft for natur og landskab, beskyttelse af grundvand og gennem vel-planlagt udformning en minimering af de nævnte konflikter.ØvrigeVejle Kirker og Kirkegårde De eksisterende skove som er etableret til alm.nyttige, rekreative og erhvervsformål, findes ikke umiddelbart at være egne-de steder for begravelse ud fra etiske og praktiske hensyn. Skovene er i for-vejen taget i brug til bestemte formål som ikke findes foreneligt til begravel-sesformål. Nyanlagte skove til begravelsesformål vil i højere grad opfylde deønskede formål.Ledige arealer på de eksisterende kirkegårde kunne tages i brug til formålet.2.5.2 Lovforslaget efter høringenMed hensyn til det af Kommunernes Landsforening anførte er Kirkeministe-riet enig i at håndteringen af vedtægtsspørgsmålet bør ske på en smidig må-de. Den nærmere drøftelse af vedtægtens indhold med hensyn til bestyrelse,tilsyn, benyttelse mv. må ske konkret med den eller de kommuner, som øn-sker at anlægge en begravelsesplads.I bemærkningerne til lovforslaget under pkt. 3.1.2 er der nu indføjet et kortafsnit med eksempler på, hvad der bør fremgå af vedtægten.Med hensyn til det af Landsforeningen af Menighedsråd rejste spørgsmålvedrørende urners materiale, vil dette naturligt kunne indgå i vedtægten forbegravelsespladsen.Til de af Danmarks Provsteforening anførte bemærkninger kan Kirkeministe-riet oplyse, at den foreslåede lovændring, hvorefter der ikke længere er kravom opførelse af kapel, når begravelsespladsen alene skal bruges til urnened-

sættelser, alene har til formål at lempe kravet for de kommuner, der ønsker atgøre brug af muligheden for at anlægge sådanne begravelsespladser. Lov-forslaget tilsigter således ikke, at skabe ulige vilkår for urnenedsættelse ogjordbegravelse. De gældende regler om kirkelig begravelse, jf. begravelses-lovens § 7 ændres ikke.Med hensyn til spørgsmålet om folkekirkens præsters medvirken ved jordpå-kastelse på begravelsespladsen, følger det af begravelseslovens § 11, stk. 1,at ved kirkelig begravelse fastlægges begravelseshandlingens forløb af præ-sten efter forhandling med den, der ønsker begravelsen eller ligbrændingenforetaget. Det fremgår af lovens § 11, stk. 2, at når en præst i folkekirkenmedvirker, skal begravelseshandlingen dog foretages i overensstemmelsemed folkekirkens jordpåkastelsesritual.En kirkelig begravelse eller bisættelse ved en præst i folkekirken med efter-følgende nedsættelse eller jordfæstelse på en kommunal begravelsesplads vilderfor skulle aftales mellem den, der ønsker begravelsen foretaget og denpræst, som skal forestå begravelsen.Det tilføjes, at det nærmere indhold af vedtægten for en kommunal begravel-sesplads vil blive afklaret, i forbindelse med en kommunes ansøgning omtilladelse til anlæg af begravelsesplads, jf. pkt. 3.1.2 i bemærkningerne tillovforslaget.Tilsvarende kan anføres med hensyn til de bemærkninger, som er fremsat afForeningen for Kirkegårdskultur. Med hensyn til begravelsespladsens indret-ning herunder mulighed for opsætning af gravminder m.v. vil dette være for-hold som skal afklares i vedtægten. Det tilføjes, at såvel folkekirkens præstersom præster i trossamfund uden for folkekirken skal have ret til at foretagebegravelser på pladsen, jf. den gældende lovs § 16, stk.1 sidste pkt. Endeligbemærkes, at Kirkeministeriet finder det rigtigst at overlade det til vedkom-mende kommune at beslutte, om der skal oprettes brugerråd for begravelses-pladsen og i givet fald om dettes sammensætning.Til Dansk Skovforenings høringssvar bemærkes, at lovforslaget ikke tilsigterat udvide mulighederne for anlæggelse af private begravelsespladser, såledessom ønsket af Dansk Skovforening.Til det af Danske Bedemænd og Vejle Kirkegårde anførte henvises til oven-stående vedrørende den nærmere udformning af vedtægterne for begravel-sespladsen samt til, at der i bemærkningerne til lovforslaget nu er indføjet etkort afsnit med eksempler på, hvad der bør fremgå af vedtægtenMed hensyn til det af Ateistisk Selskab anførte om etablering af urnemur,kolumbarier, parklignende begravelsesområde, etc. bemærkes, at det fremde-les er Kirkeministeriet, som godkender opførelse af kolumbarier, jf. lovens §3, stk. 2 og pkt. 3.2 i bemærkningerne til lovforslaget.Til Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar bemærkes, at den fore-slåede lovændring, hvorefter der ikke længere er krav om opførelse af kapel,når begravelsespladsen alene skal bruges til urnenedsættelser, alene har tilformål at lempe kravet for de kommuner, der ønsker at gøre brug af mulig-