Til socialministeriet                                                                                            Sorø, den 20.09.07

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Sendt pr. mail til [email protected]

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vedr.: Høring over udkast til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt lov om social pension.

 

Tak for høring af 5.09.07 vedrørende ændringer i servicelov, retssikkerhedslov og lov om social pension.

 

Foreningen har ikke bemærkninger til forslagene om indhentelse af nødvendige økonomiske oplysninger om husstandsmedlemmer i sociale sager eller til præcisering af reglerne om opsat pension.

 

Foreningen har heller ikke bemærkninger til formuleringen af reglen om en takst for tilsynet med tilbud i kommunen. Det findes meget relevant, at kommunens udgifter til tilsyn med private tilbud henføres til de pågældende tilbud med det formål, at priser for tilbud bliver sammenlignelige.

 

Det fremgår, af de almindelige bemærkninger til forslaget, punkt 3, at forslaget om ”tilsynstakst er udgiftsneutralt for det offentlige som helhed”.

 

Foreningen ønsker at fremsætte den bemærkning til forslaget og udtrykke betænkelighed ved, at der vil hengå tid til administration af ordningen, når der skal ske en udskillelse af udgifter, afholdt til tilsynet. Foreningen er derfor bekymret over, at reguleringen medfører et ressourceforbrug til synliggørelse og fordeling af udgifterne samt til opkrævning af taksten – en synliggørelse af et tilsyn med et tilbud.

Vi ønsker, at focus må være på indsatsen, dvs. på kvaliteten af tilbuddenes indhold.

Det vigtige må være udvikling af kvaliteten af indholdet i tilbud.

 

Efter foreningens opfattelse er det på side 8 i ”bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser § 1, Til nr. 2” for upræcist formuleret, at der med forslaget skabes ”ligestilling mht. takstberegningen, hvilket vil forbedre den sociale service for borgeren, idet den faglige beslutning om valg af tilbud ikke skævvrides af udgiftstænkning (vores fremhævelse)”, idet det allerede i bemærkningerne til lovforslaget om anbringelsesreformen LF 8 i folketingsåret 2004 (fremsat den 6.10.04) er tydeliggjort, at det er nødvendigt, at der tages saglige økonomiske hensyn. Partierne bag reformen var enige om at præcisere, at kommunerne ikke må tage usaglige økonomiske hensyn ved valg af tilbud til det enkelte barn, se bilag 1.

Vi mener, at det til stadighed bør fremhæves, at det er saglige hensyn, kommunerne kan tage, og vi henviser til forarbejderne, hvor der står lidt mere om, på hvilken måde økonomiske overvejelser kan indgå i beslutningsgrundlaget ved anbringelse (her vedr. børn).

 

Det fremgår ikke tydeligt af selve lovteksten, om kommunen skal fastsætte en takst for det samlede tilsyn med private tilbud i kommunen, hvilken takst fordeles ligeligt mellem tilbuddene, eller om kommunen skal fastsætte en takst i forhold til hvert enkelt tilbud eller pr. plads i tilbuddet. Der er i § 149, stk. 3, hjemmel for en bekendtgørelse, hvorfor vi er opmærksomme på, at det ikke behøver fremgå af lovteksten.

 

 

 

 

                                                                 Med venlig hilsen

 

                                                                 Lene M. Larsen

                                                                     formand
Bilag 1

 

LF 8 04/05.  Anbringelsesreformen

 

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2004)

(Offentliggjort som lov nr. 1442 af 22. december 2004)

 

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

…

2. Formål og principper

…

Partierne bag reformen er også enige om at præcisere, at kommunerne ikke må tage usaglige økonomiske hensyn ved valg af tilbud til det enkelte barn. Det betyder, at kommunen ikke må tage økonomiske hensyn, som betyder, at der vælges en løsning, som ikke tilgodeser barnets behov. Samtidig er der dog også tale om et område, hvor der årligt anvendes knap 10 mia. kr., hvorfor det er nødvendigt, at der tages saglige økonomiske hensyn.

Kommunerne skal således være opmærksomme på at få mest muligt for pengene - indsatsen skal være omkostningseffektiv, og der skal være fokus på effektiv tilrettelæggelse af arbejdet, både i forvaltningen og i de sociale tilbud. Reformen ændrer således ikke på kravet til kommunerne om at levere det bedste og billigste tilbud, der imødekommer barnets behov.

Det afgørende grundlag for forbedringer i indsatsen og for at gøre op med usaglige økonomiske hensyn er, at der sker tydelige forbedringer af den kommunale sagsbehandling. Dermed sikres større synlighed og dokumentation af indsatsen - og samtidig strammes kontrollen med kommunerne op.

…