Til lovforslag L 57    Folketingsåret 2007-2008 (2. Samling)  ___________________
Ændringsforslag stillet af Socialistisk Folkeparti den 28. marts 2008
Ændringsforslagene vil indgå i tillægsbetænkningen
Til § 6
Udenrigsministeriet
B. Bevillinger
                                                                     Udgift   Indtægt
                                                                      --- Mio. kr. ---
Internationale organisationer
6.36. Multilateral bistand gennem FN m.v. (tekstanm. 6)
      03. HIV/AIDS, Befolknings- og Sundhedsprogrammer (Re-
          servationsbev.).................................... F      580,0         -
 238)    Af SF.............................................. ÆF   1.500,0         -
Styrkelse af Global Funds indsats mod malaria
Til § 11
Justitsministeriet
B. Bevillinger
                                                                     Udgift   Indtægt
                                                                      --- Mio. kr. ---
Politivæsenet
11.23. Politi
      01. Politiet og anklagemyndigheden m.v. (tekstanm.
          103-108) (Driftsbev.).............................. F    7.592,4         -
 239)    Af SF.............................................. ÆF       2,0         -
Fødekæden til indvandrerbander brydes, jf. også ÆF til § 18.33.02.
Til § 12
Forsvarsministeriet
B. Bevillinger
                                                                     Udgift   Indtægt
                                                                      --- Mio. kr. ---
Militært forsvar
12.21. Forsvarskommandoen og Hjemmeværnet
      03. Hjemmeværnet (tekstanm. 1, 2, 3, 100, 101, 103 og
          115) (Driftsbev.).................................. F      469,1         -
 240)    Af SF.............................................. ÆF    -200,0         -
Nedlæggelse af Hjemmeværnet
Til § 15
Velfærdsministeriet
B. Bevillinger
                                                                     Udgift   Indtægt
                                                                      --- Mio. kr. ---
Tilskud til kommuner m.v.
15.91. Tilskud til kommuner
      11. Kommunerne (tekstanm. 122, 123, 124, 125, 126, 127
          og 128) (Lovbunden)................................ F   54.564,7   2.911,1
 241)    Af SF.............................................. ÆF     415,0         -
5000 flere ansatte i ældreplejen (+350 mio. kr.) og højst 22 elever i folkeskolens klasser (+65 mio. kr.)
      12. Særtilskud til kommuner (tekstanm. 128) (Lovbun-
          den)............................................... F    1.518,7         -
 242)    Af SF.............................................. ÆF      50,0         -
Ordentlig udvikling af Bornholm, Lolland og Langeland
Til § 16
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
B. Bevillinger
                                                                     Udgift   Indtægt
                                                                      --- Mio. kr. ---
Forebyggelse
16.21. Forebyggelse
      02. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse (tekstanm.
          101) (Reservationsbev.)............................ F       56,3         -
 243)    Af SF.............................................. ÆF     250,0         -
Folkesundhed med bedre livskvalitet
Uddannelse og forskning
16.33. Forskning, forsøg og analysevirksomhed
 244)    Af SF                                                          Â
          Ny konto
      32. Videncenter for allergi............................ F        5,0         -
Til § 17
Beskæftigelsesministeriet
B. Bevillinger
                                                                     Udgift   Indtægt
                                                                      --- Mio. kr. ---
Fællesudgifter
17.49. Øvrige beskæftigelsesfremmeordninger
 245)    Af SF
          Ny konto
      36. Indsats for uddannede indvandrere.................. F       10,0         -
Til § 18
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
B. Bevillinger
                                                                     Udgift   Indtægt
                                                                      --- Mio. kr. ---
Asylansøgere
18.33. Indsats vedr. boligområder m.v.
      02. Forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte
          boligområder (tekstanm. 1 og 107) (Reservations-
          bev.).............................................. F       10,4         -
 246)    Af SF.............................................. ÆF      23,0         -
Fødekæden til indvandrerbander brydes, jf. også ÆF til § 11.23.01.
Til § 20
Undervisningsministeriet
B. Bevillinger
                                                                     Udgift   Indtægt
                                                                      --- Mio. kr. ---
Administration m.v.
20.11. Centralstyrelsen
 247)    Af SF
          Ny konto
      80. Pulje til at sikre større optag og mindske frafald
          på de tekniske skoler og produktionsskoler......... ....... 250,0         -
     Â
         Â
Til § 21
Kulturministeriet
B. Bevillinger
                                                                     Udgift   Indtægt
                                                                      --- Mio. kr. ---
Radio og tv
21.81. Radio og tv
 248)    Af SF
          Ny konto
      28. Køb af DR’s koncerthus............................. F    1.200,0         -
Til § 23
Miljøministeriet
B. Bevillinger
                                                                     Udgift   Indtægt
                                                                      --- Mio. kr. ---
Skov- og Naturforvaltning m.v.
23.52. Naturforvaltning m.v.
      02. Naturforvaltning m.v. (Anlægsbev.)................. F      156,8      44,5
 249)    Af SF.............................................. ÆF      79,0         -
Åmosen gøres til naturområde
Til § 28
Transportministeriet
B. Bevillinger
                                                                     Udgift   Indtægt
                                                                      --- Mio. kr. ---
Fællesudgifter
28.63. Banedanmark
      02. Banedanmark (Anlægsbev.)........................... F      318,0      57,1
 250)    Af SF.............................................. ÆF     100,0         -
Bane- og stationspulje
Til § 38
Skatter og afgifter
B. Bevillinger
                                                                     Udgift   Indtægt
                                                                      --- Mio. kr. ---
Skatter på indkomst og formue
38.11. Personskatter
      01. Personskatter (tekstanm. 100)...................... F          - 168.274,5
 251)    Af SF.............................................. ÆF         -   4.200,0
Regeringens skattepakke annulleres
 252)    Af SF
          Ny konto
      12. Særlig statslig ejendomsskat på 5,4 promille....... F          -     500,0
Socialistisk Folkepartis bemærkninger
Generelle bemærkninger
Danmark står på mange måder i en gunstig økonomisk situation, men der er også en række store udfordringer som skal løses:
SF finanslovsudspil er i år koncentreret om disse fire udfordringer.
SF har også en række andre forslag på blandt andet uddannelses- og kulturområdet, forslag til at dæmme op for den stigende vold blandt unge samt et forslag til forhøjelse af ulandsbistanden
SF samlede finanslovsudspil findes på www.sf.dk. Vi har ligesom tidligere år valgt kun at fremsætte nogle få af disse ændringsforslag i folketingssalen, da der alligevel ikke er nogen mulighed for, at de bliver vedtaget.
Finanslovsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance vil føre til en finanslov, som både er urimelig og uansvarlig. Begge dele kan føres tilbage til de skattelettelser, som blev vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti før valget, og som det danske velfærdssamfund ganske enkelt ikke har råd til:
- urimelige nedskæringer:
Alle kender Storm P.’s tegning af hunden, der bliver fodret med sin egen hale. Regeringen har med den nye finanslov forfinet ideen, så hunden kun bliver fodret med en del af sin egen hale – mens resten på forhånd er brugt til skattelettelser til de bedst stillede danskere.:
Der er tale om en finanslov, hvor der er skåret de fleste steder og ført lidt småpenge tilbage andre steder. Samlet flytter selve finanslovsaftalen rundt på 3,4 mia. kr. alt inklusive. Til sammenligning koster de ufinansierede skattelettelser som regeringen og Dansk Folkeparti gennemførte i efteråret 4,2 mia. kr. Der er vist ingen tvivl om, hvad der er vigtigst for denne regering.
SF finanslovsforslag indeholder denne gang en stramning af finanspolitikken, som har til formål at neutralisere den lempelse af finanspolitikken, som regeringen har lagt op til.
Det er, fordi det er uansvarligt at lempe finanspolitikken i en situation, hvor der er en betydelig risiko for en overophedning af økonomien, som hurtigt kan betyde, at arbejdsløsheden igen begynder at stige.
Det har regeringen sådan set erkendt med februarudgaven af sit finanslovsforslag. Men på grund af skattestoppet og ufinansierede skattelettelser i milliardklassen kan regeringen ikke gennemføre en stramning af finanspolitikken. Den må nøjes med at fremlægge et forslag, som er lidt mindre ekspansivt end dens forslag fra august 2007:
I august 2007 vurderede regeringen, at virkningen på BNP (finanseffekten) udgjorde 0,3 pct., mens den ved fremlæggelsen af det reviderede finanslovsforslag i februar 2008 blev vurderet til 0,2 pct. De ændringer der er aftalt i det borgerlige finanslovsforlig ændrer næppe på finanseffektens størrelse. Der er altså fortsat tale om en ekspansiv finanspolitik – på trods af advarsler fra såvel vismænd som Nationalbanken.
Derfor foreslår SF en midlertidig stramning af finanspolitikken.
SF vurderer, at risikoen for overophedning er størst her i 2008. Derfor er såvel SF’s samlede forslag som det udsnit af forslaget, der præsenteres her, skruet sådan sammen, at det indebærer en midlertidig finanspolitisk stramning i 2008 og til dels i 2009, mens det er mere neutralt på længere sigt. SF lægger samtidig op til at øge udbuddet af arbejdskraft, hvilket yderligere reducerer risikoen for overophedning af økonomien.
SF er naturligvis imod denne uansvarlige og urimelige finanslov
Forslaget indeholder samtidig en række forslag, der vil øge udbuddet af arbejdskraft, hvilket yderligere reducerer risikoen for overophedning af økonomien.
Den finanspolitiske stramning indebærer, at der i 2008 på driftssiden foreslås udgifter på 6,2 mia. kr., mens der er øgede indtægter og besparelser på 9,8 mia. kr.
PÃ¥ udgiftssiden er de 1,5 mia. kr. forøget ulandsbistand. Eftersom kun fÃ¥ af disse penge bruges i Danmark udløser det ingen risiko for overophedning af dansk økonomi. Til gengæld afviser SF nedskæringer pÃ¥ i alt ca. 1 mia. kr., herunder den sÃ¥kaldte tvangsopsparing pÃ¥ 1 pct., som reelt er en nedskæring af uddannelse, forskning, politi etc. SF er dog tilhænger af â€tvangsopsparing†pÃ¥ forsvaret.
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 238
Regeringen har skamløst skåret ned i ulandsbistanden for at skabe plads til skattelettelser til nogle af verdens bedst stillede – nemlig de rigeste danskere.
Ved valget i 2001 sagde VK, at de ville skære 1 mia. kr. i bistanden, men alene i 2007 blev der skåret hele 3,5 mia. kr. svarende til forskellen på de 1,0 pct. af BNI, som var den forrige regerings målsætning for ulandsbistanden, og de 0,8 pct. af BNI, som i 2007 var den nuværende regerings målsætning.
Regeringen har efter valget lovet at øge ulandsbistanden ud over de 0,8 pct. I det nye finanslovsforslag (februar 2008) har man valgt den mindst tænkelige forhøjelse – til 0,81 pct. af BNI, hvilket betyder, at der i 2008 er ca. 3,4 mia. kr. mindre til rådighed til bistand end der ville have været med 1,0 pct. målsætningen. Hertil kommer, at man agter at gå tilbage til 0,8 pct. i 2009-11 – hvis man skal tage finanslovsforslagets tal alvorligt.
En yderligere forskel er, at gældslettelse i dag i meget stort omfang medregnes som ulandsbistand. Det gælder endda også lettelse af gæld fra eksportkreditordninger, som i sin tid blev indført til gavn for danske virksomheder og som samlet set har givet staten en gevinst.
SF vil igen have bistanden op på 1,0 pct. af BNI uden at medregne gældslettelse. I 2008 skal genopretningen af bistanden begynde med et løft på 1,5 mia. kr.
SF foreslår, at pengene tilføres Den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria, der i 2007 for alvor har fået distributionen af imprægnerede malaria-myggenet op i omdrejninger med 31 mio. net. Der er en risiko for, at fonden i år må sige nej til ansøgninger, hvilket vil være katastrofalt, når der er en historisk mulighed for et afgørende livtag med malaria. SF foreslår, at pengene tilføres fonden uden bindinger, men med en opfordring til at sættes yderligere gang i malariabekæmpelsen.
Malaria er en af de sygdomme, der dræner Afrika for resurser, den er en af de vigtigste dødsårsager for børn under 5 år, den forhindrer millioner i at arbejde på fuld kraft og den er forholdsvis billig at bekæmpe. Erfaringer fra et antal afrikanske lande viser, at malariamyggenet har gjort en afgørende forskel. Antallet af malariatilfælde er styrtdykket.
Det er en simpel foranstaltning, som gør en afgørende forskel. Når en stor del af indbyggerne i en landsby bruger net, beskytter de ikke alene sig selv, men de fjerner også eksistensgrundlaget for den lokale bestand af malariamyg.
Med forslaget dokumenteres, at det bestemt er muligt at øge bistanden hurtigt – uden den længere planlægningsperiode, der er forbundet med en udvidelse af den bilaterale bistand.
Til nr. 239 og 246
Bandekriminaliteten er stigende især blandt unge med anden etnisk baggrund. Det haster med at få brudt fødekæden til indvandrerbanderne på effektiv vis, og derfor vil SF have styrket SSP-samarbejdet i de kommuner, hvor problemerne findes.
Der er brug for at mandsopdække børn og unge, der er i risikogruppen for bandekriminalitet. Børn og unge, som af skoler, socialrÃ¥dgivere eller politiet er identificeret som kriminelle eller pÃ¥ vej ind i kriminalitet i miljøet omkring de organiserede bander, skal mandsopdækkes af en kontaktperson . â€Mandsopdækkeren†skal hjælpe familierne til at tage et større ansvar for deres børn/unge, støtte familien i integration i øvrigt og løbende koordinere med skole og SFO , men der kan ogsÃ¥ blive brug for mere vidtgÃ¥ende tiltag som at hente de unge i hjemmet og bringe dem til skolen, hjælpe dem med lektier, følge dem til sport eller andet fornuftigt osv. i en længere periode indtil indsatsen bærer frugt. Arbejdet skal sÃ¥ledes ske i tæt samarbejde med forældre, skole/uddannelse, politi og de sociale myndigheder.
SF foreslår, at der afsættes penge til at ansætte i alt 100 ekstra personer i SSP, som fordeles til de kommuner hvor der er størst behov – f.eks. 10 steder i landet med i gennemsnit 10 ekstra ansatte. Desuden laves et landsdækkende SSP-sekretariat , der placeres hos Rigspolitiet med i første omgang 5 ansatte, der kan give råd og vejledning, og deltage i den lokale indsats. Udgiften udgør 40 mio. kr. om året, i 2008 25 mio. kr.
Til nr. 240
Hjemmeværnet er et meningsløst levn fra den kolde krigs tid. Der er ingen grund til at bruge 469,1 mio. kr. på denne aktivitet. I 2008 kan der spares ca. 200 mio. kr.
Til nr. 241
Disse to forslag fremsættes samlet, fordi de begge drejer sig om de kommunale bloktilskud. Pengene fordeles efter indbyggertal, idet der dog reserveres en mindre pulje til kommuner, der får særlig store problemer med at finansiere de to velfærdsforbedringer.
a) 5.000 flere ansatte i ældreplejen
Grundlæggende skyldes den meget stress i ældresektoren, at der er for få ansatte. Der bliver i bedste fald tid til det helt nødvendige, og ikke tid til at gøre lidt ekstra eller tage en pause og en kop kaffe sammen med den ældre.
SF vil ændre på det ved at sikre 5.000 nye stillinger i ældreplejen. Vel og mærke udover det, som skal til for klare stigningen i antallet af ældre. De ekstra hænder skal fordeles efter behov (visitation), men forslaget betyder, at dem der modtager hjemmehjælp i gennemsnit får ½ time ekstra om ugen. Det vil typisk give den ekstra luft, der betyder, at hverdagen bliver mindre stressende.
Samtidig med at området tilføres nye penge, skal alle ansatte tilbydes at gå på fuld tid. Det vil gøre det muligt hurtigt at udvide bemandingen (målt i timer). Det er dog næppe realistisk, at de nye stillinger alle sammen er besat før i løbet af 2009. Det antages at de besættes gradvis, så udgiften bliver 350 mio. kr. i 2008, godt 1 mia. kr. i 2009 og 1,4 mia. kr. i 2010 og frem.
b) En klassekvotient på højst 22 elever
Kommunerne skal fremover tilrettelægge deres skolepolitik, så der højst er 22 elever i de nye klasser (1. klasserne). Det vil give lærerne bedre tid til den enkelte elev, og mulighed for at lærerteamet i højere grad kan opfange og løse problemer, før de vokser sig uoverskuelige – og dyre at løse.
Forslaget betyder ikke, at eksisterende klasser skal splittes op, og det skal også være muligt at indplacere en tilflyttende elev i en klasse, selvom det bliver nr. 23.
Forslaget vil koste 150 mio. kr. pr. årgang. Fuldt udbygget er prisen 1.350 mio. kr.
Forslaget skal træde i kraft fra skoleårets start i 2008, og vil i 2008 koste 65 mio. kr.
Til nr. 242
De kommunale udligningsordninger er helt utilstrækkelige til at sikre en rimelig økonomi i alle landets kommuner. Det har regeringen sådan set erkendt ved at indgå udviklingsaftaler med tre kommuner, der har særligt store problemer i form af fraflytning og befolkningstilbagegang, hvilket giver en skæv befolkningssammensætning med heraf følgende lavt beskatningsgrundlag og høje forsørgelsesudgifter.
Udviklingsaftalerne betyder, at de tre kommuner får ekstra penge, men slet ikke nok. De har alle tre høje skatteprocenter, anlægsudgifter under gennemsnittet og for Bornholm og Lollands vedkommende en service, der ligger klart under gennemsnittet. Det er urimeligt.
SF foreslår derfor, at der tilføres de tre udviklingsaftaler 50 mio. kr. ekstra i år og 100 mio. kr. ekstra for hvert af årene 2009-2011. Vi forventer, at mindst halvdelen af de ekstra penge går til investeringer for at fastholde udviklingsperspektivet.
Pengene fordeles med 50 mio. kr. til Lolland, 30 mio. kr. til Bornholm og 20 mio. kr. til Langeland for hvert af årene 2009-2011 – og det halve i 2008.
Til nr. 243
Regeringen har ambitioner om et sundhedsvæsen i verdensklasse. Desværre viser virkeligheden, at de på vitale områder er langt fra at indfri sin egen ambition. Et af disse områder er forebyggelsesområdet. Kvalitetsreformen bør også være folkesundhedsreform, der er startskuddet til at sætte markant ind for at fremme den danske folkesundhed.
Men spørgsmålet er, om regeringen i virkeligheden vil borgernes sundhedstilstand det godt? Erfaringerne er desværre ikke opløftende.
Der skal ske en markant oprustning af den samlede forebyggelsesindsats. En folkesundhedsreform skal fastsætte præcise nationale mål for den indsats over for folkesygdomme, risikofaktorer og reduktion af den sociale ulighed i sundhed, som regioner og kommuner skal forpligtes til at gennemføre. Desuden skal al lovgivning vurderes med henblik på konsekvenserne for folkesundheden f.eks. momsen på sunde fødevarer.
Der er brug for at afsætte penge til formålet. SF foreslår, at der afsættes 5 mia. kr. fordelt over de kommende ti år. I 2008 afsættes til en start 250 mio. kr. Pengene fordeles til kommunerne efter befolkningstal og eventuelt andre kriterier – men kun under forudsætning af, at kommunen udarbejder en konkret handlingsplan for folkesundhed, der tager fat på de målsætninger, der beskrives i folkesundhedsreformen.
Til nr. 244
Allergi er en hyppig tilstand - ca. 20 pct. af befolkningen har allergi over for kemiske stoffer i det nære miljø og forekomsten har været stigende de sidste 10 år.
Videnscenter for Allergi på Gentofte Hospital arbejder med at forebygge allergi over for kemiske stoffer, informere om allergi og følge forekomsten og nye årsager til allergi ved et nationalt overvågningssystem. Herved kan effekten af den forebyggende indsats også dokumenteres.
Centret har i løbet af få år opnået betydelige resultater, der er bragt i anvendelse nationalt og fået EU til at forbedre beskyttelsen af befolkningen mod allergifremkaldende stoffer.
Der er behov for en fortsat og styrket indsats, hvor man i Danmark udnytter sin viden og position inden for et omrÃ¥de, hvor indsatsen kan dokumenteres at virke. Et internationalt ekspertpanel har vurderet, at Videncenter for Allergi er en enestÃ¥ende institution i Europa og anbefalet en øget bevilling. Men Videncenterets finansiering er kortsigtet og usikker.Â
SF ønsker at sætte Videncenteret på finansloven. SF foreslår afsat 5 mio. kr. i 2008 og 6 mio. kr. årligt derefter.
Til nr. 245
Aviserne har for nyligt fortalt om to tilfælde, hvor taxachauffører med indvandrerbaggrund og ingeniøruddannelse har fået et job, fordi de har været så heldige at få en direktør fra et firma, der beskæftiger ingeniører som kunde. Så heldige er langt fra alle, og det er et helt urimeligt spild af resurser samtidig med, at det svækker integration.
SF foreslår en systematisk indsats for at hjælpe indvandrere til at udnytte deres kvalifikationer, hvilket det danske arbejdsmarked har hårdt brug for. Det omfatter:
Der afsættes en pulje på 10 mio. kr. i 2008 og 20 mio. kr. årligt i de kommende år.
Til nr. 247
I det såkaldte velfærdsforlig er der en fornem målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det mål nås ikke med den nuværende regeringens politik overfor uddannelsesinstitutionerne. Der er sat penge af til flere elever, men med den såkaldte tvangsopsparing er der færre penge til hver enkelt elev på langt de fleste uddannelser. For den enkelte elev er der derfor tale om en nedskæring. Det gælder også selvom nedskæringen blev halveret i forbindelse med finanslovsforliget.
Der er tværtimod brug for flere resurser til blandt andet de tekniske skoler og produktionsskolerne, så det sikres at flere unge får en faglig ungdomsuddannelse, og så vi undgår det store frafald, der desværre sker i dag fra de tekniske skoler. Forslaget vil på lidt længere sigt sikre en mere kvalificeret arbejdsstyrke.
SF vil give skolerne lov til at bruge flere penge på eleverne. De såkaldte taxametre skal have et løft.
SF vil, udover at fjerne tvangsopsparingen, afsætte 250 mio. kr. i 2008 og 500 mio. kr. i 2009 og frem til formålet. De skal fordeles efter behov.
Til nr. 248
Danmarks Radio er kommet ud i en alvorlig økonomisk krise på grund af budgetoverskridelser i forbindelse med opførelsen af DR-byen. Det er især koncertsalen, som er blevet langt dyrere end antaget. Det har udløst store besparelser med store negative konsekvenser for kvaliteten af DR’s programmer.
Det var ikke særlig klogt at opføre et koncerthus med Jean Nouvel som arkitekt – vel vidende, at byggeriet var meget kompliceret med en stor risiko for overskridelser af budgettet. Men nu byggeriet er i gang, og vil det være endnu dummere at rive det ned igen. På trods af alle problemerne vil samfundet få en væsentlig kulturinstitution, og det vil være rimeligt at det er staten – og ikke DR – som ejer og driver koncertsalen. Til glæde for borgerne.
SF foreslår derfor, at staten overtager koncertsalen, som derefter lejes ud til DR. Dette vil give en væsentlig likviditetsforbedring og lettelse for DR’s økonomi til glæde for seerne. Samtidig med, at samfundet erhverver sig et væsentligt kulturelt – og økonomisk - aktiv.
Koncertsalen skønnes at koste 1,2 mia. kr., som finansieres ved, at statens overskud i 2007 har vist sig at blive endnu større end hidtil antaget. Der er tale om en ekstraordinær forbedring, der i overensstemmelse med SF’s politik kan bruges til investeringer. Det bemærkes, at forslaget ikke øger aktiviteten i bygge-anlægssektoren, idet der blot er tale om, at staten overtager et igangværende projekt fra DR.
Til nr. 249
Åmosen i Vestsjælland er et eksempel på et nødlidende naturområde, som tillige indeholder nationalt (og europæisk) enestående kulturværdier. En vådgøring af den østlige del vil bremse ødelæggelsen og fjerne den store usikkerhed hos de lokale lodsejere, som i øvrigt alle er positive overfor projektet.
I regeringens finanslovsforslag fra august 2007 var der afsat i alt 170 mio. kr. til Åmosen, hvoraf de 79 mio. kr. skulle bruges i 2008, men dette forslag er forsvundet i den nye udgave fra februar 2008. SF agter at fremsætte regeringens tidligere forslag som ændringsforslag. Udgiften i 2008 vil primært bestå i køb af jord, og har derfor kun begrænset aktivitetsvirkning.
Til nr. 250
Mens de store jernbaneprioriteringer afventer den samlede infrastruktur plan, bør der allerede nu sættes en række mindre projekter i gang til åbning af nye stationer (fx Odense Ø og V, Mundelstrup og Brabrand ved Århus og Herning Messecenter), mindre forbedringsprojekter og handicapforbedringer (fx elevatorer og ledelinier på stationer).
SF foreslår, at der afsættes årligt 200 mio. kr. til disse formål; i 2008 100 mio. kr.
Til nr. 251
I stedet for at bruge 4,2 mia. kr. – og i 2009 9,5 mia. kr. – på lettelser i indkomstskatten bruger SF nogle af pengene på at finansiere forbedringer af velfærden og en ordentlig klimaindsats, men resten medgår til stramningen af finanspolitikken.
Det kan teknisk sagtens lade sig gøre at annullere skattelettelserne for 2008. Den nemmeste metode er simpelthen at bruge de gamle skatteregler, når man i begyndelsen af 2009 skal beregne restskat og overskydende skat for den enkelte. Alternativt kan man udsende nye skattekort – den teknik benyttede regeringen, da den i 2004 fremskyndede de vedtagne skattelettelser.
Til nr. 252
Regeringen har i de senere år – inspireret af bondepartiet Venstre – i flere omgang sænket landbrugets ejendomsskat med i alt ca. 500 mio. kr. ved at sætte grundskyldspromillen ned fra 5,7 til 0,3.
Begrundelsen har været, at landbrugsstøtten fra EU er faldet. Det er en mærkelig begrundelse og så er den tilmed forkert: Landbrugsstøtten er faktisk vokset. Hertil kommer, at stigende verdensmarkedspriser på fødevarer for tiden øger indtjeningen i landbruget.
Der er kort sagt ingen grund til at fortsætte denne favorisering af landbruget, der også er med til at drive de alt for høje jordpriser yderligere i vejret.
Det foreslås, at pengene i 2008 opkræves som en særlig statslig ejendomsskat på 5,4 promille svarende til nedsættelsen.