Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 0. februar 2008

2. udkast

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om CO2-kvoter

(Nedsættelse af grænsen for virksomheders anvendelse af kreditter)

 

1. Ændringsforslag

Klima- og energiministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. januar 2008 og var til 1. behandling den 29. januar 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transport- og energiministeren sendte den 23. oktober 2007 dette udkast til udvalget, jf. (2007-08, 1. samling) alm. del – bilag 22. Den 18. januar 2008 sendte klima- og energiministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et <>tal i udvalget (…) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Lovforslaget er en udløber af den danske allokeringsplan, som skulle vise Europa-Kommissionen, hvordan Danmark har tænkt sig at håndtere klimaproblemet ved at leve op til vore reduktionsmål for drivhusgasser i perioden 2008-2012.

Regeringen valgte på daværende tidspunkt at udarbejde en kvoteallokeringsplan alene, uden at inddrage oppositionen. Det kom der ikke meget godt ud af. Regeringen valgte en række nemme løsninger, som måske ser pæne ud på papiret, men som ikke giver tilstrækkelige reduktioner ude i virkeligheden. Samtidig valgte regeringen at satse på at opnå en stor del af Danmarks CO2-reduktion ved hjælp af køb af kvoter og kreditter i alle mulige andre lande og ikke gøre tilstrækkeligt i Danmark – altså basere sin fremtidige klimaindsats på, at alle andre lande gjorde noget, og at Danmark så bare købte sig fra det. Den politik var mindretallet ikke enig i.

Efterfølgende har Kommissionen bedt om nogle justeringer, inden den er parat til at godkende den danske allokeringsplan. Justeringerne medfører, at virksomheder får udvidet adgang til at købe CO2-kvoter i udlandet som kompensation for, at deres adgang til at anvende kreditter reduceres.

Mindretallet finder, at lovforslaget er en ændring af en rigtig dårlig lov til en lidt mindre dårlig lov. Mindretallet anerkender, at der er tale om en forbedring, men det er dog trods alt ikke en forbedring, der er så stor, at mindretallet kan gå fuldt og helt ind for lovforslaget. Derfor stemmer mindretallet hverken for eller imod lovforslaget.

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Af   klima- og energiministeren, tiltrådt af et <>tal:

Til § 1

   1) Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. § 10, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.

02. § 20, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Tildelingen af kvoter til driftslederen sker ved, at ministeren hvert år senest den 28. februar i tildelingsåret indsætter et nærmere angivet antal kvoter på de respektive driftslederes konti i registeret. Ministeren underretter den enkelte driftsleder om tildelingen.««

[Lovtekniske ændringer som følge af ressortomlægning]

   2) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»03. § 26, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

04. § 26, stk. 6, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Ministeren offentliggør afgørelser om driftslederes betaling af afgift efter § 31, stk. 1, på et offentligt tilgængeligt område, på registerets elektroniske hjemmeside eller lignende.«

05. I § 27, stk. 2, ændres »Miljøministeren, transport- og energiministeren« til: »Klima- og energiministeren«.

06. § 30, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

07. I § 30, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »Transport- og energiministeren og miljøministeren« til: »Ministeren«.

08. I § 32, stk. 2, ændres »transport- og energiministeren eller miljøministeren« til: »ministeren«.

09. § 35 ophæves.

10. § 37, stk. 3, ophæves.«

[Lovtekniske ændringer som følge af ressortomlægning]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Klima- og Energiministeriet blev oprettet ved kongelig resolution af 23. november 2007, og til ministeriet blev bl.a. overført det samlede ansvar for lov om CO2-kvoter (kvoteloven), som før ressortomlægningen var delt mellem Transport- og Energiministeriet og Miljøministeriet.

Ifølge Justitsministeriets vejledning nr. 243 af 18. november 1969 om udarbejdelse af lovbekendtgørelser kan en lovs angivelse af myndigheder ændres ved en lovbekendtgørelse, hvis en kongelig resolution har flyttet et bestemt sagområde fra den minister, som nævnes i loven, til en anden minister. Man vil således ved en kommende lovbekendtgørelse kunne ændre de mange steder i kvoteloven, hvor transport- og energiministeren eller miljøministeren nævnes, til klima- og energiministeren.

Da ansvaret for kvoteloven nu er samlet hos klima- og energiministeren, er der imidlertid behov for at omformulere eller ophæve en række bestemmelser, som beskriver det tidligere samspil mellem de to ministre. Der stilles derfor ændringsforslag hertil. Der er alene tale om tekniske konsekvensændringer som følge af ressortomlægningen.

  Tina Nedergaard (V) Â  Jens Kirk (V) fmd.  Lars Christian Lilleholt (V) Â  Kristian Pihl Lorentzen (V) Â  Henrik Høegh (V) Â  Ellen Trane Nørby (V) Â  Morten Messerschmidt (DF) Â  Tina Petersen (DF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Mette Gjerskov (S) Â  Ole Vagn Christensen (S) Â  Kim Mortensen (S) Â  Thomas Jensen (S) Â  Anne Grete Holmsgaard (SF) Â  Ida Auken (SF) Â  Johs. Poulsen (RV) nfmd.  Per Clausen (EL) 

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

 

Ny Alliance (NY)

3

Socialdemokratiet (S)

45

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

 

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

 

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

  9

 

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

  4

 

(UFG)

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 55

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra klima- og energiministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Ændringsforslag fra klima- og energiministeren

4

1. udkast til betænkning