|
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 12. marts 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (L 48), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
â€Kan ministeren bekræfte, at den eksisterende straffebestemmelse i § 17, stk. 2 udgÃ¥r og ikke erstattes af en ny bestemmelse? I bekræftende fald, vil ministeren da være indstillet pÃ¥ at fremsætte ændringsforslag, der sikrer, at indholdet i den eksisterende straffebestemmelse videreføres?â€
Endeligt svar:
Det er korrekt, at der ikke er nogen strafbestemmelse i forbindelse med bevarelsen af arbejdsgivernes pligt til at udforme en skriftlig begrundelse på begæring fra en afskediget funktionær.
Jeg er ikke indstillet på at fremsætte et ændringsforslag om indførelse af en bestemmelse om straf i form af bøde til statskassen, hvis en arbejdsgiver overtræder sin begrundelsespligt. Dette bygger på flere grunde.
For det første mener jeg ikke, at en sanktion i form af bøde har nogen reel præventiv effekt på dette område, og det kan oplyses, at ministeriet ikke har kendskab til, at der nogensinde er idømt en sådan sanktion ved domstolene efter den hidtidige strafbestemmelse.
For det andet mener jeg, at der i forvejen er indbygget en indirekte sanktionsmulighed i funktionærloven i og med, at en funktionær, som ikke får en skriftlig begrundelse på begæring, kan anlægge sag om usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2 b. Skriftlig begrundelse for afsked buges ofte netop som bevis i sager om usaglig afskedigelse, hvilket også fremgik af flere lønmodtagerorganisationers svar på høringen af lovforslaget. Hvis en arbejdsgiver ikke vil fremkomme med en skriftlig begrundelse for en afskedigelse, og der rejses en sag om usaglig afskedigelse under henvisning til § 2 b eller en bestemmelse i en kollektiv overenskomst, vil det være nærliggende, at arbejdsgiverens manglende vilje til at overholde loven får processuel skadevirkning for arbejdsgiveren.