Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 0. maj 2008

2. udkast

Betænkning

over

Forslag til lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2009

[af velfærdsministeren (Karen Jespersen)]

 

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2008 og var til 1. behandling den 24. april 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 7. april 2008 sendte velfærdsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Danmarks Lærerforeningen, BUPL og FOA,

Hvidovre Kommune og

TEKNIQ.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til velfærdsministeren til skriftlig besvarelse.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

<> 

Et mindretal i udvalget Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti vil stemme nej til L 172, L 173 og L 174 ved tredje behandlingen. Forslagene er omdrejningspunkterne i regeringens og Dansk Folkepartis ønske om at detailstyre den kommunale økonomi i 2009, men formentlig ogsÃ¥ i overslagsÃ¥rerne, eftersom L 173 vedr. nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning først kan blive revideret i 2011 eller 2012. Ikke mindst det sidste er betænkeligt, da en af hovedhjørnestenene i det kommunale selvstyre, som vi normalt bryster os af i Danmark, er den kommunale skatteudskrivning. Denne ret sættes nu de facto ud af kraft. S og SF har derfor ogsÃ¥ fremsat ændringsforslag ved anden behandlingen om, at L 173 kun skal gælde for 2009.

S og SF kan konstatere, at regeringen og DF i stedet har valgt skattelettelser til de rigeste, frem for velfærd for danskerne, hvorfor de har været nød til at sætte tommelskruerne på landets kommuner. Derfor har man etableret et tæskehold af nye regler og restriktioner frem for at sikre det, der i virkeligheden er vigtigt: At kommunerne har nogle realistiske økonomiske rammer til rådighed. Sandheden er, at der er et kæmpe gab mellem de forventninger, som regeringen – ikke mindst i løbet af valgkampen – har skabt i form af løfter om mere og bedre velfærd, og så de økonomiske rammer, som den stiller til rådighed for kommunerne til at indfri de selv samme løfter. 

Med dette forslag bliver regeringens detailstyring kørt helt ud i det ekstreme. Udover at konsekvensen formentlig bliver, at staten i 2009 kommer til at bestemme kommunernes udgiftsniveau helt ned pÃ¥ den enkelte kommune, sÃ¥ vil forslaget ogsÃ¥ reelt fjerne overførelsesadgangen mellem budgetÃ¥rene. Det betyder, at en kommunal institution ikke kan spare op til noget ekstraordinært, en større investering eller lign. Det kan være børnehaven, der ikke fÃ¥r mulighed for en ny legeplads eller køb af en bus, eller det kan være, svømmehallen, der ikke kan spare op til nye skabe i omklædningsrummet. Udover det vil være ødelæggende for den selvforvaltning og det tillidsforhold mange kommuner har opbygget gennem Ã¥rene med deres institutioner, bestyrelser og virksomheder om at overskud kan overføres, sÃ¥ vil det alt andet lige kun føre til dÃ¥rligere omgang med kommunernes driftsmidler.

Men nÃ¥r der sÃ¥ ogsÃ¥ i lovforslaget lægges op til, at sanktionerne skal gælde anlægsudgifterne, sÃ¥ bliver det helt mystisk. Udover at der i økonomiaftalen for 2008 ikke var noget loft over anlægsudgifterne, hvorfor der er tale om et klart brud pÃ¥ regeringens aftale med KL, sÃ¥ er det netop pÃ¥ anlægsomrÃ¥det, at kommunerne har brug for en budget- og regnskabsmæssig fleksibilitet. Et byggeri kan være svært at prognosticere og let komme til at gÃ¥ over flere Ã¥r. Der kan være behov for at overføre penge fra det ene Ã¥r til det andet - mÃ¥ske kan man pludselig fÃ¥ en billigere entreprise i vinterhalvÃ¥ret eller ved at udstrække byggeriet. Men derudover er der anlægsinvesteringer f.eks.  energibesparelser, som betaler sig selv i løbet af et eller to Ã¥r. Hvorfor skal kommunerne straffes for at føre den klima- og energipolitik, som et stort flertal i Folketinget normalt er fortaler for? Det synes S og SF ikke, hvorfor man har fremsat et ændringsforslag ved andenbehandlingen, der netop skal fritage energibesparende initiativer fra kommunernes bruttoanlægsudgifter.

S og SF har også fremsat et ændringsforslag, der skal undtage initiativer, der udspringer af udviklingsaftaler fra opgørelse af kommunernes bruttoanlægsudgifter, da man har kunnet konstatere, at lovforslaget ellers let vil komme i karambolage med de udviklingsaftaler regeringen selv har indgået med landets tre fattigste kommuner.

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af   et mindretal (S og SF), tiltrådt af <>:

   1) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Ved opgørelse af kommunernes bruttoanlægsudgifter efter denne lov medregnes endvidere ikke udgifter, der kan henføres til energibesparende initiativer og initiativer, der udspringer af udviklingsaftaler, der er indgået mellem regeringen og kommuner«

[Udvidelse af hvilke anlægsudgifter, der undtages for opgørelsen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Forslagsstillerne ønsker med det stillede ændringsforslag at understøtte kommunerne i at overholde de klima- og energimålsætninger Folketinget har meldt ud i energiaftalerne med en række af Folketingets partier og som klimaministeren og regeringen bryster sig af i deres internationale arbejde frem imod en ny klimaaftale i København 2009 og at understøtte det udviklingsperspektiv, der var intentionerne i aftalerne med landets 3 fattigste kommuner fra 2007. 

  Erling Bonnesen (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Jens Vibjerg (V) Â  Hans Christian Thoning (V) Â  Per Bisgaard (V) Â  Hans Kristian Skibby (DF) fmd.  Henrik Brodersen (DF) Â  Mike Legarth (KF) nfmd.  Lars Barfoed (KF) Â  Rasmus Prehn (S) Â  Lene Hansen (S) Â  Lise von Seelen (S) Â  Lennart Damsbo‑Andersen (S) Â  Flemming  Bonne (SF) Â  Karl H. Bornhøft (SF) Â  Johs. Poulsen (RV) Â  Line Barfod (EL) 

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	47		Ny Alliance (NY)	3
Socialdemokratiet (S)	45		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Dansk Folkeparti (DF)	25		Siumut (SIU)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	23		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	17		Sambandsflokkurin (SP)	1
Det Radikale Venstre (RV)	  9		Uden for folketingsgrupperne (UFG)	2
Enhedslisten (EL)	  4

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 174

Bilagsnr.	Titel
1	Høringssvar og høringsnotat, fra velfærdsministeren
2	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3	Henvendelse af 21/4-08 fra Danmarks Lærerforeningen, BUPL og FOA
4	Uddrag fra Finansministeriets »Aftaler om Finansloven for 2008«
5	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6	Kopi KOU L 172 - spm. 2-18, til velfærdsministeren
7	Kopi KOU L 172 - spm. 19, til velfærdsministeren
8	Henvendelse af 30/4-08 fra Hvidovre Kommune
10	Kopi KOU L 172 - spm. 21, til velfærdsministeren
11	Kopi KOU L 172 - svar på spm. 1, fra velfærdsministeren
12	1. udkast til betænkning
13	Kopi KOU L 172 - svar på spm. 2-20, fra velfærdsministeren
14	Henvendelse af 13/5-08 fra TEKNIQ

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 174

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om hvilke parametre, der lægges til grund ved fastsættelsen af reglerne for opgørelse, fordeling og afregning af nedsættelsen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om nærmere redegørelse for dispensationsbestemmelsens rækkevidde i forslaget § 3, stk. 2, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om, hvilken betydning det har for ministerens vurdering, at overskridelsen at serviceudgifter og anlægsudgifter opgøres hver for sig, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om hvad begrundelsen er for det rentepålæg, der følger af § 5, stk. 2, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om kommentar til henvendelse af 30/4-08 fra Hvidovre Kommune, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. om ministeren ikke vil finde det hensigtsmæssigt at udsætte hele eller dele af lovforslaget til der er fundet en afklaring/indgået en aftale med Kommunernes Landsforening, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om kommentar til henvendelse af 13/5-08 fra TEKNIQ, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå