Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2008

3. udkast

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love

(Forhøjelse af grænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven og nye
aktieavancebeskatningsregler m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

 

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2008 og var til 1. behandling den 14. april 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 31. august 2007 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2007-08,1. samling, alm. del - bilag 215. Den 10. oktober 2007 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Advokaterne Sankt Knuds Torv,

Dansk Landbrug og

Gorrissen Federspiel Kierkegaard.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   skatteministeren, tiltrådt af et <>tal:

Til § 1

   1) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 5, stk. 2, 2. pkt., udgår »,bortset fra tilfælde omfattet af § 42, stk. 3,« og »4 uger efter datoen for boets udlevering« ændres til: »4 måneder efter datoen for boets udlevering«.

[Forlængelse af fristen for at anmelde acontoudlodning]

   2) I nr. 34 ændres »§ 22, stk. 2, nr. 4« til: »§ 22, stk. 1, nr. 4«.                                         

[Slåfejl, som ikke er blevet rettet i korrekturen.]

   3) I den under nr. 43 foreslåede affattelse af § 42, stk. 1, udgår »3 samt«, og »stk. 3 og«.

[Konsekvenser af ændringsforslaget under nr. 4]

   4) Nr. 44 udgår.

[Forlængelse af fristen for at anmelde acontoudlodning]

   5) I den under nr. 58 foreslåede affattelse af § 66, stk. 2, 2. pkt., ændres »4 uger efter datoen for boets udlevering« til: »4 måneder efter datoen for boets udlevering«.

[Forlængelse af fristen for at anmelde acontoudlodning]

   6) I det under nr. 71 foreslåede § 89, stk. 8, stk. 9 og stk. 10, 2. pkt., ændres »udskrivningsdatoen« til: »udgangen af den første fulde måned efter udskrivningsdatoen«.

[Regulering af frister for renteberegning]

Til § 2

   7) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 80, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »reguleres årligt«: »med en procent«.

[Tekstmæssig præcisering]

 

Til § 10

   8) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., indsættes efter »ejeren«: »eller en af flere ejere«.

[Udvidelse af reglens anvendelsesområde, så den også gælder, når afdøde har ejet virksomheden i sameje med andre]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3-5

De ændringer i acontoudlodningsreglerne i dødsboskattelovens § 5, stk. 2, og § 66, stk. 2, der er foreslået ved § 1, nr. 8 og 58, går ud på at forlænge fristen for anmeldelse af acontoudlodning. Efter gældende ret er fristen 4 uger fra udlodningsdagen; denne frist foreslås suppleret med en regel, hvorefter fristen aldrig udløber før tidligst 4 uger efter, at boet er udleveret fra skifteretten. Ved § 1, nr. 44, foreslås der indsat en særregel i dødsboskattelovens § 42, hvorefter fristen er 3 måneder regnet fra boets udlevering fra skifteretten, når det udloddede aktiv er en fast ejendom omfattet af parcelhusreglen, og modtageren er afdødes efterladte ægtefælle.

Det foreslås, at den generelle regel ændres, således at den frist, der løber fra boets udlevering fra skifteretten, først udløber 4 måneder efter, at boet er udleveret fra skifteretten. Formålet med fristforlængelsen er, at det i alle boer skal være muligt at vælge dødsdagen som acontoudlodningsdag, hvilket efter gældende ret ikke er praktisk muligt, hvis skifteretten først udleverer boet mere end 4 uger efter dødsfaldet. Flere henvendelser til Skatteudvalget har henledt opmærksomheden på, at en supplerende frist på 4 uger regnet fra udleveringen af boet heller ikke opfylder formålet, idet det efter omstændighederne vil kunne være ansvarspådragende for en advokat at medvirke til acontoudlodning, før proklamafristen i dødsboet er udløbet, og det dermed vides, om boet er solvent. Proklamafristen efter dødsboskifteloven er på 8 uger, og proklama kan først iværksættes, når boet er udleveret.

Den foreslåede ændring af den generelle regel sikrer, at det i alle dødsboer bliver muligt, når proklamafristen er udløbet, at beslutte og foretage acontoudlodning med virkning tilbage til dødsdagen. Samtidig betyder den foreslåede ændring, at behovet for en særregel for fast ejendom, der udloddes til ægtefællen, bortfalder. Denne regel – § 1, nr. 44 – kan derfor udgå af lovforslaget. § 1, nr. 43, kan konsekvensrettes som følge heraf.

Til nr. 2

Ændringerne under § 1, nr. 33, 34 og 35 vedrører alle dødsboskattelovens § 22, stk. 1, som det tillige fremgår af parallelteksten i bilag 2. Ved en fejl er det imidlertid i nr. 34 angivet, at denne ændring vedrører § 22, stk. 2. Fejlen foreslås korrigeret.

Til nr. 6

De foreslåede bestemmelser i dødsboskattelovens § 89, stk. 8, 9 og 10, fastsætter udløbsfrister for forrentning af dødsboskattekrav i nogle situationer, hvor skatteberegningen er ændret. Der er behov for sådanne regler, fordi dødsboskattelovens § 89, stk. 1, der alene indeholder en generel henvisning til kildeskattelovens regler om bl.a. forrentning, efterlader tvivl om, hvad der skal ske.

I lovforslaget er det foreslået, at forrentningen skal stoppe på datoen for udskrivningen af den ændrede skatteberegning. At forrentningen således stopper på en vilkårligt valgt dato, harmonerer imidlertid ikke med de generelle principper for, hvornår forrentning afsluttes; det sker som hovedregel med udløbet af den første hele måned efter den dag, hvor begivenheden er indtrådt. Der vil i givet fald mangle hjemmel til forrentning i resten af den måned, hvori den ændrede skatteansættelse er foretaget. Ændringsforslaget bevirker, at der skabes kontinuitet i forrentningen.

Det er derfor foreslået, at sluttidspunktet for forrentningen ændres fra datoen for udskrivningen af den nye skatteberegning til udløbet af den første hele måned efter udskrivningsdatoen.

Til nr. 7

Der er tale om en tekstpræcisering, der er foreslået af Folketingets Lovsekretariat.

Til nr. 8

De foreslåede ændringer af virksomhedsomdannelsesloven går ud på at forlænge den almindelige frist for virksomhedsomdannelse, når ejeren er et dødsbo. Hensigten er, at det skal være muligt at omdanne en virksomhed ejet af et dødsbo, uanset hvornår dødsfaldet er sket. Efter ordlyden skal afdøde have været ejer af hele virksomheden, for at dødsboet kan gøre brug af særreglen. Den foreslåede tilføjelse går ud på, at særreglen også skal kunne anvendes, hvis afdøde har ejet virksomheden i interessentskab med andre. I så fald gælder den forlængede frist både for dødsboet og for medejeren eller -ejerne. Er flere af interessenterne dødsboer, må fristen efter almindelige fortolkningsprincipper regnes med udgangspunkt i det sidst indtrådte dødsfald.

  Torsten Schack Pedersen (V) Â  Karsten Lauritzen (V) Â  Peter Christensen (V) Â  Jacob Jensen (V) Â  Mikkel Dencker (DF) Â  Pia Adelsteen (DF) Â  Lars Barfoed (KF) Â  Charlotte Dyremose (KF) Â  Anders Samuelsen (NY) nfmd.  Nick Hækkerup (S) Â  John Dyrby Paulsen (S) Â  Klaus Hækkerup (S) Â  René Skau Björnsson (S) Â  Mette Frederiksen (S) Â  Jesper Petersen (SF) Â  Niels Helveg Petersen (RV) fmd.  Frank Aaen (EL) 

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

 

Ny Alliance (NY)

3

Socialdemokratiet (S)

45

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

 

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

 

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

  9

 

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

  4

 

(UFG)

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 159

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsskema samt de modtagne høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslaget.

3

Henvendelse af 1674-08 fra Advokaterne Sankt Knuds Torv

4

Henvendelse af 21/4-08 fra Gorrissen Federspiel Kierkegaard

5

Henvendelse af 23/4-08 fra Dansk Landbrug

6

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 16/4-08 fra Advokaterne Sankt Knuds Torv

7

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 23/4-08 fra Dansk Landbrug

8

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 21/4-08 fra Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard

9

Orientering om 2 henvendelser fra AgroSkat af 14/4-08 og Advokatsamfundet af 22/4-08 som Skatteministeriet har modtaget vedrørende lovforslaget

10

1. udkast til betænkning

11

Ændringsforslag fra skatteministeren

12

2. udkast til betænkning

13

Henvendelse af 5/5-08 fra Rasmus Kristian Feldthusen

14

Kopi af skatteministerens breve af 5/5-08 til AgroSkat og Advokatsamfundet

15

Ændringsforslag fra skatteministeren

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 159

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om at redegøre for hvilke beregningsforudsætninger og antagelser, der ligger til grund for det i lovforslaget skønnede provenutab på 15 mio kr., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om der er indhentet oplysninger hos skattecentrene eller andre af relevans for beregning af provenutabet (bl.a. det nuværende provenu af dødsboskat), til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om Dansk Told & Skatteforbund, Skatterevisorforeningen eller andre relevante høringsparter er blevet hørt over lovforslaget i den form, som det er fremsat i, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om at redegøre for, hvad det er for provenustatistikker, som Skatterevisorforeningen i deres høringssvar henviser til som grundlag for foreningens vurdering af, at der synes at være et misforhold mellem det samlede provenu af dødsboskatten og det skønnede provenutab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om at tage initiativ til at indføre en grænse for, hvor stor udskudte skatter der må indgå i et skattefrit dødsbo, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om der i provenuskønnet indgår beregninger for et øget tab vedrørende beskatning af udskudte skatter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om man ikke kan forvente, at forhøjelserne af ejendomsvurderingerne (jf. de netop offentliggjorte ejendomsvurderinger for bl.a. Hovedstadsområdet og Århus) betyder, at betydeligt flere boer bliver skattepligtige, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om ministeren kan bekræfte, at i et skattepligtigt dødsbo udlægges aktiverne med skattefri succession i det omfang det er muligt, og at der - når der samtidig tages hensyn til bofradraget - dermed ofte bliver tale om begrænset boskat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om der er i opgørelsen af provenutabet slet ikke taget højde for et øget provenutab på de udskudte skatter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå