Folketingets Uddannelsesudvalg
I forbindelse med behandlingen af B 61 Forslag til folketingsbeslutning om kvalitetskrav til private uddannelser har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 14. maj 2008 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 11:
â€Vil ministeren kommentere henvendelsen af 6/4-08 fra Massageskolen, København, jf. B 61 - bilag 5?â€
Svar:
Henvendelsen fra Foreningen Registrerede Fysiurgiske Massører (FRFM) støtter beslutningsforslaget, idet foreningen mener, at der bør være en offentlig regulering af uddannelser til fysiurgisk massør, at erhvervsudøvelsen skal bygge på autorisation, og at uddannelserne skal være SU-berettigede.
Jeg kan oplyse, at en offentlig regulering af uddannelserne til fysiurgisk massør er mulig efter gældende lovgivning på Undervisningsministeriets område, hvis uddannelserne opfylder kravene i lovgivningen om grundlæggende eller videregående erhvervsrettede uddannelser. Om det vil være tilfældet afhænger af en konkret sagsbehandling, som ikke kan foretages på det foreliggende grundlag, men som vil kunne foretages, hvis foreningen retter henvendelse til ministeriet herom bilagt de fornødne oplysninger.
Det fremgår af henvendelsen, at den registreringsordning for alternative behandlere, der udøver sundhedsmæssig virksomhed uden for det offentligt finansierede sundhedsvæsen, og som ikke er autoriserede til at udøve den pågældende virksomhed eller er omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn med den sundhedsfaglige behandling, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet, også omfatter foreningens medlemmer.
Sundhedsstyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst, at registreringsordningen er frivillig, og medfører, at alternative behandlere, herunder fysiurgiske massører, som ønsker det og opfylder kravene, kan blive registrerede i foreningen og dermed benytte titlen registreret alternativ behandler (RAB).
Brancheforeningen for Fysiurgisk Massage er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at registrere fysiurgiske massører og til at afregistrere massører, hvis registreringsbetingelserne ikke længere er opfyldt.
Foreningen skal offentliggøre information om, hvilke af foreningens medlemmer foreningen har registreret, om proceduren for registrering af alternative behandlere, om foreningens regelsæt for god klinisk praksis og om de uddannelseskrav foreningen stiller til de medlemmer, som foreningen registrerer, samt om klageadgangen til foreningens klageorgan.
Sundhedsstyrelsens rolle er at vurdere ansøgninger fra foreninger, der ønsker at blive omfattede af ordningen, at gribe ind, hvis styrelsen bliver bekendt med, at en forening ikke overholder reglerne, og at offentliggøre information om, hvilke foreninger der er godkendt til at registrere alternative behandlere, på sin hjemmeside, men Sundhedsstyrelsen tager ikke stilling til den eller de behandlingsformer, som foreningernes ansøgninger omfatter, eller de behandlere, som foreningerne registrerer.
Foreningen argumenterer for, at denne registreringsordning ikke er tilstrækkelig. Spørgsmålet kan ikke bedømmes fyldestgørende på det foreliggende grundlag, men kræver konkret sagsbehandling under inddragelse af sundhedsfaglig ekspertise hos den kompetente myndighed, som er Sundhedsstyrelsen.
SU-godkendelse af private uddannelser sker efter konkret vurdering og er baseret på et skøn. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer afgørelse ud fra uddannelsespolitiske, økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige hensyn.
Ved behandlingen af en ansøgning om SU-godkendelse indhenter styrelsen udtalelser fra relevante myndigheder om behovet. Ligesom den konkrete uddannelses indhold vil blive gjort til genstand for en vurdering.
For uddannelser til funktioner, der handler om menneskers sundhed og velbefindende, vil Sundhedsstyrelsen desuden blive inddraget for at få belyst, om de arbejdsfunktioner, som uddannelsen sigter på, stiller særlige krav til uddannelsen.
Â
En eventuel ansøgning fra en skole med tilknytning til foreningen vil blive vurderet konkret.