Uddannelsesudvalget 2007-08 (2. samling)
B 61
Offentligt
561166_0001.png
561166_0002.png
561166_0003.png
561166_0004.png
TALE
29. april 2008
Beskæftigelsesministerens tale til brug for besvarelseaf Folketingets uddannelsesudvalgs samrådsspørgs-mål a, b og c om private uddannelser
J.nr. 08-74-2209.kontor/aml/tbi
I forbindelse med uddannelsesudvalgets udvalgsbehandling af beslutningsforslagnr. B 61 om forslag til folketingsbeslutning om kvalitetskrav til private uddannelserhar uddannelsesudvalget stillet flg. 3 samrådsspørgsmål til beskæftigelsesministe-ren:Spm. A: Finder ministeren, at det er i orden, at jobcentre støtter f.eks. private fri-sørkurser ved at betale helt eller delvist kursusgebyr, når hverken frisørmestreneeller vikarbureauerne ønsker at ansætte frisører, der ikke har den ordinære 4-årigeuddannelse?Spm. B: Nogle private kurser f.eks. de private frisørskoler reklamerer med jobga-ranti efter endt kursus, og denne jobgaranti reklameres der med via jobcentrene.Hvilke dokumentationskrav mener ministeren, der skal være, for at private kurser,jobcentre m.v. må reklamere med jobgaranti?Spm. C: Hvordan vil ministeren sikre, at jobcentre kun støtter private kurser, derkan dokumentere at have en beskæftigelsesmæssig effekt for de ledige, der øn-sker at søge kurset?
IndledningIndledningsvis vil jeg gerne slå fast, at jobcentrene naturlig-vis anvender private kursus- og uddannelsesudbydere i denaktiveringsindsats, som jobcentrene tilrettelægger for atbringe ledige tættere på arbejdsmarkedet. Vi kan faktisk sletikke undvære dem.Og det vil være ærgerligt, hvis eventuelle brodne kar gør, atder opstår mistillid til private uddannelses- og kursusudbyde-re generelt.Men der skal ikke være tvivl om, at jobcentrene naturligvisskal være opmærksomme på, at de tilbud de anvender, er iorden så de medvirker til, at de ledige kommer i arbejder.
Svar på spørgsmål ATil det første spørgsmål vil jeg sige, at inden et jobcenter gi-ver en ledig et tilbud om et kursus eller en uddannelse - ogdermed betaler et kursusgebyr - skal der altid fortages enkonkret vurdering af, om tilbuddet vil medvirke til at opkva-lificere den ledige, og dermed forbedre den lediges mulighe-der for at få ordinært arbejde.Helt overordnet er formålet med de tilbud, de ledige får, atde skal medvirke til, at de hurtigst muligt får varig beskæfti-gelse og dermed bliver selvforsørgende.I jobcentrenes vurdering indgår også, at jobcenteret skal sepå, om det produkt, som kursusudbyder har, konkret kanfremme formålet med tilbuddet.Hvis det er sådan, at frisørmestre og vikarbureauer ikke vilansætte elever fra de omtalte private frisørkurser, er det selv-følgelig helt relevant at overveje, at det ikke er der, at ledigeskal have tilbud om uddannelse.Det må derfor bero på jobcenterets konkrete viden, erfaringog vurdering, om en bestemt uddannelse vil kunne øge denlediges muligheder for at få et job.Jeg kan oplyse, at Arbejdsmarkedsstyrelsen telefonisk harkontaktet 5 større jobcentre for at høre om deres erfaringermed de private frisøruddannelser.Det drejer sig om København, Århus, Ålborg, Odense ogKolding. Disse jobcentre har samstemmende oplyst, at dehverken anbefaler de omtalte kurser, reklamerer for dem el-ler gør brug af dem i forbindelse med tilbud til ledige.Jobcentrene oplyser, at de er meget opmærksomme på, atuddannelsernes korte forløb gør det svært for eleven at få jobbagefter. Enkelte jobcentre tilføjer dog, at de ikke kan afvise,2
om der eventueltkanhave forekommet nogle ganske få til-fælde, hvor uddannelserne er blevet benyttet i forbindelsemed tilbud.Svar på spørgsmål BTil det andet spørgsmål vil jeg sige, at jeg ikke er helt klarover, hvad der menes med, at disse private frisørskoler re-klamerer med jobgaranti efter endt kursus, og at ”denne job-garanti reklameres der med via jobcentrene”. Det skulle un-dre mig meget, hvis jobcentre giver ledige garanti for job ef-ter en uddannelse, med mindre der er enkonkretarbejdsgi-ver, der har tilbudt et job.Det jobcentrene generelt kan oplyse om er, på hvilke områ-der, der er eller forventes mangel på arbejdskraft, og hvorder er gode beskæftigelsesmuligheder.Hvis det handler om, at jobcentrene har brochurer for de om-talte frisørskoler liggende, kan det ikke tages som udtryk for,at jobcentrene garanterer, at alle de oplysninger, der er i bro-churen er korrekte. Og det er heller ikke jobcentrenes opgaveat kontrollere, om oplysningerne er korrekte. Der ligger rig-tig mange brochurer i jobcentrene, og hvis jobcentrene skullekontrollere alle oplysninger i dem, ville det medføre en helturimelig arbejdsbyrde. Omvendt må jobcentrene selvfølgeligoverveje, om en brochure skal ligge i centrene, hvis der sæt-tes spørgsmålstegn ved dens lødighed.Men som det også blev nævnt i forbindelse med 1. behand-lingen af B 61 hører spørgsmålet om markedsføring af priva-te uddannelser under markedsføringsloven. Det vil sige, at enerhvervsdrivende, der sælger en privat uddannelse til eksem-pelvis frisør, ikke må anvende vildledende eller urigtige an-givelser om uddannelsen. Det er forbrugerombudsmanden,der af egen drift eller efter klage behandler den slagsspørgsmål.
3
Svar på spørgsmål CTil det sidste spørgsmål vil jeg gerne slå fast, at det beror påjobcenterets konkrete viden, erfaring og vurdering, om etuddannelsessted i forhold til konkrete ledige, vil fremme dis-se menneskers muligheder for at få job. Det gælder, hvad en-ten det er unge eller ældre ledige.Om en uddannelse kan føre til job, afhænger også af denkonkrete beskæftigelsessituation.Det kan være at, et kursus ikke umiddelbart fører til job ogikke har en umiddelbar beskæftigelseseffekt, men det kanvære et trin på vejen og derfor være nyttigt.Jeg mener derfor ikke, at der skal stilles generelle krav tilhvilken dokumentation, der skal foreligge til en uddannelsesbeskæftigelseseffekt.Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at det ligger migmeget på sinde at sikre, at alle jobcentre er opmærksommepå, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved lødigheden afde aktiveringstilbud, der gives de ledige.
4