Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg	Finansministeren
	12. december 2007 Â

Endeligt svar på Energipolitisk Udvalgs spørgsmål nr. 4 af 12. december 2007 ad B 22

Spørgsmål:

”Når der i svaret på spørgsmål 1 (vedrørende aktstykke 53) skrives, at ”det ikke vurderes hensigtsmæssigt at lede et statsligt aktieselskab ud fra fx klimapolitiske hensyn”, er det så en opfattelse, der gælder ledelsen af alle statslige aktieselskaber, og er svaret også gældende for andre statslige virksomheder på selskabsform?”

Svar:

Det refererede synspunkt gælder generelt både i forhold til andre statslige aktieselskaber og i forhold til andre (sektor)politiske hensyn.

Synspunktet er uddybende begrundet i Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 14 af 20. august 2007 ad aktstykke nr. 187 (folketingsåret 2006-07). Af dette svar fremgik bl.a. følgende:

”Selv om staten i forhold til eneejede statslige aktieselskaber kan pålægge selskabets ledelse at forfølge andre hensyn end rent forretningsmæssige, vurderes det generelt ikke hensigtsmæssigt. Således vil det betyde, at selskabets ledelse i forhold til konkrete dispositioner skal foretage en afvejning mellem de forretningsmæssige konsekvenser og konsekvenserne i forhold til de andre samfundsmæssige hensyn, de er blevet pålagt at varetage. Sådanne afvejninger er det politiske system bedre til at gennemføre end fx bestyrelser for statslige aktieselskaber, der overvejende består af eksternt rekrutterede medlemmer.

Derfor anbefales det i publikationen Staten som aktionær (Finansministeriet, Trafikministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, januar 2004), at aktieselskabsformen kun anvendes, hvis de (sektor)politiske hensyn, der knytter sig til den pågældende virksomhed, er indkapslet i sektorlovgivningen, servicekontrakter m.v. Derved sikres en klar måladskillelse eller ansvarsfordeling, hvor statens ejerskab og ledelsens virke kan udøves med henblik på at sikre en effektiv drift, mens Folketinget gennem fx regelfastsættelse i sektorlovgivningen kan sikre opfyldelsen af de relevante (sektor)politiske hensyn.

Ud over at sikre en klar relation mellem den statslige ejer og selskabets bestyrelse betyder denne ansvarsfordeling også, at det statsligt ejede selskab hverken stilles bedre eller dårligere end de private konkurrenter, da de regler, der fastsættes i sektorlovgivningen, vil gælde for alle selskaber, der udøver en given type virksomhed.”

I tilknytning til dette bemærkes, at de her beskrevne overvejelser gælder i endnu højere grad, når der som i DONG Energy A/S er andre aktionærer end staten.

Endvidere gælder, at den arbejdsdeling mellem de statslige aktieselskaber på den ene side og på den anden side sektorlovgivning, servicekontrakter m.v., der her er redegjort for, allerede blev anbefalet i rapporten Erfaringer med statslige aktieselskaber (Finansministeriet, Budgetdepartementet, november 1993).

Det skal afslutningsvis bemærkes, at ovenstående ikke er til hinder for, at staten kan have og har en forventning om, at DONG Energy A/S og de øvrige statslige aktieselskaber er bevidst om det ansvar, der følger af at være ofte store virksomheder, der på mange måder påvirker det danske samfund. At fx DONG Energy A/S er sig dette ansvar bevidst, er bl.a. kommet til udtryk ved, at selskabet i foråret 2007 udgav en ansvarlighedsrapport.

 

Med venlig hilsen

 

Lars Løkke Rasmussen