|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            1. februar 2008 J nr.            453-6  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 13. december 2007 stillet mig følgende spørgsmål nr. 79 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
â€Hvor meget vil det i givet fald koste at opsætte â€spikes†ved motorvejsfrakørslerne, sÃ¥ledes at biler, der kører den forkerte vej, punkterer og dermed ikke kan fortsætte?â€
Jeg kan indledningsvis oplyse, at pigge på frakørselsramper ikke kan løse alle problemer med spøgelsesbilister. Der er således eksempler på, at bilister er fortsat ud på motorvejen på punkterede dæk. Piggene er tillige uvirksomme over for bilister, der vender på selve motorvejen. Visse typer af pigge har også beskadiget dæk på køretøjer, der kører i den rigtige retning, ligesom trafikanter, der kører i denne retning, undertiden - af frygt for piggene - har foretaget hårde opbremsninger med uheld til følge.
Piggene kan herudover give problemer for redningskøretøjer, som ønsker at anvende en motorvejsrampe mod den normale kørselsretning. Piggene skal løbende vedligeholdes, idet de fx kan beskadiges ved anvendelse af snerydningsmateriel.Â
Vejdirektoratet vurderer umiddelbart, at det vil koste ca. 100 mio. kr. at etablere pigge på frakørselsramperne. Prisen er skønnet ud fra en model, der er afprøvet i Østrig, og der knytter sig stor usikkerhed til vurderingen. Et mere præcist overslag vil kræve en nærmere undersøgelse. Dertil kommer løbende udgifter til vedligeholdelse.
Carina Christensen