Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 596 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. april 2008.
Lene Espersen
/
 Ole Hasselgaard
Spørgsmål nr. 596 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Hvordan er privatansattes ytringsfrihed sikret i lovgivningen?â€
Svar:
Spørgsmål om privatansattes ytringsfrihed henhører under Beskæftigelsesministeriet. Justitsministeriet har derfor til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet, som har oplyst følgende:
â€Privatansatte er som alle andre sikret ytringsfrihed gennem den danske grundlov. Omvendt vil der ogsÃ¥ qua ansættelsen være knyttet visse krav til den ansattes optræden og ogsÃ¥ visse grænser for den ansattes ytringsfrihed.
Disse grænser vil i sidste ende afhænge af en retlig vurdering, som kun undtagelsesvis er lovreguleret, fx beskyttelsen af erhvervshemmeligheder (markedsføringslovens § 19), en lønmodtagers ret til at videregive lønoplysninger (ligelønslovens § 2 a) eller en funktionærs ret til at videregive oplysninger til sin faglige organisation (funktionærlovens § 10). De kollektive overenskomster beskæftiger sig ligeledes sjældent med denne afvejning.
Grundlaget for at løse en konkret konflikt vil dermed typisk være selve ansættelsesaftalen og de uskrevne forudsætninger, som denne bygger på – fx med hensyn til omfanget af den ansattes pligt til at udvise en loyal adfærd, samt de direktiver, som arbejdsgiveren konkret har udstedt i medfør af sin ledelsesret. Hvis en ansat gennem sine ytringer overskrider grænserne for ansættelsesforholdet, kan det give grundlag for negative personalebeslutninger; i sidste ende opsigelse eller bortvisning.
Ansatte vil i mange tilfælde i medfør af lovgivning eller kollektiv overenskomst være omfattet af regler til beskyttelse mod usaglige afskedigelser, fx funktionærlovens § 2b. Hvis en lønmodtager opsiges eller bortvises pÃ¥ grund af sine ytringer, vil disse beskyttelsesregler efter omstændighederne kunne bringes i anvendelse.â€