Hermed sendes foreløbig besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 559 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 


Spørgsmål nr. 559 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes redegøre for forskellen på den belgiske og den danske implementering af FNs bestemmelser om menneskehandel i forhold til, hvad der kan straffes for, da det ifølge Kim Kliver fra NEC, jf. Fyens Stiftstidende 16/2-08 (FN kritik af Danmark afvises), er baggrunden for, at der er flere dømte for menneskehandel i Belgien (170) end i Danmark, hvor kun otte er blevet dømt.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Rigspolitiet om en udtalelse med henblik på at få oplysninger om retstilstanden i Belgien.

 

Når disse oplysninger foreligger, vil Justitsministeriet vende tilbage til sagen. Tilvejebringelse af oplysninger om retstilstanden i andre lande kan erfaringsmæssigt være ressource- og tidskrævende. Det må derfor forventes, at der kan gå nogen tid – eventuelt flere måneder – før de ønskede oplysninger foreligger.