Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1153 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. september 2008.

 

 

 

Lene Espersen

fg. justitsminister

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 1153 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Er ministeren enig i, at det svækker indsattes mulighed for at tilrettelægge livet uden for fængslet, hvis de først modtager meddelelse om prøveløsladelse umiddelbart før prøveløsladelsen?”

 

Svar:

 

Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1152 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del) træffes afgørelsen om prøveløsladelse normalt fire uger inden prøveløsladelsesdatoen. Denne regel sikrer, at der foretages en helt aktuel vurdering af, om det er utilrådeligt at løslade den pågældende, herunder særligt om der foreligger en passende løsladelsessituation blandt andet med hensyn til den indsattes boligforhold samt arbejde eller andet underhold.

 

Det bemærkes i den forbindelse, at efter vejledning nr. 29 af 19. april 2006 om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf, påhviler det institutionen sammen med den indsatte – så vidt det er muligt – løbende at overveje og iværksætte tiltag, som kan bidrage til, at der skabes en situation, hvor betingelserne for prøveløsladelse er til stede. 

 

Efter reglerne om udarbejdelse af handleplaner skal Kriminalforsorgens institutioner som udgangspunkt udarbejde en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelse for indsatte, som udstår fængselsstraf i 4 måneder eller derover. Forberedelsen af prøveløsladelsen skal ske i et samarbejde mellem den indsatte og institutionen og skal påbegyndes snarest efter indsættelsen.

 

Formålet med en handleplan er netop, at den skal være et redskab i arbejdet med at sikre de indsatte mulighed for at kunne leve en kriminalitetsfri tilværelse. Handleplanen er tillige et redskab, der kan styrke en systematisk sagsbehandling, som tager hensyn til alle den indsattes forhold, så der kan ske en sammenhængende planlægning af såvel strafudståelsen som tiden efter løsladelsen.   

 

Institutionen er desuden forpligtet til løbende at revurdere handleplanen sammenholdt med den indsattes forhold under strafudståelsen og om nødvendigt søge handleplanen tilpasset ændringerne i disse forhold.

 

Kriminalforsorgen skal endvidere for visse grupper af indsatte koordinere handleplaner med kommunerne med henblik på at understøtte en langsigtet indsats og sikre kontinuitet i samarbejdet om fælles klienter.

 

Det kan oplyses, at Kriminalforsorgen sammen med Arbejdsmarkedsstyrelsen (Beskæftigelsesministeriet) og Velfærdsministeriet den 1. januar 2006 startede et 3-årigt pilotprojekt om bedre sagsbehandling i tre regioner, ”Projekt God Løsladelse”.  

 

Projektet går ud på at styrke samarbejdet mellem Kriminalforsorgen, sociale myndigheder samt arbejdsmarkedsparter og andre relevante aktører i forbindelse med udslusning af indsatte.

 

Formålet er at støtte fængsler, Kriminalforsorgsafdelinger i frihed og relevante myndigheder i at leve op til forpligtelserne i forhold til koordinerede handleplaner samt sætte fokus på samarbejdet mellem myndighederne og at udvikle, afprøve, optimere og formidle metoder i sagsbehandling ved overgangen fra fængsel til frihed, så der kan indføres praksisrutiner for god sagsbehandling. I projektet er der fokus på, at sagsbehandlingen ved løsladelse omfatter såvel et socialt som et arbejdsmarkedsperspektiv i bestræbelserne på at forebygge recidiv. Det er ligeledes et ønske, at der med projektet skabes et grundlag for at formulere egentlige samarbejdsaftaler mellem myndigheder.

 

Et af tiltagene i projektet er, at der inden løsladelse afholdes et løsladelsesmøde, hvor alle involverede parter deltager. Løsladelsesmødet er i erfaringsopsamlingerne fra projektforløbet blevet beskrevet som noget meget positivt i relation til at skabe sammenhæng i indsatsen. Det, at der skabes en formel ramme for at placere ansvar og opgaver, og at ingen slipper, før andre har fat, giver en god platform for løsladelsen. Løsladelsesmødet har også været nævnt som en tryghedsskabende faktor for de indsatte, der har oplevet, at der på baggrund af løsladelsesmødet blev sat særligt fokus på løsladelsen og overgangen til livet efter afsoning.

 

Det fremgår af flerårsaftalen 2008-2011 for Kriminalforsorgen, at Kriminalforsorgen i fortsættelse af det igangværende pilotprojekt ”God Løsladelse”, som forventes at komme med anbefalinger om gode samarbejdsmetoder og ideer ultimo 2008, vil iværksætte et udredningsarbejde, som på grundlag heraf og med inddragelse af alle relevante aktører, skal kortlægge de væsentlige barrierer i det nuværende samarbejde med kommunerne og komme med forslag til, hvordan de kan fjernes. Dette arbejde forventes afsluttet i løbet af 2009, hvorefter forslagene i givet fald kan implementeres i 2010.

 

Den omstændighed, at afgørelsen om prøveløsladelse normalt træffes fire uger inden prøveløsladelsestidspunktet, er således ikke ensbetydende med, at den indsatte og institutionen ikke har forberedt prøveløsladelsen gennem længere tid, og at den indsatte ikke har haft god mulighed for at tilrettelægge livet uden for fængslet.