NOTAT

 

 

Bilag:

Sagsbehandler: CBA

Sagsnummer: 2008/000153

 

                                                                                                                                      27. august 2008

 

DANSK DELTAGELSE I TASK FORCE 150

 

INDLEDNING

Folketinget vedtog den 24. januar 2008, at Danmark deltager med et sømilitært bidrag til styrkelse af den maritime sikkerhed ved Afrikas Horn. Bidraget består af støtteskibet ABSALON samt Søværnets Taktiske Stab. ABSALON skal indgå i TASK FORCE 150, og Søværnets Taktiske Stab skal overtage kommandoen over TASK FORCE 150 den 15. september 2008 efter Canada. Støtteskibet ABSALON afgik den 17. august 2008 fra Flådestation Frederikshavn for at forlægge til det Indiske Ocean.

RAMMEN

TASK FORCE 150 indgår i rammen af den amerikansk ledede koalition oprettet med udgangspunkt i Operation Enduring Freedom. Overordnet set ledes styrken fra det maritime koalitionshovedkvarter i Bahrain, hvor Danmark er repræsenteret. Det folkeretlige grundlag for Operation Enduring Freedom er FN’s sikkerhedsresolutioner 1368 og 1373.


OPERATIONSOMRÃ…DET

TASK FORCE 150 operationsområde dækker det internationale farvand i Rødehavet, Aden Bugten, den nordlige del af Det Arabiske Hav, Oman Bugten og Somalia Bugten (kort vedlagt). TASK FORCE 150 opererer endvidere i nationale søterritorier på grundlag af samtykke fra respektive kyststater.

Operationsområdet er meget stort og er præget af en række maritime trusler mod den internationale skibstrafik. Disse trusler omfatter pirateri, narko- og menneskesmugling samt terrororganisationers illegale anvendelse af havet. Netop pirateriet er i den seneste tid blusset op i området omkring Aden Bugten.

OPGAVEN
TASK FORCE 150 overordnede målsætning er at medvirke til at forbedre den generelle sikkerhed og stabilitet i operationsområdet, herunder området omkring Afrikas Horn. TASK FORCE 150 skal blandt andet imødegå pirateri og terrorisme samt gennem lokal kapacitetsopbygning styrke de regionale kyststaters evne til selv at kunne opretholde den maritime sikkerhed i området. Desuden skal TASK FORCE 150 enheder i givet fald kunne yde assistance i forbindelse med naturkatastrofer, humanitære katastrofer og søulykker.

Opgaverne for det danske sømilitære bidrag til TASK FORCE 150 vil være centreret omkring tilvejebringelsen af generel international sikkerhed, herunder bl.a. gennem bekæmpelse af pirateri. Det danske styrkebidrag vil som led heri med flagstatens samtykke bl.a. kunne inspicere civile skibe.

 

Derudover planlægger det danske bidrag i samarbejde med koalitionspartnere og de regionale kyststater at yde støtte til regional kapacitetsopbygning. Det danske flådefartøj skal ved ophold i havn være med til at danne rammen om forskellige seminarer og konferencer vedrørende trusler mod den maritime sikkerhed, herunder miljøforhold. Der foregår planlægning med Yemen, Djibouti, Bahrain og Saudi Arabien med henblik på at dele Danmarks erfaringer med miljøbekæmpelse og kystovervågning.


TASK FORCE 150 ORGANISATION

TASK FORCE 150 er underlagt koalitionshovedkvarteret Combined Force Maritime Component Command i Bahrain, som er en maritim del af den amerikansk ledede Operation Enduring Freedom. TASK FORCE 150 består aktuelt af flådeenheder fra Frankrig, Pakistan, Storbritannien, Tyskland og USA.


DET DANSKE MARITIME STYRKEBIDRAG

Danmarks maritime styrkebidrag består af støtteskibet ABSALON med besætning, samt Søværnets Taktiske Stab, som er udset til at lede den multinationale maritime styrke TASK FORCE 150. Danmark har placeret de to bidrag sammen, idet støtteskibet ABSALON udover at være et slagkraftigt flådefartøj, har evnen til at være platform for en stab som netop Søværnets Taktiske Stab. 

 

Støtteskibet ABSALON’s besætning og udrustning er optimeret til at gennemføre maritime sikkerhedsoperationer. Der er ud over den almindelige bevæbning ombord medtaget et antal specialister fra Søværnets Frømandskorps til at støtte boardingoperationerne. Boardingoperationer forventes at udgøre en stor del af det daglige operationsmønster.

Den danske styrkechef vil under anvendelse af sin stab på ca. 40 personer lede den multinationale flådestyrke og indsætte de enkelte enheder ud fra en vurdering af deres aktuelle kapaciteter, deres nationale mandat og den aktuelle maritime trussel.


UDFØRELSE

Støtteskibet ABASALON forventes at sejle ind i Rødehavet den 29. august 2008. Grundet udviklingen i TASK FORCE 150 nuværende operationer og behov for yderligere enheder, vurderes det hensigtsmæssigt, at ABSALON indgår som enhed i TASK FORCE 150 allerede fra dette øjeblik. Den tidlige tilmelding ændrer ikke ved den planlagte overtagelse som commander TASK FORCE 150 den 15. september 2008 og ca. fire måneder frem. Planmæssigt forventes ABSALON at forlægge mod Danmark den 22. januar 2009 med forventet ankomst til Danmark i begyndelsen af februar 2009. 

 


 OPERATIONSOMRÅDET

 

 

TF 150 operationsområde omfatter:

Rødehavet, Aden bugten, Den Nordlige del af det Arabiske Hav, Oman bugten samt den vestlige del af det Indiske Ocean til grænsen mellem Kenya og Tanzania.

 

 

                                                                                                                             Â