Â
Landstinget behandlede følgende dagsordenspunkter:
Punkt 49:
Forslag til landstingslov om konkurrence.
(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)
(1. behandling)
Landsstyremedlem Siverth K. Heilmann begrundede forslaget med, at gældende konkurrencelov fra 1992 er utidsvarende. Med forslaget sikres et bedre grundlag for retfærdig konkurrence. Med ny lovgivning sker principskifte fra kontrol til forbud, som også er gældende princip i de europæiske lande og den øvrige vestlige verden. Indgåelse af konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling vil fremover være ulovligt. I forelæggelsesnotatet nævnes offentlig støtte som eksempel på konkurrenceforvridende virkning.
Et Konkurrencetilsyn vil med rettens kendelse kunne foretage kontrolundersøgelser hos virksomheder. Konkurrencetilsynet fungerer som sekretariat for Konkurrencenævnet.
Under arbejdet med forslaget er Landsstyret blevet opmærksom på, at det er nødvendigt med enkelte præciseringer i loven. Landsstyret vil således fremsætte ændringsforslag af overvejende teknisk karakter til anden behandlingen.
Siumut påpegede, at det er tvingende nødvendigt med smidiggørelse af kommunernes muligheder for at være medfinansierende ved opstart af nye virksomheder for at sikre at der virkelig startes nødvendige og velplanlagte virksomheder. Det er derfor også nødvendigt, at der udarbejdes lettilgængelige regler om samarbejdet mellem kommunernes tilsynsråd og konkurrencetilsynet.
Inuit Ataqaatigiit fremhævede ligeledes, at det omfattende lovforslag skal gøres tilgængeligt for alle brugere gennem udarbejdelse af pjece og mere dybtgående vejledning. Partiet var indstillet på at ikrafttrædelsen kunne udskydes, hvis tiden bruges på udarbejdelse af bekendtgørelse og informationsmateriale.
Demokraterne efterlyste klarhed over, om udtalelserne fra konkurrencenævnet ville være bindende eller vejledende. Dette spørgsmål blev besvaret af landsstyremedlem Siverth K. Heilmann med oplysning om, at udtalelserne ville være bindende med mulighed for indbringelse af sagen for Landsretten.
Atassut udtrykte tilfredshed med, at vedtagelsen af lovforslaget vil betyde, at konkurrencetilsynet vil få adgang til at foretage kontrolundersøgelser, og at muligheden for at indhente oplysninger bliver bevaret og styrket. Det er vigtigt at de indhentede oplysninger bliver benyttet og forstået korrekt, og dette kan bl.a. sikres ved at de oplysningspligtige får mulighed for at uddybe, hvordan oplysningerne skal forstås.
For Kandidatforbundet er en af mærkesagerne forbedring af vilkårene for de selvstændige erhvervsdrivende, og nærværende forslag er et skridt i den rigtige retning.
Et flertal af partierne ønsker at forslaget behandles i Landstingets Erhvervsudvalg inden 2. behandlingen, så der kan ske afklaring af en række af de spørgsmål, der blev nævnt i debatten.
Punkt 129:
( Landstingsmedlem Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit)
(1. behandling)
Pkt. 169:
(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)
(1. behandling)
(Pkt. 169 og pkt. 129 behandles i sammenhæng)
Landsstyremedlem Arkalo Abelsen kommenterede de to forslag fra landstingsmedlemmerne fra henholdsvis IA og Siumut. om at indføre rygeforbud på offentlige steder. Landsstyret ser velvilligt på dele af forslaget, bl.a. at der indføres rygeforbud i forretninger og at det på skibsfartøjer i fast rutefart kun vil være tilladt at ryge på det åbne dæk. Landsstyret ønsker derimod ikke at indføre rygeforbud på institutioner for ældre og handicappede, da institutionerne fungerer som private hjem for disse personer. Det vil være krænkende for den personlige frihed, hvis Landsstyret bestemmer over, hvad man foretager sig i eget hjem.
Kandidatforbundet betragter etablering af særskilte rum til rygning uoverensstemmende med tiltagene til forebyggelse af tobaksrygning og var derfor imod sådanne. De ønskede endvidere anden behandlingen af forslagene udsat til forårssamlingen 2008 med krav om, at der inden da sker høring hos alle relevante institutioner og virksomheder.
De øvrige partier tilsluttede sig intentionerne i forslagene og var enige om, at indstille forslagene til behandling i Landstingets sundhedsudvalg.
Under debatten fremhævede landsstyremedlemmet, at det var meget positivt at forslagene blev fremsat af de to yngste medlemmer i Landstinget, og at tendensen gik mod mere røgfrit miljø.
Forslaget overgik til behandling i Landstingets sundhedsudvalg.
Pkt. 56:
(Landsstyreformanden)
(1. behandling)
Landsstyreformand Hans Enoksen redegjorde for hensigten med konventionen, som primært har betydning for den situation, hvor Grønland måtte forhandle om selvstændighed. Konventionen forpligter Grønland og Danmark til at medvirke til at undgå at personer står uden statsborgerskab, når Grønland måtte vælge at udtræde af rigsfællesskabet. Der vil herved skulle lægges vægt på, om de berørte personer har bopæl i Grønland eller har relevant tilknytning til Grønland, ligesom der vil skulle udvises respekt for de berørte personers udtrykkelige vilje. Konventionen forpligter samtidig Danmark til at sikre, at personer kan opretholde dansk statsborgerskab, hvis de ikke erhverver grønlands statsborgerskab.
Der var tilslutning til forslaget fra alle partier. Demokraterne ønskede, at en person ved udrÃ¥belse af Grønland til selvstændig nation skulle kunne opnÃ¥ dobbelt-statsborgerskab, hvis vedkommende havde en naturlig tilknytning til begge nationer. For at fÃ¥ belyst dette spørgsmÃ¥l ønskede partier, at forslaget blev behandlet i Landstingets Lovudvalg inden 2. behandlingen.Â
Forslaget overgik til behandling i Landstingets Lovudvalg.
Pkt. 90:
(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)
(1. behandling)
(Pkt. 154 og pkt. 90 behandles i sammenhæng)
Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex begrundede sit forslag med, at der ikke findes brugbart statistisk materiale, der vedrører misbruget af hash. Hovedproblemet med den manglende statistik er, at det er svært at vide, hvor der skal satses rent forebyggelsesmæssigt.
Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Arkalo Abelsen, sagde i sit svar, at Landsstyret er enig med forslagsstilleren i, at der er grund til at være opmærksom på de sundhedsproblemer, der knytter sig til misbrug af hash, og at forebyggelse af hashmisbrug skal have høj prioritet. Landsstyret finder imidlertid, at der allerede i dag er tilstrækkeligt med dokumentation til at agere forebyggende. Landsstyret indstiller på den baggrund, at forslaget om en ny landsdækkende undersøgelse ikke imødekommes.
Pkt. 154:
(Landstingsmedlem Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit)
(1. behandling)
(Pkt. 154 og pkt. 90 behandles i sammenhæng)
Landstingsmedlem Juliane Henningsen begrundede sit forslag med, at vi ikke længere kan se stiltiende på brugen af rusmidler. En undersøgelse fra 2003 påviste, at hver fjerde blandt de 14 – 17 årige havde prøvet indtagelse af euforiserende stoffer – og personalet i behandlingssystemet siger i dag, at brugerne bliver yngre og yngre. Det bedste våben i bekæmpelsen af misbruget er oplysning om de skadelige virkninger.
Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Arkalo Abelsen, sagde i sit svar, at Landsstyret var meget tilfredse med, at der er fremlagt beslutningsforslag om at forstærke indsatsen mod brug af euforiserende stoffer. Landsstyret er således positiv over for forslaget og indstillet på fortsat at støtte alle lokale tiltag.
Efter fremlæggelsen og Landsstyrets svar behandlede de to forslag i sammenhæng.
Siumut bakkede i sit ordførerindlæg op om forslaget fra Juliane Henningsen med begrundelse der er behov for forebyggelse og informationskampagner. I lighed med Landsstyret kunne partiet ikke støtte forslaget fra Astrid Fleischer Rex, da partiet mener, der er undersøgelser nok.
De øvrige partier bakkede begge forslag op.
Inuit Ataqaatigiit ønskede endvidere, at spørgsmålet om penge i forbindelse med hashandel bliver udredet og analyseret, da der blandt andet hersker mistanke om, at der cirkulerer rigtig mange penge i samfundet, som stammer fra ulovlig indførsel af hash.
Der var livlig debat om forslagene. Afslutningsvis tilsluttede Landsstyret og Siumut sig også forslaget fra Astrid Fleischer Rex om en landsdækkende undersøgelse.
Forslaget overgik til behandling i Landstingets Sundhedsudvalg.
Pkt. 76:
(Siumuts Landstingsmedlemmer)
(1. behandling)
Landstingsmedlem Lars Emil Johansen fremlagde forslaget på gruppens vegne. Begrundelsen for forslaget var, at et krav for arbejdsgiveren om at give den nyansatte et ansættelsesbrev med informationer ved ansættelsen vil det være til gavn for såvel den erhvervsdrivende som arbejdsgiveren, ligesom det vil medføre tryghed og god trivsel på arbejdspladsen. Ved udarbejdelse af loven skal samtlige relevante organisationer inddrages.
Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Siverth K. Heilmann gav i sit svar Landsstyrets tilslutning til forslaget med begrundelse i, at et sÃ¥dant ansættelsesbrev vil medvirke til, at forhindre konflikter vedrørende den ansattes rettigheder og pligter i bÃ¥de løbende og ophørte ansættelsesforhold samt skabe øget tryghed for den ansatte og arbejdsgiveren. Landsstyret lægger vægt pÃ¥, at arbejdsmarkedet parter inddrages i det videre arbejde med forslaget.Â
Siumut var naturligvis enige i forslaget og forlangte det behandlet i Landstingets Erhvervsudvalg.
Inuit Ataqaatigiit indstillede at forslaget ikke blev imødekommet på nuværende tidspunkt, men sendes i høring, således at der andenbehandlingen kan foregå på forårssamlingen 2008. Partiet gjorde opmærksom på, at det kunne være en stor fordel om Hjemmestyret og Hjemmestyrets virksomheder altid sørgede for at kontrakter for kommende ansatte blev underskrevet inden ansættelsen, og ikke som i dag, hvor nogle venter i måneder på at få en kontrakt.
Demokraterne mener ikke, at Landstinget skal beslutte, hvad der skal stå i et ansættelsesbrev på det private arbejdsmarked. De vil betragte en sådan beslutning som underminering af mekanismerne på arbejdsmarkedet. Med hensyn til ansættelse inden for det offentlige område er det en helt anden sag, hvor også Landstingets Ombudsmand har anmodet om, at der udfærdiges ansættelsesbrev i forbindelse med ansættelse i det offentlige. Landstinget skal tage sit ansvar alvorligt og pålægge Landsstyret at indføre regler på området.
Atassut opfordrer til, at nærværende forslag bliver genstand for nøje undersøgelser og vurderinger, fordi det vil berøre alle arbejdsgivere. Det er vigtigt at der værnes om befolkningens rettigheder og at rettighederne til hver en tid er optimale, og dette gælder også vilkårene for arbejde og ansættelse.
Kandidatforbundet ønskede ligeledes en grundig høring før 2. behandlingen og foreslog, at denne finder sted på forårssamlingen 2008.
Efter en kort debat takkede landstingsmedlem Lars Emil Johansen for støtten til forslaget og oplyste, at lovforslaget var udarbejdet i samarbejde med en lønmodtagerorganisation. Landsstyremedlem Siverth K. Heilmann afsluttede debatten med oplysning om, at man så småt var i gang med høring af SIK og GA.
Forslaget overgik til behandling i Landstingets Erhvervsudvalg.
Â
Med venlig hilsen
Søren Hald Møller
Kopi pr. e-mail:Â Folketinget
                             Kongehuset, Kabinetssekretariatet
                             Samtlige ministerier
                             Rigsombudsmanden på Færøerne