Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. S 4304, som medlem af Folketinget Pernille Vigsø Bagge (SF) har stillet til justitsministeren den 25. april 2007.
Lene Espersen    Â
/
Lene Volke Roesen
Spørgsmål nr. S 4304 fra medlem af Folketinget Pernille Vigsø Bagge (SF):
â€Hvad er ministerens holdning til, at firmaer undlader at anmelde sager om medarbejderes besiddelse af børneporno til Rigspolitiets IT-Efterforskningssektion, og hvad vil ministeren gøre ved problemet?â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
â€Rigspolitiet yder bistand til politikredsene som led i efterforskningen og retsforfølgningen af kriminalitet, der er begÃ¥et under anvendelse af IT, herunder sager om børneporno-grafi.
Rigspolitiet yder i den forbindelse bl.a. bistand med henblik på ransagning af IT-miljøer, datasikring og data-analyse, IT-relaterede kosterundersøgelser samt åbning af krypterede og passwordbeskyttede data mv.
Anmeldelser om strafbare forhold, der er begået under anvendelse af IT, indgives som udgangspunkt til det stedlige politi. Indsendelse af materiel til undersøgelse hos Rigspolitiets IT-efterforskningscenter sker ved politikredsens foranstaltning. Rigspolitiets IT-efterforskningscenter registrerer i den forbindelse ikke, hvorvidt det indsendte udstyr tilhører virksomheder eller private personer. Rigspolitiets IT-efterforskningscenter har endvidere ikke registreret, hvorvidt det IT-sikkerhedsfirma, IBAS, som omtales i den artikel, der henvises til i begrundelsen for spørgsmålet, har været involveret i nogle af de sager, hvor der er ydet bistand til politikredsene.
Rigspolitiet er sÃ¥ledes ikke i besiddelse af oplysninger, som kan belyse omfanget af børnepornografi pÃ¥ computere i danske virksomheder.â€
Besiddelse og udbredelse af børnepornografisk materiale medvirker til at øge eller opretholde efterspørgslen på materiale, hvor børn og unge er blevet udsat for alvorlige krænkelser i forbindelse med tilblivelsen heraf. Fra myndighedernes side ses der meget alvorligt på disse sager, og det er bl.a. også baggrunden for, at strafferammerne for henholdsvis besiddelse og udbredelse af børnepornografisk materiale blev skærpet i 2003.
Jeg går stærkt ud fra – og vil meget opfordre til – at personer eller firmaer, der, som beskrevet i de artikler, der henvises til i begrundelsen for spørgsmålet, måtte få kendskab til, at en computer indeholder børnepornografisk materiale, som en helt selvfølgelig ting anmelder dette til politiet. Det gælder, uanset om der er tale om en af firmaets egne computere eller om en computer, som man har adgang til i forbindelse med udførelse af service- eller sikkerhedsopgaver for andre personer eller firmaer.
Â