Besvarelse af spørgsmål nr. S<DOCUMENT_START> 404 fra medlem af Folketinget Kim Christiansen (DF).

 

Spørgsmål:

 

                   ”Med hvilken begrundelse vil ministeren forklare, at muslimske fanger i danske fængsler har fået fri i forbindelse med den muslimske fastemåned, Ramadanen, der som bekendt ikke er nogen officiel helligdag i Danmark, og hvilket signal mener ministeren, det sender til den danske befolkning, at kriminelle muslimer over en kam får bevilget en fridag, mens danske fanger skal møde til fængselstjeneste på en given dato?”

 

Svar:

 

Indledningsvis henvises der til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. S 399 fra samme spørger.

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen har herudover oplyst, at fastemåneden Ramadan som sådan ikke er at betragte som dage, der ifølge bekendtgørelse nr. 372 af 17. maj 2001 om beskæftigelse mv. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner kan medføre en ændring af beskæftigelsestiden som følge af, at de indsattes religiøse tilhørsforhold forbyder dem at være i beskæftigelse på disse dage.

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at en udgang kan forlænges i forbindelse med jul og/eller nytår, dog sammenlagt med højst to dage. Efter praksis i de fleste fængsler kan indsatte, der tilhører en anden tro end den evangelisk-lutherske, i stedet vælge at forlænge udgang i forbindelse med tilsvarende religiøse højtider, f.eks. - for muslimers vedkommende - afslutning af Ramadan (kaldet id al-fitr), som kan sammenlignes med den kristne jul. Der er således tale om en ”opsparing” af fridage fra julen/nytåret, som anvendes til en anden religiøs højtid/fest. Denne praksis skyldes hensynet til ensartede muligheder for indsatte uanset religiøst tilhørsforhold.

 

Ud fra de samme hensyn vil der i tilfælde, hvor den indsatte f.eks. ikke er udgangsberettiget, kunne ske en ændring af beskæftigelsestiden, således at den indsatte ikke beskæftiges i forbindelse med afslutningen af Ramadan.