Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. S<DOCUMENT_START> 3823, som medlem af Folketinget Morten Messerschmidt har stillet til justitsministeren den 27. marts 2007.

 

 

 

Lene Espersen     

/

Birgit Thostrup Christensen

Spørgsmål nr. S 3823 fra medlem af Folketinget Morten Messerschmidt:

 

”Vil ministeren redegøre for, hvilken form for undersøgelse der i sin tid blev foretaget for at afvise de russiske myndigheders henvendelser om udlevering af Sakejev, og hvorvidt de samme undersøgelser er blevet foretaget i forhold til de centrale dokumenter i sagen om Kirsten Chesnut?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har tidligere over for Folketingets Retsudvalg redegjort for behandlingen af sagen vedrørende udlevering af Akhmed Zakaev til strafforfølgning i Rusland.

 

Der vedlægges kopi af det materiale, som blev sendt til Retsudvalget den 3. december 2002 vedrørende sagen.

 

Som det fremgår heraf, traf Justitsministeriet – efter en gennemgang af sagens akter – afgørelse om, at udlevering i sagen ikke kunne finde sted på det foreliggende grundlag, og at anmodningen om udlevering af Akhmed Zakaev til strafforfølgning i Rusland ikke kunne imødekommes, jf. udleveringslovens[1] § 3, stk. 4, hvorefter udlevering for en handling ikke må finde sted, hvis det på grund af særlige omstændigheder må antages, at sigtelsen eller dommen vedrørende en handling, for hvilken der søges udlevering, savner tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag.

 

For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører sagen om Kirsten Chesnut, har Justitsministeriet indhentet følgende udtalelse fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender:

 

”Familiestyrelsen (dengang Civilretsdirektoratet) foretog ikke nogen egentlig prøvelse af de dokumenter, der af den amerikanske centralmyndighed blev fremsendt til styrelsen i forbindelse med udlevering af Kirsten Chesnuts søn fra Danmark.

 

Familiestyrelsen, der er centralmyndighed efter Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser, skal efter § 3, stk. 1, i lov nr. 793 af 27. november 1990 om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser (internationale børnebortførelser) bl.a. modtage og formidle henvendelser i henhold til konventionen, mens det fremgår af lovens kapitel 5, at afgørelsen om, hvorvidt barnet skal udleveres træffes af fogedretten.

 

Det er således ikke Familiestyrelsen, der varetager prøvelsen af sagens dokumenter, når der anmodes om udlevering af et barn fra Danmark. Denne prøvelse – og den efterfølgende vurdering af spørgsmålet om udlevering af barnet – foretages af fogedretten. Det fremgår da også i den forbindelse af børnebortførelseslovens § 14, stk. 3, at fogedretten under behandlingen af en sag om udlevering kan bestemme, at der skal fremlægges en afgørelse fra en myndighed i det land, hvor barnet boede umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen, om, at bortførelsen eller tilbageholdelsen er ulovlig.”

 

Som det fremgår, er der tale om forskellige retsgrundlag i de to sager og dermed om forskellige opgaver for myndighederne. I forbindelse med sagen om udlevering af Akhmed Zakaev havde Justitsministeriet i henhold til udleveringslovens § 3, stk. 4, til opgave at foretage en prøvelse af, hvorvidt det som følge af særlige omstændigheder måtte antages, at sigtelsen eller dommen vedrørende den handling, for hvilken der søgtes udlevering, savnede tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag. For så vidt angår sagen om Kirsten Chesnut, havde centralmyndigheden (dengang Civilretsdirektoratet) alene til opgave at modtage og formidle henvendelsen fra de amerikanske myndigheder jf. børnebortførelseslovens § 3, stk. 1.