|
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
15. juni 2007 |
|
Vedlagt fremsender jeg min endelige besvarelse af spørgsmål S 3568 stillet af Karen Hækkerup den 15. marts 2007.
Med venlig hilsen
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|
|
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
15. juni 2007
|
|
Endelig besvarelse af spørgsmål S 3568 stillet af Karen Hækkerup den 15. marts 2007.
SpørgsmÃ¥l S 3568: â€Vil ministeren gøre rede for, hvorledes udviklingen frem til i dag har været inden for â€de fire søjler†(Infrastruktur, planlægning og miljø, Virksomheder – forskning og uddannelse, Borgere og kultur, Information, love og regler), som ministeriet tidligere har identificeret som værende vigtige for, at visionen om yderligere integration i Øresundsregionen kunne realiseres, samt svare pÃ¥, om ministeren finder udviklingen tilfredsstillende?â€
Svar: Rapporten â€Ã˜resund Ã¥r 1 – Visioner og virkelighed†blev udgivet i 2001 af den daværende regering i et samarbejde med Hovedstadens UdviklingsrÃ¥d (HUR). Med rapporten gøres der status over integrationen i Øresund det første Ã¥r efter Øresundsbroens Ã¥bning inden for 4 sÃ¥kaldte â€søjler i integrationenâ€:
Udviklingen inden for de 4 søjler har været præget af en række forskellige forhold, initiativer og aktører i den 6 års periode, der spørges til. I svaret fokuseres derfor på en række centrale forhold i udviklingen inden for de fire søjler.
Til besvarelse af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Transport- og Energiministeriet samt Videnskabsministeriet.
Ad. Infrastruktur, planlægning og milljø Under dette punkt redegøres i rapporten â€Ã˜resund Ã¥r 1 – Visioner og virkelighed†bl.a. for infrastruktur/trafik, byggeaktivitet samt interregionalt miljøsamarbejde.
For så vidt angår infrastruktur/trafik henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 19 af 26. februar 2007 fra Folketingets Erhvervsudvalg vedrørende integrationen i Øresundsregionen.
Heraf fremgår det blandt andet, at Øresundsbroen har stor betydning for integrationen i Øresundsregionen, hvilket den gunstige udvikling i antallet af pendlere er udtryk for. I 2006 voksede pendlertrafikken med 43 % i forhold til 2005. Dette har bidraget til, at vejtrafikken på den faste Øresundsforbindelse i 2006 var i gennemsnit ca. 15.800 personbiler, lastbiler m.m. i døgnet, svarende til en vækst på 16% i forhold til 2005.
Jernbanetrafikken er også vokset kraftigt i 2006. For første gang voksede persontrafikken med tog hurtigere end vejtrafikken. I 2006 steg antallet af passagerer med 17 % til 7,8 mio. passagerer.
Endelig anføres det, at en vigtig del af Infrastrukturkommissionens arbejde er at komme med bud på, hvordan man kan imødekomme fremtidens trafikale udfordringer i hovedstadsområdet, herunder øge samspillet i Øresundsregionen.
For sÃ¥ vidt angÃ¥r planlægning og miljø kan jeg oplyse, at regeringen i Landsplanredegørelsen 2006 â€Det nye Danmarkskort - planlægning under nye vilkÃ¥r†giver udtryk for en stærk støtte til hovedstadsomrÃ¥det og den samlede Øresundsregion som en strategisk sammenhængende storbyregion. Desuden er Öresundskomitéen sammen med regionerne SkÃ¥ne, Hovedstaden og Sjælland ved at formulere et fælles øresundsregionalt indspil til sÃ¥vel den danske regerings infrastrukturkommission, som til den svenske regering, der gennemfører en tilsvarende proces.
Endelig har 26 nationale, regionale og lokale parter pÃ¥ Sjælland og i SkÃ¥ne samarbejdet om et større debatoplæg med fælles scenarier for infrastrukturen og byudviklingen i Øresundsregionen (ÖRIB) i et 40-Ã¥rigt fremtidsperspektiv. Arbejdet med debatoplægget ligger i forlængelse af regeringens Miljøprogram for Øresundsregionen fra 2001 og det efterfølgende regionale initiativ â€Benchmarking the environment in European regionsâ€, hvor regionale parter sammenlignede regionens miljøtilstand og planlægning med fem andre storbyregioner i EU. Scenarierne baseres pÃ¥ dels et centraliseret dels et decentraliseret system af byer samt pÃ¥ byfortætning og dermed en undersøgelse af, hvordan en reduktion af transportsektorens ressourceforbrug og miljøpÃ¥virkning pÃ¥virkes af forskellige byudviklingsalternativer. Samarbejdet har fundet sted som en del af EU’s Interreg-program for Øresundsregionen og fortsættes 2007-08. Det overordnede mÃ¥l med projektet er, at bidrage til en fælles referenceramme og forstÃ¥else for sammenhængene mellem den fremtidige trafikale infrastruktur og byudviklingen med boliger og arbejdspladser. Projektet kan sÃ¥ledes inspirere kommende fysisk planlægning.
Generelt er der fuld gang i både erhvervs- og boligbyggeriet i regionen. Det fremgår af Ørestadsselskabets hjemmeside, at i 2005 foregik 56 pct. af al byggeaktivitet i hovedstaden i Ørestaden, som er centralt placeret i forhold til resten af Øresundsregionen, og hvor flere store erhvervsvirksomheder allerede har etableret sig eller lejet sig ind.
Også på den kulturelle front skyder nye byggerier op – fx Operaen og det nye skuespilhus i København.
Udviklingen i regionen skal samtidig være miljømæssigt forsvarlig. Derfor er der i â€Miljøprogram for Øresundsregionen†fra 2001 opstillet miljøkvalitetsmÃ¥l for vand og luft, ligesom en miljørettet fysisk planlægning ses som et instrument for et bedre miljø.
På vandområdet fortsættes et Øresundsvandsamarbejde fra 1995 mellem danske og svenske kommuner, svenske len og tidligere de danske amter om et godt vandmiljø i Øresund. Desuden indebærer EU-samarbejdet bl.a. fælles prøvetagning og overvågning af vandkvaliteten i Øresund. EU-vandrammedirektivet indebærer et yderligere samarbejde over sundet.
Ad. Virksomheder – forskning og uddannelse Under dette punkt redegøres i rapporten â€Ã˜resund Ã¥r 1 – Visioner og virkelighed†bl.a. for virksomhedernes rammevilkÃ¥r i form af uddannelse og forskning i regionen, erhvervsmæssig aktivitet og vækst, samarbejde mellem virksomheder over Sundet, antallet af gazeller i regionen, start-up virksomheder, udenlandske virksomhedsetableringer i regionen samt erhvervsmæssige styrkepositioner.
Af ’Erhvervslivets Øresundsindeks 2006’ fremgår det, at der fra 2001-2006 er sket en stigning i omfanget af handel og samarbejde mellem virksomheder på tværs af sundet. Målt i forhold til indeks 100, som angiver den størst mulige grad af integration (beregnet på tværs af en række indikatorer: Import af varer og tjenester, eksport af varer og tjenester, samarbejde/joint ventures, udnyttelse af ressourcer samt konjunkturindeks), er der sket en stigning fra 43 til 53. Dette er en markant fremgang, selvom samarbejdet stadig kan udbygges. En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at der fra 2004-2005 var en stor stigning i samhandlen med Sverige. Således steg den danske eksport til Sverige med 8,1 mia. kr. svarende til en vækst på knap 14 pct. Tilsvarende steg også den danske import fra Sverige med 8,1 mia. kr. svarende til en stigning på knap 15 pct.
Ifølge Copenhagen Capacity var der i 2005 en vækstrate på 2,7 pct. i Øresundsregionen, hvilket var højere end den danske vækstrate på 2,4 pct.. Dette skyldes bl.a. den høje koncentration af virksomheder i regionen, herunder ca. 3.400 udenlandsk ejede virksomheder. Tal fra Ernst & Young’s European Investment Monitor viser, at i alt 239 udenlandske virksomheder har etableret sig i Øresundsregionen i perioden 2003-2006 (eksklusiv fusioner og opkøb). Desuden viser en opgørelse, som Økonomi- og Erhvervsministeriet har foretaget, at Øresundsregionen rummer 629 gazellevirksomheder mod ca. 800 i resten af landet. En gazellevirksomhed er her defineret som en virksomhed med minimum ti ansatte i alle årene 1999-2003 og med en vækst i omsætningen på mindst 100 pct. i perioden.
Endvidere er der skabt gode muligheder for samarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner i regionen. Fx gennem netværksorganisationen Øresund Science Region, der er et samarbejde mellem Øresundsuniversitetet, forskningsinstitutioner og erhvervslivet i regionen samt de dansk-svenske myndigheder. Organisationen består af en række vidensbaserede platforme, der pt. udgøres af: Medicon Valley Academy, Øresund Environment, Øresund Food Network, Øresund IT Academy samt Øresund Logistics. Herudover er nye projekter under udvikling (Diginet Øresund, Nano Øresund samt Humanities Øresund). Platformenes formål er gennem samarbejde mellem forskning og erhvervsliv at udvikle regionen inden for strategisk vigtige områder. Platformene bidrager således til at udvikle regionens spidskompetencer til gavn for vækst og beskæftigelse og er et samarbejde i stadig udvikling.
I regi af Øresund Science Region er blandt andet etableret Medicon Valley Academy. Det er en samarbejdsorganisation for universiteter, hospitaler, virksomheder og offentlige myndigheder med mere end 265 medlemmer. Medicon Valley er blandt Europas absolut førende bioteknologiregioner og har betydet meget for Danmarks internationale position.
Universiteterne i Øresundsregionen er organiseret i konsortiet Øresundsuniversitetet, der består af tolv universiteter og højere videregående uddannelsesinstitutioner, fire svenske og otte danske. Ifølge oplysninger på Øresundsuniversitetets hjemmeside er der ca. 150.000 studerende og mere end 14.000 forskere tilknyttet disse. Øresundsuniversitetet arbejder for at gøre Øresundsregionen til et af Europas førende centre for højere uddannelse, videnproduktion og videnoverførsel. Øresundsuniversitetet og Øresund Science Region, som en paraplyorganisation for Øresundsregionens spidskompetencer, karakteriseres af OECD som en succes og et forbillede for andre regioner og grænseområder.
Endvidere vurderer OECD i en evalueringsrapport fra juni 2006, at Øresundsregionen har potentiale til at blive en betydelig global udviklingsmotor baseret på uddannelse, forskning og innovation. En afgørende faktor i den sammenhæng er den lederrolle, universiteterne i regionen har påtaget sig. Det er lykkedes for universiteterne i Øresundsregionen at få et effektivt samarbejde mellem universiteter, myndigheder og erhvervsliv i de to lande til at fungere.
Som følge af blandt andet det høje vidensniveau og samarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner har Øresundsregionen udviklet sig til at være en særdeles attraktiv region for udenlandske investeringer i hovedsageligt biotek/medico (â€life-sciencesâ€), informations- og kommunikationsteknologi samt fødevareteknologi. Endvidere er Øresundsregionen Skandinaviens største transport- og logistikcentrum og et af de største logistikknudepunkter i Nordeuropa. Dette afspejler sig fx i, at BMW i 2006 valgte Malmö som sit nye nordiske logistikcenter.Â
En slutrapport fra Øforsk-komitéen dokumenterer bl.a., at Øforsk modellen har sikret både videnskabelig kvalitet og regional relevans. Rapporten konkluderer bl.a., at Øforsk har bidraget til konkrete, målbare resultater til gavn for Øresundsregionens udvikling.
Endelig er der etableret et nyt iværksætterakademi i Øresundsregionen, Øresund Entrepreneurship Academy, som i tæt samspil med regionens erhvervsliv, innovationsmiljøer, forskerparker og Øresund Science Region skal sikre uddannelser af høj kvalitet i iværksætteri til regionens studerende og binde de 12 universiteter og højere læreanstalter i regionen tæt sammen. Målet er, at flere studerende vælger at starte egen virksomhed og får styrkede kompetencer til at skabe vækst i etablerede virksomheder.
Ad. Borgere og kultur Under dette punkt redegøres i rapporten â€Ã˜resund Ã¥r 1 – Visioner og virkelighed†bl.a. for det kulturelle fællesskab og den kulturelle integration i regionen, flytninger og pendling som følge af et integreret arbejdsmarked samt EU’s Interreg-program for Øresundsregionen.
For sÃ¥ vidt angÃ¥r det kulturelle omrÃ¥de kan jeg oplyse, at der i Ã¥rene 1999, 2000, 2001 samt 2003 blandt andet blev givet penge til projektet Kulturbro 2000 samt til det opfølgende projekt Kulturbro 2002. Kulturbro 2000 var tænkt som den første i en række af dansk-svenske biennaler for kunst og kultur. Projektet ophørte i 2003 pÃ¥ grund af manglende opbakning fra kommunale og regionale parter. Kulturministeriet har ikke siden givet støtte til generelle projekter, som skulle fremme den kulturelle integration i Øresundsregionen, ligesom der heller ikke fra ministeriets side pÃ¥gÃ¥r en særlig informationsindsats rettet specifikt mod kulturel integration i Øresundsregionen. Â
Som generel bemærkning kan nævnes, at en lang række af de vigtigste kulturinstitutioner er beliggende i Øresundsområdet, og at flere af dem naturligvis markedsfører sig og på anden vis arbejder aktivt med potentialet i regionen. Dette gælder publikumsorienterede institutioner, der har stor interesse i nye kundegrupper, herunder ikke mindst endagsturister fra Øresundsregionen, og det gælder uddannelsesinstitutioner, der kan have interesse i såvel studerende fra hele Øresundsregionen som samarbejde med uddannelsesinstitutioner på den svenske side af sundet.
For sÃ¥ vidt angÃ¥r pendlinger henvises der til afsnittet ovenfor under â€Infrastruktur, planlægning og milljøâ€.
For så vidt angår EU-finansieret samarbejde i Øresundsregionen har der over de seneste mange år været mulighed for at få grænseoverskridende projekter finansieret under EU´s Interreg-programmer. Under det løbende program (2000-2006) er der blevet finansieret mere end 120 projekter med en samlet støtte fra EU på mere end 200 mio. kr. Projekterne, som har fået støtte, har til formål at udvikle og forbedre regionens administrative og fysiske strukturer, at fremme grænseoverskridende uddannelse og kompetenceudvikling eller at udvikle samhørighed og attraktionskraft. De støttede projekter under programmet er tilgængelige på programmets hjemmeside (www.interreg-oresund.dk).
I den kommende programperiode 2007-2013 bliver Øresundsregionen omfattet af et grænseoverskridende program, der kommer til at omfatte alle regionerne omkring Øresund-Kattegat-Skagerrak. Der er fremsendt et programforslag til EU-kommissionen, og de første projekter ventes at kunne støttes sidst på året eller primo 2008. EU medfinansierer programmet med mere end 800 mio. kr. over den samlede programperiode. Dette beløb forventes at skulle matches af et tilsvarende beløb fra de deltagende partnere i projekterne under programmet.
Visionen for Øresundsregionen i det grænseoverskridende program er, at regionen skal være Europas mest attraktive og konkurrencedygtige region. Der arbejdes hen mod dette mål gennem tre prioriterede områder: 1) fremme af en holdbar økonomisk vækst, 2) sammenbinding af regionen og 3) fremme af hverdagsintegrationen.
Øresundskomiteen bliver, som det er tilfældet under det nuværende Øresundsprogram, vært for det programsekretariat, der skal behandle projekter i Øresundsregionen.
Ad. Information, love og regler Under dette punkt redegøres i rapporten â€Ã˜resund Ã¥r 1 – Visioner og virkelighed†bl.a. for erfaringer og arbejde med at hÃ¥ndtere barrierer for integration (i form af fx forskelle i love og regler), behovet for informationsformidling samt det videre arbejde med at nedbryde barrierer for integrationen. Endvidere nævnes behovet for udvikling af integrationsindikatorer og benchmarking med andre regioner.
Til sidstnævnte kan jeg oplyse, at Danmarks Statistik i samarbejde med Ørestat og Statistiska Centralbyrån producerer regelmæssig statistik om udviklingen i Øresundsregionen (for så vidt angår flytninger, uddannelse, virksomheder, arbejdsmarked, turisme m.v.) – den såkaldte ’Øresundsdatabanken’. Herudover udarbejdes statistik og sammenligninger i regi af fx Øresundskomitéen og Erhvervslivets Øresundsindeks.
Information Et væsentligt led i gennemførelsen af en sammenhængende informationsindsats i Øresundsregionen var etableringen af informationstjenesten Øresunddirekt i 2000, jf. også min besvarelse af spørgsmål S 3601.
Øresunddirekt formidler offentlig information fra myndigheder til borgere og virksomheder i Øresundsregionen via let tilgængeligt informationsmateriale og en brugervenlig hjemmeside. Endvidere besvarer organisationen telefoniske henvendelser og henvendelser via personligt fremmøde og e-mail. På hjemmesiden er det for eksempel muligt at finde oplysninger om regler og praktiske forhold i forbindelse med at bo, arbejde og studere på tværs af Øresund samt etablere virksomhed i regionen. Det kan fx være spørgsmål om skat eller social sikring.
Øresunddirekt arrangerer desuden workshops, borgermøder og andre aktiviteter vendt mod borgerne i Øresundsregionen, ligesom Øresunddirekt har til opgave at fremme samarbejdet mellem myndigheder og sagsbehandlere i regionen. Blandt andet deltager Den Sociale Sikringsstyrelse i ØD-netværket hos Øresunddirekt sammen med danske og svenske myndigheder. Netværket har til formål at koordinere informations/markedsføringsaktiviteter i Øresundsregionen med det formål at lette integrationen over Øresund.
Øresunddirekt i København samarbejder tæt med Informationscenteret Øresunddirekt i Malmø, hvor repræsentanter fra AF-Øresund (et samarbejde mellem arbejdsformidlingerne i Danmark og Sverige) og en række svenske myndigheder (Försäkringskassan, Länsstyrelsen samt Skatteverket) besvarer spørgsmål.
For så vidt angår særlig information om skattespørgsmål kan jeg også henvise til min besvarelse af spørgsmål S 3601.
På baggrund af arbejdet i en dansk-svensk arbejdsgruppe nedsat i 2007, hvor også Økonomi- og Erhvervsministeriet har været repræsenteret, vurderes for indeværende behovet for fremtidig informationsformidling i forhold til Øresundsregionen.
Love og regler Der er den 4. december 2001 indgået en aftale vedrørende social sikring mellem Danmark og Sverige, som vedrører personer, der arbejder i begge lande.
Aftalen omhandler personer, som er ansat af én arbejdsgiver med hjemsted i ét land, når de både arbejder en væsentlig del i det land, hvor arbejdsgiveren har sit hjemsted (mindst halvdelen af arbejdstiden i løbet af en sammenhængende periode på 3 måneder) og som distancearbejde i bopælslandet. Aftalen gælder også for personer, der er ansat til arbejde i ét land for en arbejdsgiver med hjemsted dér, og som samtidig har honorarlønnede tillidshverv i andet land.
Aftalen er i 2003 udvidet til også at omfatte tjenesterejser, kurser, konferencer, messer og lignende i andre EU/EØS - lande eller Schweiz, når der er tale om begivenheder af tilfældig, sporadisk og enkeltstående karakter.
Set i et dansk perspektiv benytter flere og flere danske virksomheder sig af denne aftale, der betyder, at en svensk bosat medarbejder, der arbejder i Danmark og i Sverige inden for rammen af aftalen, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring i stedet for svensk lovgivning om social sikring, sådan som resultatet efter den almindelige lovvalgsregel ellers ville være.
I 2003 blev der indgået en aftale på skatteområdet. Hovedelementerne i aftalen er, at arbejdsindkomst beskattes i arbejdslandet, og at bopælslandets interesser varetages ved udveksling af skatteprovenu svarende til de opkrævede kommuneskatter. Desuden indeholder aftalen blandt andet bestemmelser om, hvordan man forholder sig ved hjemmearbejde og lignende. Der er også bestemmelser om fradrag for indbetalinger på pensionsordninger og om fradrag for udgifter i forbindelse med passage af Øresundsbroen.
Identifikation af barrierer For at identificere barrierer for integration i regionen blev der i 1999 nedsat en dansk-svensk styregruppe, jf. også min besvarelse af S 3508. Styregruppen mødtes i de første år regelmæssigt, men efterhånden som mange af barriererne for integration i Øresundsregionen blev håndteret, opløstes det formelle samarbejde i gruppen. Arbejdet i styregruppen er i relevant omfang afløst af bilaterale møder mellem de enkelte ressortministerier på ad-hoc basis.
Endvidere er der efter aftale mellem beskæftigelsesministeren og hans svenske kollega arbetsmarknadsminister Sven Otto Littorin i forbindelse med Öresundskomiteens afholdelse af det 10. ØresundsTing nedsat en dansk-svensk arbejdsgruppe, som skal undersøge grænsehindringsproblematikken på beskæftigelsesområdet og se på løsninger inden for gældende regelsæt.
Som det fremgår, har udviklingen i Øresundsregionen været særdeles positiv de senere år, ligesom en lang række parter er involveret i at styrke integrationen yderligere. Jeg finder derfor udviklingen tilfredsstillende. Regeringen er herudover naturligvis villig til at se på de barrierer for yderligere integration i regionen, der løbende viser sig, og som kan håndteres i statsligt regi.
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|