STATSMINISTERIET
Dato: 15/3 2007
Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar (endeligt) på spørgsmål nr. S 3425 stillet
af Per Clausen (EL).
Spørgsmål:
”Kan statsministeren bekræfte, at lande med megen atomkraft og/eller vækst i anven-
delsen af atomkraft ifølge aftalen på EU-topmødet skal gennemføre en omstilling til
vedvarende energi, som er præcis lige så stor som den, lande uden atomkraft skal gen-
nemføre?”
Svar:
Det Europæiske Råd besluttede d. 9. marts 2007, at 20 pct. af EU’s samlede energifor-
brug skal komme fra vedvarende energi i 2020. Forpligtelsen er bindende, og kan kun
opfyldes med vedvarende energi, f.eks. fra vand, vind, jord, sol eller biomasse. For-
pligtelsen kan ikke indfris med bidrag fra atomenergi, CO2-lagring eller andre tekno-
logier med lav CO2-udledning.
Hvert enkelt medlemsland skal påtage sig en bindende national målsætning som bidrag
til den fælles målsætning for vedvarende energi. Det fremgår af Det Europæiske Råds
konklusioner, at denne fordeling skal være fair og hvert enkelt medlemsland skal er-
klære sig enig i dets nationale bindende målsætning. Desuden skal der tages hensyn til:
Landenes forskellige udgangspunkter og potentiale
Det eksisterende niveau for vedvarende energi
Den eksisterende sammensætning af energiforsyningen
Der er altså en lang række hensyn, der vil blive inddraget i forbindelse med fastlæg-
gelsen af de nationale målsætninger. Eftersom der er meget forskellige forudsætninger
i de 27 EU-lande, er det givet, at der vil være forskelle i bidragene, men omvendt for-
ventes det, at alle lande bidrager væsentligt til at opfylde målet om 20 pct. vedvarende
energi i 2020. Det skyldes den enkle omstændighed, at for hver gang man giver ”ra-
bat” på målsætningen til et land, skal et andet land eller gruppe af lande erklære sig
enig i at yde tilsvarende mere.
Dertil er det en matematisk nødvendighed, at de store lande, som også er de store
energiforbrugere i EU, samlet må påtage sig det væsentligste ansvar for, at EU kan
opfylde målet om 20 pct. vedvarende energi. Ellers bliver det i praksis umuligt at nå
målsætningen. Dette selv om, at de store lande i EU også er de lande, som har mest
atomkraft og flere i dag har en andel af vedvarende energi på lige omkring eller under
EU-gennemsnittet på ca. 6 pct..