|
|
|
|
|
Dato: |
||
|
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 stillet af Folketingets Indfødsretsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 27. april 2007.
Spørgsmål:
â€Det ønskes oplyst, hvorledes dansk statsborgerskab har betydning i forbindelse med fødsel, dÃ¥b, konfirmation og død?â€
Svar:
Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Kirkeministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Kirkeministeriet har oplyst, at kirkelig betjening ved folkekirkens præster f.eks. ved dåb, konfirmation og kirkelig begravelse generelt er forbeholdt medlemmer af folkekirken, men dansk statsborgerskab er ikke en betingelse for medlemskab af folkekirken.
Det er således alene en grundbetingelse for at blive medlem af folkekirken, at en person er døbt med den kristne dåb, jf. §1, stk. 1, i lov nr. 352 af 6. juni 1991 om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning.
Med hensyn til konfirmation bemærkes, at medlemmer af folkekirken har ret til kirkelig betjening ved præsten i det sogn, hvor de bor, herunder konfirmation.
Vedrørende begravelse bemærkes, at det i § 14, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse nr. 7. af 3. januar 2007, med enkelte modifikationer er bestemt, at enhver har ret til at blive begravet på kirkegården i sit bopælssogn.
Endvidere har Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst, at der ikke er krav om dansk statsborgerskab med henblik på at opnå sundhedsydelser i sygehusvæsenet eller i praksissektoren i forbindelse med fødsel og død.
Der gælder derimod som udgangspunkt et krav om bopæl i landet, hvilket forstås som tilmelding til folkeregisteret, for at opnå ret til ydelser efter sundhedsloven, jf. § 7 i lov nr. 546 af 24. juni 2005 med senere ændringer.
Dansk statsborgerskab har således ingen betydning i forbindelse med fødsel, dåb, konfirmation og død.