L 117 (som fremsat): Forslag til lov om videresalg af
billetter til kultur- og idrætsarrangementer.
Fremsat den 10. januar 2007 af
kulturministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om videresalg af billetter til kultur- og
idrætsarrangementer
§ 1. Billetter
til kultur- og idrætsarrangementer i Danmark må ikke
udbydes eller videresælges til et højere beløb,
end billetterne oprindeligt er erhvervet for, medmindre der
foreligger en aftale med arrangøren.
Stk. 2. Det beløb, som en
billet oprindeligt er erhvervet for, kan foruden selve billetprisen
omfatte eventuelle administrationsgebyrer. Herudover kan andre
udgifter forbundet med erhvervelsen inkluderes i
videresalgsprisen.
§ 2.
Overtrædelse af § 1 straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 3. Loven
træder i kraft den 1. juli 2007.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om
forbud mod videresalg af billetter til offentlige forlystelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 769 af 25. november 1991.
§ 4. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at
modernisere reglerne om videresalg af billetter til danske kultur-
og idrætsarrangementer. Det skal være forbudt
både at udbyde og videresælge sådanne billetter
til et højere beløb, end de oprindeligt er erhvervet
for, med mindre andet er aftalt med arrangøren.
2. Gældende ret
De gældende regler om videresalg af
billetter til danske kultur- og idrætsarrangementer
fremgår af lov nr. 677 af 22. december 1919 om forbud mod
videresalg af billetter til offentlige forlystelser med de
ændringer, der følger af lov nr. 213 af 4. juni 1965,
jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 25. november 1991. Loven
kaldes billethajsloven.
Efter lovens § 1, 1. pkt., er
videresalg af billetter til offentlige forlystelser, ved hvilket
sælgeren søger at opnå fortjeneste, forbudt.
Overtrædelser af forbuddet straffes efter § 3 med
bøde. Kulturministeren kan dog i henhold til § 2
udstede bevillinger til videresalg af billetter til offentlige
forlystelser. Desuden gælder der efter § 1, 2.
pkt., en særregel, hvorefter Det kongelige Teaters loger kan
sælges ved auktion for en sæson ad gangen.
3. Baggrunden for forslaget
Hverken bevillingsordningen efter
§ 2 eller særreglen om Det kongelige Teaters loger
har været fulgt i en årrække. Fx
videresælges billetter til diverse kulturelle arrangementer
€" uden kulturministerens bevilling €" som en del af
samlede pakker, hvori der foruden billetterne fx indgår
transport, overnatning og bespisning.
En del billetter til kulturelle arrangementer
i Danmark videresælges imidlertid €" ligeledes uden
Kulturministerens bevilling €" på en måde, som
ikke er gavnlig hverken for forbrugerne eller samfundet som
sådan. Disse billetter opkøbes €" ofte
systematisk og professionelt €" med henblik på
videresalg. Når de senere udbydes, sker det til beløb,
der ligger langt over de beløb, billetterne oprindeligt er
erhvervet for. Sådanne aktiviteter indebærer, at
markedet støvsuges for billetter. Det betyder, at
forbrugerne ikke kan købe billetter til kulturelle
arrangementer via de almindelige kanaler, men tvinges til at betale
overpriser på det uautoriserede marked. Dermed afskæres
mange forbrugere fra at deltage i arrangementerne, dels fordi de
ikke kender til de uautoriserede kanaler, dels fordi de ikke har
tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at betale den
høje overpris, der ofte begæres. Dette er særlig
problematisk i forhold til kulturelle arrangementer, hvor den
oprindelige billetpris er holdt kunstigt nede som følge af
offentlig støtte; her forekommer det urimeligt, at
professionelle billetopkøbere (populært kaldet
billethajer) indkasserer differencen til sig selv.
Kulturministeriet har måttet
konstatere, at de problematiske opkøb og videresalg af
billetter er svære at imødegå med en
håndhævelse af loven om forbud mod videresalg af
billetter til offentlige forlystelser, da det ikke er ulovligt at
udbyde billetter til et højere beløb, end billetterne
oprindeligt er erhvervet for. Det er således kun selve
salget, der er strafbart.
På den baggrund finder
Kulturministeriet det mest hensigtsmæssigt at ophæve
loven fra 1919 og i stedet indføre en moderniseret lov om
videresalg af billetter til danske kultur- og
idrætsarrangementer.
4. Kulturministeriets
overvejelser og forslag
Kulturministeriet har overvejet, hvorledes de
i pkt. 3 nævnte hensyn varetages mest hensigtsmæssigt.
Det vurderes, at der fortsat er behov for regulering af markedet
for videresalg af billetter til danske kultur- og
idrætsarrangementer. Et system med ministerielle bevillinger
på dette område forekommer dog bureaukratisk og i det
hele taget utidssvarende. I stedet foreslås, at billetter til
kultur- og idrætsarrangementer i Danmark ikke må
udbydes eller videresælges til et højere beløb,
end billetterne oprindeligt er erhvervet for, med mindre der
foreligger en aftale med arrangøren, jf. lovforslagets
§ 1.
4.1. Aftalekravet
Aftalemodellen er smidig. Modellen minder om
de formidlingsaftaler, der gennem en årrække har
været brugt mellem arrangører af diverse kulturelle
arrangementer og forskellige billetagenturer, som fx BILLETnet A/S.
Agenturerne formidler efter aftale med arrangørerne og mod
betaling af et administrationsgebyr billetter til en lang
række kultur- og idrætsbegivenheder i Danmark. Efter
Kulturministeriets opfattelse er systemet til fordel for både
arrangører, formidlere og forbrugere. Da der er tale om
formidling af det første salg af billetterne, kræves
der en aftale mellem arrangøren og formidleren. Videresalg
af billetter kan derimod som udgangspunkt ske frit uden aftale med
arrangøren. For at kunne varetage de i pkt. 3 nævnte
hensyn, er det således nødvendigt at indføre et
særkrav om aftale med arrangøren ved udbud og
videresalg af billetter.
Kravet om aftale med arrangøren
bør kun gælde, når billetter til danske kultur-
og idrætsarrangementer udbydes eller videresælges til
et højere beløb, end billetterne oprindeligt er
erhvervet for. Mere kræves ikke til varetagelse af hensynene
nævnt i pkt. 3. Billetter kan således fortsat frit
udbydes og videresælges til et lavere eller samme
beløb, som de oprindeligt er erhvervet for. Fx kan firmaer,
der har en kommerciel fordel af at udbyde billetter gratis eller
til et lavere beløb, end billetterne oprindeligt er
erhvervet for, frit gøre dette. På samme måde
kan private, der fx er blevet forhindret i at deltage i et
arrangement, frit forære billetterne væk eller udbyde
dem til samme beløb, som de oprindeligt er erhvervet for.
Billetter til danske kultur- og idrætsarrangementer kan
også frit videresælges som en del af samlede pakker
sammen med fx rejse og bespisning, når blot billetternes del
af prisen for den samlede pakke ikke overstiger det beløb,
som billetterne oprindeligt er erhvervet for. Det bemærkes,
at hvis en billet oprindeligt er købt via et billetagentur,
indgår agenturets administrationsgebyr i det beløb,
som billetten oprindeligt er erhvervet for. Efter
omstændighederne vil videresalgsprisen også kunne
inkludere andre eventuelle udgifter forbundet med den oprindelige
erhvervelse af billetten, fx transportudgifter, uden krav om aftale
med arrangøren. Bevisbyrden for billettens oprindelige
salgspris, og at den oprindelige erhvervelse eventuelt har
været forbundet med andre udgifter end selve billetprisen,
ligger hos videresælgeren.
Efter § 6, stk. 1, i
konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 8. august
2005, er det forbudt for virksomheder m.v. at indgå aftaler,
der direkte eller indirekte har til formål eller til
følge at begrænse konkurrencen. Det følger dog
af konkurrencelovens § 2, stk. 2, at forbuddet mod
konkurrencebegrænsende aftaler ikke gælder, hvis
konkurrencebegrænsningen er en direkte eller nødvendig
følge af offentlig regulering. Da forslaget til lov om udbud
af billetter til kultur- og idrætsarrangementer til
videresalg er en offentlig regulering, som desuden primært
gennemføres af hensyn til forbrugerne på markedet for
salg og videresalg af billetter til kultur- og
idrætsarrangementer, finder konkurrencelovens hovedregel i
§ 6, stk. 1, ikke anvendelse på de billetsalg
der tænkes reguleret ved denne lov.
Der henvises til lovforslagets
§ 1.
4.2. Kultur- og
idrætsarrangementer i Danmark
Lovforslaget omfatter billetter til kultur-
og idrætsarrangementer i Danmark. Med kultur- og
idrætsarrangementer menes koncerter, teaterforestillinger,
festivaler, filmforevisninger og lignende kulturelle aktiviteter
samt alle typer af idrætsbegivenheder. Arrangementerne kan
være offentlige eller lukkede, herunder fx lukkede
forevisninger af film for anmeldere. Billetterne omfattes kun, hvis
de giver adgang til endnu ikke afholdte arrangementer; hensynene
nævnt i afsnit 3 gør sig ikke gældende i forhold
til billetter til allerede afholdte arrangementer. Det betyder, at
billetter til allerede afholdte arrangementer frit kan sælges
fx på auktioner for fans.
Der henvises til lovforslagets
§ 1.
4.3.
Håndhævelse
Kulturministeriet har overvejet, hvorledes
det bedst sikres, at reglen i lovforslagets § 1
overholdes. Ministeriet vurderer, at civilretlige sanktioner ikke
vil være tilstrækkelige, idet det vil være meget
vanskeligt for private personer selv at forfølge udbud og
salg i strid med § 1. Den bedste sikring vil
således være en sanktionering af reglen i form af
bødestraf, jf. lovforslagets § 2.
Den strafbare handling består i at
udbyde eller sælge billetter til endnu ikke afholdte, danske
kultur- og idrætsarrangementer til videresalg til en
højere pris, end billetterne oprindeligt er erhvervet for,
uden aftale med arrangøren.
Overtrædelsen fuldbyrdes ved
udbydelsen, såfremt der ikke er indgået en aftale med
arrangøren. Der foreligger således en fuldbyrdet
overtrædelse, selv om det ikke lykkes at sælge
billetterne. Udbydelsen kan fx ske mundtligt ved indgangen til
arrangementet eller skriftligt i en annonce i en avis eller
på internettet.
Overtrædelsen kan også være
fuldbyrdet, uden at der er foretaget et egentligt udbud, hvis der
er sket et salg, fx på opfordring af køberen.
Kulturministeriet har overvejet kun at
kriminalisere selve videresalget. Det vurderes imidlertid, at de i
afsnit 3 nævnte hensyn bedre vil kunne varetages ved en
kriminalisering af udbuddet, der typisk er et tidligere skridt i
processen. Det vil være lettere for politiet at
håndhæve et forbud mod uretmæssige udbud, idet
der vil kunne skrides ind over for udbydere uden bevis for endeligt
videresalg. Kulturministeriet finder, at kriminaliseringen af
udbuddet er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, idet det
uhensigtsmæssige opkøb er sket på dette stade i
processen, og fordi udbuddet beviser, at opkøbet er sket med
henblik på at opnå en uretmæssig fortjeneste.
Da strafferammen kun er bøde, vil der
ikke kunne straffes for forsøg, jf. straffelovens
§ 21, stk. 3.
Ovenfor i afsnit 4.2. er det anført,
hvilke billetter der omfattes af reglen i lovforslagets
§ 1, ligesom det i afsnit 4.1. er anført, hvilke
elementer der indgår i det beløb, som billetterne
oprindeligt er erhvervet for.
Efter straffelovens § 25 kan en
juridisk person straffes med bøde, når det er bestemt
ved lov. Da udbud i strid med lovforslagets § 1
ligeså vel kan foretages af selskaber m.v. som af fysiske
personer, finder Kulturministeriet, at straffebestemmelsen i
lovforslagets § 2, stk. 1, også bør
omfatte selskaber m.v. Derfor er det i lovforslagets § 2,
stk. 2, foreslået, at selskaber m.v. (juridiske
personer) skal kunne pålægges strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Spørgsmålet om konfiskation
afgøres efter straffelovens almindelige konfiskationsregler,
herunder straffelovens § 75. Der kan fx ske konfiskation
af udbyttet ved ulovlige udbud og endnu ikke udbudte eller solgte
billetter. I det omfang, en køber måtte have
erstatningskrav i anledning af et ulovligt udbud, og dette
behandles sammen med straffesagen, afgøres
spørgsmålet om, hvorvidt et eventuelt konfiskeret
beløb kan anvendes til dækning af erstatningskravet,
ligeledes efter de almindelige regler herom i straffeloven, jf.
straffelovens § 77.
Køberens eventuelle erstatningskrav
mod udbyderen kan også behandles ved en civil retssag.
Der henvises til lovforslagets
§ 2.
4.4. Lovens geografiske
anvendelsesområde
Efter lovforslagets § 1 må
billetter til kultur- og idrætsarrangementer i Danmark ikke
udbydes eller videresælges til et højere beløb,
end billetterne oprindeligt er erhvervet for, medmindre der
foreligger en aftale med arrangøren. Dette gælder
uanset, hvor udbudet eller videresalget sker. Det afgøres
efter straffelovens §§ 6-9 om forholdet kan
retsforfølges i Danmark.
5. Lovforslagets
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige.
6. Lovforslagets
økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Lovforslagets
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
8. Lovforslagets administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige
konsekvenser.
10. Høring
Lovforslaget har forud for
fremsættelsen været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Statsministeriet, Finansministeriet,
Justitsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Familie- og
forbrugeranliggender, Rigsrevisionen, Konkurrencestyrelsen,
Domstolsstyrelsen, KL, Forbrugerrådet, Dansk Industri, Dansk
Handel & Service, Foreningen for Dansk Internet Handel,
Spillesteder.dk., Danske Koncert- og Kulturhuse, Sammenslutningen
af danske musikforeninger, BILLETnet A/S, Billetlugen A/S,
DKBmotor, Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund, Festival
Danmark, Københavns Teater, Danske Teatres
Fællesorganisation, Danmarks Teaterforeninger, Det Kongelige
Teater, Foreningen af små teatre.
11. Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget
| Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Ingen | Ingen |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
§ 1, stk. 1 , er
lovens hovedbestemmelse. Herefter må billetter til kultur- og
idrætsarrangementer i Danmark ikke udbydes eller
videresælges til et højere beløb, end
billetterne oprindeligt er erhvervet for, med mindre der foreligger
en aftale med arrangøren.
Med kultur- og idrætsarrangementer
menes koncerter, teaterforestillinger, festivaler,
filmforevisninger og lignende kulturelle aktiviteter samt alle
typer af idrætsbegivenheder. Billetterne omfattes kun, hvis
de giver adgang til arrangementer i Danmark. Arrangementerne kan
være offentlige eller lukkede, herunder fx lukkede
forevisninger af film for anmeldere. Desuden skal der være
tale om endnu ikke afholdte arrangementer. Det betyder, at
billetter til allerede afholdte arrangementer frit kan sælges
fx på auktioner for fans.
Bestemmelsen i § 1 omfatter kun
udbud af billetter til videresalg og selve videresalget. Billetter,
der udbydes første gang eller sælges første
gang, er således ikke omfattet af loven.
Kravet om aftale med arrangøren
gælder kun, når udbuddet eller salget sker til et
højere beløb, end billetterne oprindeligt er
erhvervet for. Billetter kan således fortsat frit udbydes og
sælges til et lavere eller samme beløb, som de
oprindeligt er erhvervet for. Fx kan firmaer, der har en kommerciel
fordel af at udbyde billetter til kultur- og
idrætsarrangementer gratis eller til et lavere beløb,
end billetterne oprindeligt er erhvervet for, frit gøre
dette. På samme måde kan private, der fx er blevet
forhindret i at deltage i et arrangement, frit forære
billetterne væk eller udbyde dem til samme beløb, som
de oprindeligt er erhvervet for. Hvis der er tale om
sponsorbilletter, som man har fået gratis, er dette
beløb 0 kr. Billetter til danske kultur- og
idrætsarrangementer kan også frit videresælges
som en del af samlede pakker sammen med fx rejse og bespisning,
når blot billetternes del af prisen for den samlede pakke
ikke overstiger det beløb, som billetterne oprindeligt er
erhvervet for.
Hvis en billet oprindeligt er købt via
et billetagentur, indgår agenturets administrationsgebyr i
det beløb, som billetten oprindeligt er erhvervet for, jf.
§ 1, stk. 2. Efter omstændighederne
vil videresalgsprisen også kunne inkludere andre eventuelle
udgifter forbundet med den oprindelige erhvervelse af billetten, fx
transportudgifter, uden krav om aftale med arrangøren.
Bevisbyrden for billettens oprindelige salgspris, og at den
oprindelige erhvervelse eventuelt har været forbundet med
andre udgifter end selve billetprisen, ligger hos
videresælgeren. Pris og eventuelle gebyrer vil typisk
være påtrykt fysiske billetter eller være lagret
i digitale billetter på fx betalingskort, mens andre udgifter
kan være sværere at bevise.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 samt
4.1. og 4.2. i de almindelige bemærkninger.
For så vidt angår den geografiske
rækkevidde af § 1 henvises til pkt. 4.4. i de
almindelige bemærkninger.
Til § 2
§ 2, stk. 1 ,
fastsætter bødestraf for overtrædelse af lovens
§ 1.
Den strafbare handling består i at
udbyde eller sælge billetter til endnu ikke afholdte, danske
kultur- og idrætsarrangementer til et højere
beløb, end billetterne oprindeligt er erhvervet for, uden
aftale med arrangøren.
Overtrædelsen fuldbyrdes ved
udbydelsen, såfremt der ikke er indgået en aftale med
arrangøren. Der foreligger således en fuldbyrdet
overtrædelse, selv om det ikke lykkes at sælge
billetterne. Udbydelsen kan fx ske mundtligt ved indgangen til
arrangementet eller skriftligt i en annonce i en avis eller
på Internettet.
Overtrædelsen kan også være
fuldbyrdet, uden at der er foretaget et egentligt udbud, hvis der
er sket et salg, fx på opfordring af køberen.
I de specielle bemærkninger til
§ 1 er det anført, hvilke billetter der omfattes
af loven, ligesom det er anført, hvilke elementer der
indgår i det beløb, som billetterne oprindeligt er
erhvervet for.
Med hensyn til de subjektive betingelser for
strafansvar gælder den almindelige regel i straffelovens
§ 19, således at der kan straffes, ikke blot hvis
der foreligger forsætligt forhold, men også hvis der
foreligger uagtsomhed.
Efter § 2, stk. 2 ,
kan selskaber m.v. (juridiske personer) pålægges
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 og
4.3. i de almindelige bemærkninger.
For så vidt angår den geografiske
rækkevidde af § 2, jf. § 1, henvises til
pkt. 4.4. i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
I § 3, stk. 1 ,
foreslås det, at loven træder i kraft den 1. juli
2007.
I § 3, stk. 2 ,
foreslås det, at den gældende lov på
området €" lov om forbud mod videresalg af billetter til
offentlige forlystelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af
25. november 1991 €" samtidigt ophæves.
Om baggrunden for ophævelsen henvises
til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 4
Bestemmelsen angiver lovens territoriale
anvendelsesområde. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.