Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1-4 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg vedr. L8.

Spørgsmål nr. 1

Ministeren bedes angive en foreløbig vurdering af, hvor mange, der skal vælge en udskydelse til 75 år før der sker en omfordeling af uacceptabel størrelse.

 

Svar:

Det er ATP´s vurdering, at langt under en ½ % af medlemmerne vil vælge at udskyde udbetalingen af ATP.

 

Udgangspunktet er at uanset hvor mange der vælger at udskyde deres udbetaling, vil der kun ske en yderst marginal omfordeling mellem de personer, der udskyder, og dem der ikke vælger at gøre dette

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 2

Kan ministeren bekræfte, at såfremt en person venter med ATP-udbetaling til 75 år vil vedkommende 6 år efter få udbetalt mere end den pågældende har indbetalt inklusiv forrentning og at der dermed sker en omfordeling til fordel for sunde og stærke pensionister.

 

Svar:

Helt generelt kan der fremstilles følgende gennemsnitsoversigt over betydningen af udskydelsen.

 

I det følgende regnes med en årlig pension ved alder 65 på 15.000 kr.

Udsættelse af udbetaling fra	65 år til 70 år	65 år til 75 år	65 år til 80 år	65 år til 85 år
Årlig pension i forhold til årlig pension uden udsættelse	160 %	260 %	420 %	680 %
Ekstra pension, hvis medlemmet lever 3 år længere end ”ligevægt”	14 %	30 %	46 %	75 %

Det ses af tabellen, at et medlem som vælger at udsætte til alder 70 får forhøjet sin årlige pension med ca. 60 % (svarende til en årlig pension på 24.000 kr.). Hvis medlemmet lever 3 år ud over ”ligevægtsalderen” på 78 år vil hans samlede pension ved alder 81 ved udsættelse være 14 % højere end den samlede pension påbegyndt ved alder 65.

Hvis medlemmet vælger at udsætte til alder 75, bliver den årlige pension forhøjet med ca. 160 % (svarende til en årlig pension på 39.000 kr.). Hvis medlemmet lever 3 år ud over ”ligevægtsalderen” på 81 år vil hans samlede pension ved alder 84 ved udsættelse være 30 % højere end den samlede pension påbegyndt ved alder 65.

Hvis medlemmet vælger at udsætte til alder 80, bliver den årlige pension forhøjet med ca. 320 % (svarende til en årlig pension på 63.000 kr.). Hvis medlemmet lever 3 år ud over ”ligevægtsalderen” på 84 år vil hans samlede pension ved alder 87 ved udsættelse være 46 % højere end den samlede pension påbegyndt ved alder 65.

Hvis medlemmet vælger at udsætte til alder 85, bliver den årlige pension forhøjet med ca. 580 % (svarende til en årlig pension på 102.000 kr.). Hvis medlemmet lever 3 år ud over ”ligevægtsalderen” på 88 år vil hans samlede pension ved alder 91 ved udsættelse være 75 % højere end den samlede pension påbegyndt ved alder 65.

 

Det er korrekt, at man skal fylde 81 år før udskydelsen til det 75. år overhovedet kan betale sig. ATP er en solidarisk ordning, hvor der sker omfordeling af midler. Det er samtidigt en ordning, der skal sikre tilskud til pensionisttilværelsen, så den er netop designet således, at der sker en omfordeling mellem de, der når pensionistalderen, og de personer, der ikke når denne alder. Det er den solidariske del, der netop medfører, at en betydelig del af ATP-modtagerne efter få år modtager flere penge end de har indbetalt inklusiv den almindelige forrentning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 3

Er det korrekt at en person, der vælger at udskyde sÃ¥vel sin folkepension som sin ATP indtil han eller hun er 75 Ã¥r kan opnÃ¥ en forsørgelse fra de to ordninger pÃ¥ op til 280.000 kroner Ã¥rligt den resterende levetid?  I bekræftende fald finder ministeren, at dette er rimeligt?

 

Svar:

For et medlem, som har en årlig ATP-pension på 15.000 kr. ved det 65. år, og som vælger at udsætte udbetalingen til det 75. år, vil den årlige ATP-pension med forhøjelsen blive på 39.000 kr.

 

For så vidt angår folkepensionen kan det oplyses, at denne udregnes ud fra den såkaldte venteprocent.

 

Venteprocenten defineres som antal måneder pensionen har været opsat divideret med middellevetiden i måneder fra pensioneringen. Middellevetiden kan ikke komme under 95 måneder, som er middellevetiden for en 80 årig.

 

Man kan i princippet godt tjene 280.000 kr. i opsat pension, hvis man lever længe nok.

 

Jeg kan ikke have noget som helst imod, at nogle vælger at udskyde deres pensionering for derved at blive et par ekstra år på arbejdsmarkedet mod at få en belønning i form af forhøjet ATP og folkepension.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 4

Er det acceptabelt for regeringen, hvis en person der opnÃ¥r forhøjet folkepension og ATP i en alder af 75, har opbrugt sin rate- og kapitalpension i tidsrummet mellem 60 og 75 Ã¥r, selv om vedkommende har været i arbejde og derfor har haft sin sædvanlige lønindtægt? 

 

Svar:

Regeringen er af den holdning, at folk generelt må være nærmest til at træffe de rigtige dispositioner for så vidt angår finansieringen af deres alderdom. Hvis en person måtte vælge den pågældende fremgangsmåde, kan der jo være gode grunde hertil. Det kan jo nævnes, at ATP og muligheden for udskydelsen heraf er frivillig, og i modsætning til andre ordninger, herunder særligt forsikringsordninger, har medlemmet en ”first hand” viden om, hvorvidt helbredet kan formodes at holde til en udskydelse af udbetaling af ydelserne.