Socialministeriet
NHÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 16. november 2006Â Â Â Â
Høringsnotat
om
forslag til lov om ophævelse af lov om fremme af privat udlejningsbyggeri
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af privat udlejningsbyggeri blev sendt i høring den 8. november 2006 med svarfrist den 14. november 2006.
Socialministeriet har modtaget skriftlige høringssvar fra 11 organisationer og myndigheder.
BAT-kartellet og Lejernes Landsorganisation i Danmark har haft bemærkninger til lovforslaget:
Følgende organisationer m.v. har svaret, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget:
Byggesocietetet, Danmarks Lejerforeninger, Finansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Konkurrencestyrelsen, Realkreditrådet og Vestre Landsret.
Byggesocietetet har ikke bemærkninger til ophævelsen af loven, men anbefaler, at de berørte parter inddrages, hvis en støtteordning for privat udlejningsbyggeri ønskes genindført. Danmarks Lejerforeninger støtter forslaget om ophævelse af ordningen, fordi ordningen i praksis har bevist sin overflødighed.
BAT-kartellet kan støtte formålet med ophævelsen af loven, men peger på nødvendigheden af at gennemføre en analyse af årsagerne til den manglende interesse for at bygge privat udlejningsbyggeri.
Lejernes Landsorganisation ønsker, at de afsatte midler til opførelse af privat udlejningsbyggeri i stedet for at medvirke til at finansiere flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden skal anvendes til finansiering af almene boliger, da det ved indførelsen af ordningen blev erkendt, at der var mangel på boliger.
Kommentarer:
Det fremgår af lovforslaget, at regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti som led i flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i perioden 2007-2010 er blevet enige om at ophæve lov om fremme af privat udlejningsbyggeri for herved at frigøre den uforbrugte bevillingsramme på mere end 500 mio. kr. i 2007 til delvis finansiering af flerårsaftalen.
Samtidig er der indgået en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene sektors midler og den fremtidige styring. Parterne er enige om, at der fortsat er behov for at bygge nye almene boliger, og at Landsbyggefonden skal bidrage til finansieringen heraf med 25 pct. af udgifterne til den statslige ydelsesstøtte, der ydes til almene boliger med tilsagn i årene 2007-2010.
Det forekommer ikke at være en hensigtsmæssig anvendelse af offentlige ressourcer at gennemføre en analyse af årsagerne til den manglende interesse for at opføre nye private udlejningsboliger med støtte, når ordningen ophæves.
Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til ændringer i lovforslaget.