|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            9. januar 2007 J nr.             700-18 |
|
Det Energipolitiske Udvalg har i brev af 14. december 2006 stillet mig følgende spørgsmål 11 vedrørende L 77, som jeg hermed skal besvare.
â€Vil ministeren kommentere, hvorvidt det vil være en hensigtsmæssig forudsætning for den foreslÃ¥ende bestemmelse i undergrundslovens § 28 a, stk. 7, at der tilføjes en bestemmelse om at sikre en løbende vurdering af mulige negative pÃ¥virkninger af igangværende aktiviteter, som ikke er konsekvensvurderede i forbindelse med en ansøgning?â€
I 1995 blev der indført bestemmelser i undergrundsloven om, at alle projekter vedrørende olie- og gasaktiviteter, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, skal miljøvurderes inden gennemførelsen.
Alle aktiviteter, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, vedrørende etablering, ændringer og drift af såvel nye som alle eksisterende platforme til brug ved olie- og gasproduktion, er dækket af de siden 1995 gennemførte vurderinger af virkningerne på miljøet (VVM-vurderinger).
Enkelte rørledningsanlæg er dog ikke er dækket af de gennemførte VVM-vurderinger. Forud for etableringen af disse rørledninger gennemførte Energistyrelsen en høring af miljømyndighederne.
Alle anlæg til indvinding og transport af olie og gas er således blevet miljøvurderet, og der ses derfor ikke behov for at indføre den i spørgsmålet foreslåede tilføjelse.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen