Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 I forbindelse med behandlingen af (L 189) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Dagtilbud i frie grundskoler) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 2. april 2007 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 5:

”Er det rigtigt, at forslaget indebærer, at forældrene til børn i pasningsordningen ikke er repræsenteret i ledelsen/bestyrelsen for pasningsordningen? Hvis ja, finder ministeren dette rimeligt? ”

 

Svar:

Nej, det er ikke rigtigt.

 

Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 1, i L 189, at bestyrelsen for den frie grundskole får ansvaret for, at der for privatinstitutionsordningen nedsættes en særlig bestyrelse, hvori forældre til børn i ordningen sikres den indflydelse, som § 14, stk. 3, i det fremsatte forslag til dagtilbudslov (L 170) giver forældrene.

 

I henhold til § 14, stk. 3, jf. § 15, i L 170 skal forældrene som minimum sikres indflydelse på principperne for daginstitutionens arbejde, principperne for anvendelsen af en budgetramme og indstillingsret ved ansættelse af personale samt indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelsen af lederen af pasningsordningen.

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder