|
|
|
|
 Den 12 marts 2007 |
|
|
|
|
Miljøministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 1 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Spørgsmål nr. 1
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. marts 2007 fra Forsyningsvirksomhederne, Aalborg Kommune, jf. L 145 – bilag 2.
Svar
Forsyningsvirksomhederne, Aalborg Kommune, udtrykker forundring over den del af lovforslaget, der betyder at salg og uddelinger â€nede i†en ejerstruktur udløser modregning, f.eks. nÃ¥r et holdingselskab modtager provenu ved salg af et vandselskab. Det vil ifølge Forsyningsvirksomhederne, Aalborg Kommune, begrænse mulighederne for at drive multiforsyninger.
Denne regel gælder ikke på energiområdet og Forsyningsvirksomhederne, Aalborg Kommune, mener ikke at afvigelsen fra energiområdet er begrundet i lovforslaget.
Det er rigtigt, at et holdingselskab ikke kan sælge sin vandforsyning og bruge pengene på noget andet – helt i overensstemmelse med det politiske forlig. Politisk har der været et ønske om at penge i vandsektoren bliver i den enkelte forsyningsart (vand eller spildevand).
Jeg kan i øvrigt henvise til høringsnotatet, der behandler forskellige aspekter af spørgsmålet om multiforsyninger.
Jeg skal her uddybe begrundelsen fra lovforslagets specielle bemærkninger til § 2, stk. 3.
Energilovenes model er fraveget i lovforslaget dels for at opnå det politiske mål at pengene bliver i sektoren og de enkelte forsyningsarter, dels for at undgå, at pengestrømme rundt i en koncern skal følges.
Som udgangspunkt vil lovforslaget ikke forhindre multiforsyninger, og som det fremgår af høringsnotatet vil der ske præcisering af lovforslaget på dette punkt.