Folketingets Retsudvalg  

 

 

 

 

 

 

Dato: 2. april 2007

                                


Folketingets Retsudvalg har i skrivelse af  21. marts 2007 (ad L 133 ) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 31:

 

Spørgsmål nr. 31:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18/3-07 fra Nanna Gersov, Kastrup, vedrørende L 133, jf. L 133 – bilag 31.”

 

Svar:

Nanna Gersov foreslår i henvendelsen, at bestemmelserne i § 6, stk. 2, nr. 1, § 6, stk. 3, og § 7, stk. 3, i forslaget til forældreansvarsloven, ikke medtages i lovforslaget. Nanna Gersov mener, at fælles forældremyndighed kun skal kunne etableres ved aftale mellem forældrene, eller hvis forældrene er gift eller bor sammen ved barnets fødsel. Nanna Gersov har i den forbindelse bl.a. givet udtryk for, at bestemmelserne medfører, at et barn kan blive gjort til skilsmissebarn ved fødslen, at forholdet mellem barnet og en social far vil lide skade, og at der bør foretages nøje overvejelser, før bestemmelserne indføres.

 

De af Nanna Gersov nævnte bestemmelser i forslaget til forældreansvarsloven medfører, at der i visse situationer, hvor forældrene har haft et forudgående samliv eller ægteskab, etableres fælles forældremyndighed allerede fra fastslåelsen af faderskabet.

 

Det drejer sig om følgende tre tilfælde:

 

 

Jeg kan oplyse, at baggrunden for forslaget om at etablere automatisk forældremyndighed i de nævnte situationer er et ønske om at styrke fællesskabet og ansvaret for barnet i de situationer, hvor forældrene har haft et forudgående samliv eller ægteskab forud for fødslen. De nævnte situationer indebærer efter de gældende regler ikke, at forældrene automatisk får fælles forældremyndighed.

 

Forslaget skal endvidere ses som en styrkelse af hensigten bag forældreanvarsloven, nemlig at understøtte barnets kontakt til begge forældre, og begge forældres ansvar og omsorg for barnet.

 

 

 

 

 

 

Barnets ret til begge sine forældre er et bærende element i lovforslaget, og jeg mener, at ovennævnte bestemmelser er med til at understøtte dette. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at der er opnået enighed om, at der ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet efter lovforslagets § 4, netop skal inddrages hensynet til, at et barn har brug for begge sine forældre.

 

Jeg skal dog henvise til lovforslagets § 11, hvoraf det fremgår, at retten har mulighed for at ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der foreligger tungtvejende grunde. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at dette bl.a. kan være tilfældet, hvis en forælder ikke er interesseret i at varetage omsorgen for barnet og ved sin adfærd har vist, at den pågældende ikke har til hensigt at deltage i barnets liv. Der vil således være mulighed for, at den fælles forældremyndighed i sådanne situationer kan ophæves.

 

I relation til det af Nanna Gersov anførte om, at der bør foretages nøje overvejelser før bestemmelserne gennemføres, må jeg henvise til, at der er opnået enighed om indholdet af lovforslaget blandt alle Folketingets partier.

 

 

 

 

Carina Christensen

 

                                                                                                /Charlotte Meibom