Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L  110  - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.)

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 10 og 11 af 31. januar 2007.

 

 

 

 

Kristian Jensen

 

 

 

                                                                 /   Ivar Nordland


Spørgsmål 10: Vil ministeren medvirke til at opdele lovforslaget i en del, der lukker huller og en del, der vedrører skattefri omlægning? Hvis ikke ministeren ønsker at medvirke til at dele lovforslaget, anmodes det om, at ministeren yder teknisk bistand til en sådan opdeling.

 

Svar: Som jeg også tilkendegav under 1. behandlingen af lovforslaget, vil jeg ikke stå i vejen for en sådan opdeling af forslaget. Jeg vil derfor fremsætte et ændringsforslag til 2. behandlingen om opdeling af forslaget, således at den del af forslaget, der vedrører lukning af huller, udskilles i et særskilt forslag.

 


Spørgsmål 11: Ministeren anmodes om at beskrive de skattehuller, der lukkes med  lovforslaget.

 

Svar: De huller, der lukkes med lovforslaget, beskrives kort i det følgende. Der henvises til lovforslagets bemærkninger for yderligere beskrivelse.

 

1. Hybride finansieringsinstrumenter (forslagets § 1, nr. 3)

Med hybride finansieringsinstrumenter forstås i denne sammenhæng finansielle instrumenter, der i ét land skattemæssigt behandles som egenkapital, mens det i et andet land skattemæssigt behandles som en fordring/gæld.

Det foreslås, at den asymmetriske beskatning af hybride finansieringsinstrumenter fjernes, når udlandet anser fordringer på koncernforbundne danske selskaber for at være egenkapital. I det gældende regelsæt gives der fradrag i Danmark for en renteudgift, mens indtægten ofte vil være skattefri i udlandet som skattefrit datterselskabsudbytte.

Med forslaget vil gældsinstrumentet blive anset for at være egenkapital ved det danske selskabs indkomstopgørelse. Selskabets rentebetalinger og kurstab anses dermed for at være udbytteudlodninger. På denne måde imødegås international skatteplanlægning med det formål at opnå et ”gratis” fradrag.

 

2. Nettoopgørelsesprincippet for livsforsikringsselskaber - fast ejendom (forslagets § 1, nr. 13)

Nettoopgørelsesprincippet er en forenklet skatteopgørelse for pensionsinstitutter, herunder livsforsikringsselskaber, der investerer gennem skattetransparente enheder f.eks. kommanditselskaber. Livsforsikringsselskaber, der investerer gennem en skattetransparent juridisk person, og som anvender nettoopgørelsesprincippet, bliver beskattet af summen af udlodninger fra kommanditselskabet og gevinst og tab på andelen af kommanditselskabet efter et lagerprincip. For livsforsikringsselskaberne er nettoopgørelsesprincippet således et alternativ til de almindelige regler.

For så vidt angår fast ejendom medfører lagerbeskatningen i nettoopgørelsesprincippet, at livsforsikringsselskabet løbende får et indirekte fradrag svarende til den faktiske værdiforringelse af ejendommen. Afskrivningsloven finder ikke anvendelse samtidig med nettoopgørelsesprincippet, da det ville medføre, at livsforsikringsselskabet ville få dobbeltfradrag for værdiforringelser på bygningen – én gang via de skematiske afskrivninger og eventuelt tabsfradrag, og én gang via lagerbeskatningen i nettoopgørelsesprincippet.

Det forhold, at ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven ikke finder anvendelse, kan imidlertid medføre, at livsforsikringsselskaber i visse situationer utilsigtet kan undgå beskatning ved salg af en ejendom, mens nettoopgørelsesprincippet anvendes. Det skyldes, at der kan være udskudte skatter vedrørende tiden inden livsforsikringsselskabet valgte nettoopgørelsesprincippet. Det drejer sig om genbeskatning af foretagne afskrivninger og om den del af ejendomsavancen, der vedrører perioden fra erhvervelsestidspunktet til 1. januar 1998. Forslaget sikrer, at denne beskatning også gennemføres, selv om ejendommen sælges, mens nettoopgørelsesprincippet anvendes.

 

3. Lån mellem sambeskattede selskaber – Genbeskatning af tidligere udnyttede udenlandske underskud (forslagets § 1, nr. 23-25, og § 13, stk. 1-3)

Formålet med genbeskatningsreglerne er at sikre, at muligheden for at overføre underskud fra udenlandske koncernselskaber som udgangspunkt kun virker som en skattekredit. Hvis der efterfølgende er overskud i det tidligere underskudsgivende udenlandske selskab, medregnes overskuddet derfor ved den danske indkomstopgørelse og genbeskatningssaldoen nedbringes, i det omfang der betales skat til Danmark.

De nuværende regler kan omgås ved udlån fra det udenlandske datterselskab til danske koncernselskaber. Herved opstår der en ”kunstig” indtægt i datterselskabet til nedbringelse af genbeskatningssaldoen. Samtidigt opstår der et rentefradrag i det danske koncernselskab. Genbeskatningssaldoen nedbringes således, selv om nettoresultatet for koncernen er nul (renteindtægten modsvares af renteudgiften). Kapitalen, som udlånes fra det udenlandske datterselskab, kan oven i købet være finansieret af det danske moderselskab ved en kapitalforhøjelse i datterselskabet.

Det foreslås på den baggrund, at sådanne renteindtægter mv. ikke nedbringer det udenlandske selskabs genbeskatningssaldo.

 

4. Lån mellem sambeskattede selskaber – Tab på fordringer (forslagets § 5, nr. 1-2 og 4)

Det foreslås, at der ikke gives fradrag for tab på fordringer mellem sambeskattede selskaber. I de nuværende regler har selskaber ikke fradrag for tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundet efter reglerne i kursgevinstloven. Der er imidlertid en mindre forskel på koncerndefinitionerne i sambeskatningsreglerne og kursgevinstloven, der muliggør dobbeltfradrag i visse situationer. Muligheden fjernes med forslaget.

 

5. Selskabers salg af aktier til udstedende selskab (forslagets § 6, nr. 8-9)

Udbytte er skattefrit, når det modtages fra et (datter)selskab, hvor ejerandelen er over 20 pct.  Kravet til ejerandel er 15 pct. i 2007 og vil blive sænket til 10 pct. i 2009. Reglerne har baggrund i EU's moder-/datterselskabsdirektiv.

Efter danske regler gælder skattefriheden ikke kun ”almindeligt” udbytte men også salg af aktier til udstedende selskab og udlodninger i forbindelse med kapitalnedsættelser, hvor afståelsessummen eller udlodningen beskattes som udbytte.

Da skattefrit udbytte også kan modtages af selskaber, der er næringsskattepligtige efter aktieavancebeskatningsloven, giver reglerne mulighed for, at en egentlig indtægt på næringsaktiviteten (gevinst på næringsaktier) kan konverteres til skattefrit udbytte ved at sælge aktierne til det udstedende selskab. Tilsvarende har andre selskaber, der ikke har ejet de pågældende aktier i 3 år, mulighed for at undgå aktieavancebeskatning ved at sælge aktierne til udstedende selskab. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Det foreslås på den baggrund, at selskabers salg af aktier til udstedende selskab og kapitalnedsættelser behandles som salg af aktier. Efter forslaget gælder ændringerne for aktier m.v., som afstås af et selskab, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte. Forslaget ændrer ikke på muligheden for at få ”almindeligt” deklareret udbytte skattefrit.