|
|
|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            20. marts 2007 J nr.            360-2  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 7. marts 2007 stillet mig følgende spørgsmål 16 (TRU B9), som jeg hermed skal besvare.
./. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
"Ministeren bedes oplyse de erfaringer, man har fra Karrebæksminde Strand på Enø ved Næstved med at benytte dræn for at holde på sandet og i hvilken udstrækning, disse erfaringer med 20 års succes, bliver brugt i det videre arbejde."
Indledningsvis vil jeg gerne fremhæve, at kystdrænet ved Karrebæksminde Strand er etableret af og drives af Næstved Kommune. Systemet er udviklet og patenteret af GEO (Geoteknisk Institut) og går internationalt under navnet "Beach Management System" (BMS).
Jeg har spurgt Kystdirektoratet om, hvilke erfaringer direktoratet har med systemet. Direktoratet har oplyst, at deres praktiske erfaringer med systemet er fra 1985, hvor Geoteknisk Institut sammen med direktoratet genÂnemÂførte forsøg med systemet pÃ¥ den jyske vestkyst ved Torsminde. Derudover har direktoratet fulgt systemet nationalt som internationalt.
Der er tale om et vandret dræn, som er gravet ned langs med stranden. Suget i drænet skabes ved aktivt at pumpe vandet bort med elektriske pumper. Rent praktisk fungerer systemet ved, at man ved at dræne den yderste del af stranden, hvor det normale bølgeopskyl foreÂgÃ¥r, â€suger†vand ned igennem sandet, hvorved mindre vand og dermed mindre sand løber tilbage ved bølgetilbageløb. Man kan hermed fastholde en større mængde sand i denne opskylszone, end der naturligt ville kunne aflejres.
Der er imidlertid den forskel sammenlignet med fx sandfodring, hvor der tilÂføres ekstra sand til kysten til erstatning for det tabte, at drænsystemet alene fastholder det sand, som bølgerne naturligt transporterer langs med kysten ligesom fx høfder og bølgebrydere. Det sand som fastholdes, vil derfor i praksis mangle længere nede ad kysten, hvor der vil opstÃ¥ et underskud, som lokalt vil svække kysten.
Systemet har den fordel, at det er usynligt for strandgæsten, men anlægsÂudgifterne er relativt store og behovet for konstant pumpning gør omkostÂningerne til drift store. Drænsystemet er ligeledes sÃ¥rbart pÃ¥ hÃ¥rdt udsatte kyster som den jyske vestkyst, hvor storme kan erodere store mængder pÃ¥ en gang og derved blotlægge drænet.
Konklusionen efter forsøget i 1985 var, at systemet virkede og var i stand til at fastholde stranden på den strækning, hvor det var gravet ned. Samlet set vurderede direktoratet dog, at andre metoder til kystbeskyttelse kunne sikre sand på kysten væsentligt billigere og anså derfor ikke metoden som relevant til beskyttelse af den jyske vestkyst. Denne vurdering fastholdes i dag.
Jeg er bekendt med, at systemet i dag anvendes enkelte steder på landets indre kyster, men at de bedste erfaringer er fra Karrebæksminde Strand på Enø, hvor systemet på 12. år fastholder en ca. 600 meter lang strand. Kommunen oplyser, at de er tilfredse med BMS systemets funktion og med den strand, som systemet er med til at fastholde.
Flemming Hansen